Content-Length: 75470 | pFad | http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A5_klit

Grå/grøn klit - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Grå/grøn klit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Grå klit)
Bevoksede indlandsklitter ved Kærsgård Strand

Klitter, hvor bevoksningen dækker klitområdet og sikrer dens stabilitet, kaldes grå klit eller grønsværsklit. Den er en prioriteret naturtype i Natura 2000-systemet med betegnelsen 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit). )

Naturtypen har et mere eller mindre lukket plantedække med græsser, urter, mosser og laver. Der er to undertyper, hvor grå klit er de mest udvaskede og sure klitter med en særlig rig mos- og lavflora. Hvor sandet har et højt kalkindhold findes den artsrige grønsværsklit.[1][2]

Grå klitter dækkes fortrinsvis af græsser og urter, iblandet partier med enårige arter, mosser og laver.

Blandt de vækster, der trives i grå klitter, er blød hejre, bredbægret ensian, sandstar, arter af hønsetarm, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sandrottehale, almindelig mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, almindelig kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, almindelig kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, almindelig pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs.

Naturtypen forekommer i Danmark fortrinsvis langs Jyllands vestkyst, således ved Svinkløv og Grønnestrand, i Hanstholm-reservatet i Thy, desuden i Tisvilde i Nordøstsjælland og på DueoddeBornholm. I Danmark er disse typer klit meget udbredte, men på europæisk plan er de mere sjældne og truede.[1]

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p 11
  2. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 16. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.








ApplySandwichStrip

pFad - (p)hone/(F)rame/(a)nonymizer/(d)eclutterfier!      Saves Data!


--- a PPN by Garber Painting Akron. With Image Size Reduction included!

Fetched URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A5_klit

Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy