Sidens indholdSidens indhold Betingelser Priserne uddeles direkte af Kommissionen, for det meste til personer, der arbejder med projekter inden for samfundsmæssig udvikling. Videnskabsfolk og forskere er typiske kandidater til denne type økonomisk incitament. Vinderen af en konkurrence får penge, mediedækning eller omtale som belønning. Priser gives i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og ligebehandling – de må ikke tildeles direkte uden en konkurrence. Konkurrencereglerne indeholder kriterierne for tilskudsberettigelse den endelige dato for registrering af ansøgere (hvor det er relevant) og for indsendelse af ansøgninger udelukkelseskriterierne tildelingskriterierne prisens eller prisernes størrelse de nærmere regler for udbetaling af priserne til vinderne efter tildelingen. Ansøgerne får besked om resultatet af bedømmelsen af deres ansøgning hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 kalenderdage efter, at den anvisningsberettigede har truffet tildelingsafgørelsen. Fremme af den grønne og den digitale omstilling Initiativet det nye europæiske Bauhaus har ambitioner om at gøre den grønne pagt til en kulturel, menneskeorienteret, positiv og mærkbar oplevelse. Alle skal kunne mærke, se og opleve den grønne og den digitale omstilling og den måde, den forbedrer vores livskvalitet på. Læs mere om vinderne af det nye europæiske Bauhaus-prisen 2022. Fremme af innovation Ofte er priserne en belønning til vinderne af konkurrencer udskrevet af Horisont 2020, som er EU's vigtigste forsknings- og innovationsprogram. Disse Horisont 2020-priser er en kontant belønning til dem, der mest effektivt tager en foruddefineret udfordring op. Formålet er at stimulere innovation og finde løsninger på problemer, der er vigtige for EU-borgerne. Eksempler på EU-priser og kontantpriser for innovative løsninger på samfundsmæssige udfordringer EU's pris til kvindelige innovatorer er en kontantpris, som hvert år tildeles til europæiske kvinder, som har grundlagt en succesrig virksomhed, der er et eksempel på markedsinnovation. Prisvinderne scorer højt på banebrydende innovation, gennemslagskraft og inspiration. Innovationsrådets Horizon Prize har til formål at løse en stor samfundsmæssig udfordring, uden at det præciseres, hvordan denne løsning skal nås, eller hvem der skal nå den. Prisen er for enhver, der er villig til at tænke ud af boksen og på tværs af sektorer og fagområder og gives til dem, som det bedst lykkes for at løse udfordringen. Horizon Impact Award er en anerkendelse og fejring af enestående projekter, der har skabt værdi for samfundet. Fejring af europæisk kultur For at gøre EU's kulturelle og audiovisuelle sektorer mere synlige understøtter Europa-Kommissionen priser og initiativer under programmet Et Kreativt Europa. Et Kreativt Europa skal belønne ekstraordinære resultater, sætte fokus på høj kvalitet i den kreative branche og øge bevidstheden om Europas kultur og kulturarv, bl.a. via uddeling af disse priser: Arkitekturprisen til unge talenter, som er blevet uddelt årligt siden 2016, blev oprettet for at gøre opmærksom på højkvalitetsprojekter inden for arkitektur, byplanlægning og landskabsarkitektur, som gennemføres af studerende fra hele Europa og en række andre lande. EU's litteraturpris uddeles årligt for at anerkende de bedste nye forfattere i Europa. Prismodtagere Den største gruppe af prismodtagere er unge/studerende og fagfolk fra virksomheder og offentlige organisationer. Som eksempler på tidligere vindere kan nævnes: en universitetsstuderende, der har udarbejdet konkurrencepolitik inden for digitalisering en ung filmproducent, der har designet en plakat til en europæisk filmfestival en journalist, der har lavet fremragende journalistik om migration en lærer, der har arbejdet med bedste praksis inden for undervisning om EU en nydimitteret arkitekt, der deltog i en talentkonkurrence for unge arkitekter en virksomhed, der har udviklet et inkubationscenter for bedste praksis inden for miljøbeskyttelse en lokal myndighed, der har lavet et projekt til den europæiske mobilitetsuge en repræsentant for en organisation i et EU-land, som har udviklet/genskabt en prisuddeling i sit eget land enkeltpersoner og grupper, der har viet deres liv til at forsvare menneskerettigheder og tankefrihed (Sakharovprisen for tankefrihed).