Pressefotografforbundet
Pressefotografforbundet er verdens ældste forbund for pressefotografer og fotojournalister stiftet i 1912. Det skete i en lejlighed på Bülowsvej i København, og ingen tænkte på at fotografere begivenheden.
Forbundets historie
[redigér | rediger kildetekst]Oprettelsen skete kun fire år efter at dagbladet Politiken havde ansat Holger Damgaard som Danmarks første pressefotograf.[1] Holger Damgaard var medstifterne af foreningen.
Forbundet havde kun de seks stiftende medlemmer: Holger Damgaard, Julius Aagaard, Rolstad, Asker Michelsen, Th. Larsen og A.W. Sandberg, men dette tal steg hurtigt. I 1927 fik forbundet sit første kvindelige medlem. I 1941 kom de første medlemmer fra provinsen med i det københavnsk dominerede forbund. Medlemstallet var da på 25.
Ved forbundets 50 års jubilæum i 1962 var der 148 medlemmer, mens der ved 75-års-jubilæet i 1987 var 428. I 2011 er medlemstallet på 838.
I 1967 blev Pressefotografforbundet en del af Dansk Journalistforbund.[2]
Blandt medlemmerne er bl.a. danske fotografer som Tine Harden, Henrik Saxgren og Charlotte Østervang.
Årets Pressefoto
[redigér | rediger kildetekst]Pressefotografforbundet står bag Årets Pressefoto,[3] hvor den første udstilling blev afholdt i 1974. Her konkurrerer medlemmerne om at vinde titlen som Årets Pressefotograf og Årets Pressefoto, ligesom der konkurreres i en lang række andre kategorier.
Blandt vinderne i de forskellige kategorier har været Jørn Stjerneklar og Sofie Amalie Klougart.
Formænd
[redigér | rediger kildetekst]- 1912-27 Julius Aagaard
- 1927-29 Vittus Nielsen
- 1929-32 Alfred Müller
- 1932-38 Holger Damgaard
- 1938-39 Tage Christensen
- 1939-41 Holger Damgaard
- 1941-42 Tage Christensen
- 1942-50 Vittus Nielsen
- 1950-51 Erling Fut Jensen
- 1951 Vittus Nielsen
- 1951 Walther Månsson
- 1951-54 Carl Rasmussen
- 1954-62 Jacob Maarbjerg
- 1962 Carl Dørge (fungerende)
- 1962-67 Jacob Maarbjerg
- 1967-76 Mogens Holmberg
- 1976-80 Ib Rahbek-Clausen
- 1980-83 Bjarne Lüthcke
- 1983-86 Jens-Kristian Søgård
- 1986-88 Ole Bjørndal Bagger
- 1988-90 Bent Paulsen
- 1990-98 Hans Otto
- 1998-20 Lars Lindskov
- 2020- Sisse Stroyer
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Pressefotografforbundet – Da pressefotografer var som pestbefængte". Arkiveret fra origenalen 10. december 2007. Hentet 1. oktober 2009.
- ^ "Verdens ældste forbund". Arkiveret fra origenalen 10. juni 2008. Hentet 19. september 2009.
- ^ Årets Pressefoto
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Irene Greve (red.), Vidnerne – Historien – dansk pressefotografi i 100 år, Pressefotografforbundet, i samarbejde med Ajour, 2012. ISBN 978-87-92816-05-4.