Baselermissionen

Baselermissionen, Basel Missionsselskab stiftedes i 1815 af en kreds protestantiske præster og lægmænd i Basel. Missionen blev ledet af en komité i Basel, der var selvsupplerede, og hentede sin støtte både i Schweiz og i Tyskland. Både lutheranere og reformerte virkede i dets tjeneste.

I 2001 blev Baselermissionen en del af Mission 21 – Evangelisches Missionswerk Basel, der virker på økumenisk grundlag.

Historie

Missionsselskabet blev stiftet i 1815 af det tyske kristendomsselskab.^[1] Det havde sin base og støttekreds i lutherske og reformete kredse i Schweiz og det sydlige Tyskland.^[1]

Missionsvirksomhed

Missionsselskabet havde frem til 2. verdenskrig en spredt missionsvirksomhed i Afrika og Asien.

I 1821 påbegyndte Selskabet en missionsvirsomhed i den sydlige del af det daværende Russiske Kejserrige, men denne standsede i 1835 som følge af en ukas fra den russiske kejser.^[2]

I 1827 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Liberia, men denne blev opgivet igen allerede i 1831.^[2]

I 1828 begyndte Selskabet en missionsvirksomhed på den dengang danske koloni Guldkysten.^[2] De første missionærer var Johannes Phillip Henke, Gottlieb Holzwarth, Carl Friedrich Salbach og Johannes Gottlieb Schmid.^{[kilde mangler]} I 1832 fulgte Andreas Riis, Peter Peterson Jäger og Christian Heinze, der også virkede som læge.^{[kilde mangler]} De første 9 missionærer døde alle efter 1 eller 2 års forløb bortset fra Andreas Riis, der fortsatte til 1845.^[3] Missionsvirksomheden udviklede sig efterhånden og omfattede i 1904 11 missionsstationer.^[2] I løbet af de første 50 år blev udsendt sammenlagt 129 missionsarbejdere, hvoraf 39 døde under arbejdet og 50 måtte vende hjem af sundhedsmæssige årsager.^[2] Antallet af menighedsmedlemmer var i 1858 omkring 390 men voksede i runde tal til 1.600 i 1868, 4.000 i 1878, 8.000 i 1888 og 18.000 i 1898.^[2]

I 1834 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Sydindien, omfattende det nordlige og sydlige Kanara, det sydlige Maratha, Malabar, Nilgiri og Kurg.^[2] I 1904 omfattede virksomheden 7 missionsstationer.^[2] Her oprettede Selskabet også handels- og industriforetagender, som bidrog til at understøtte missionsvirksomheden.^[3]^[2]

I 1846 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Kina, i den daværende Kvang-tung-provins.^[2] I 1904 omfattede virksomheden 13 missionsstationer.^[2] Blandt dem, som virkede ved denne mission, var svenskeren T. Hamberg.^[2]

I 1886 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i den nyoprettede tyske koloni Kamerun.^[2] I 1904 omfattede virksomheden 9 missionsstationer.^[2]

I 1915 omfattede Selskabet omkring 250 missionærer og havde en årsindtægt på ca. 1¾ mio. mark.^[3]

I 1921 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Borneo.^{[kilde mangler]}

Efter 2. verdenskrig spredte missionsselskabet sin virksomhed til samarbejde med lokale kirker i Bolivia, Cameroun^[4], Chile, Hong Kong, Den Demokratiske Republik Congo, Indonesien, Malaysia, Nigeria (fra 1951), Peru, Singapore, Sudan (fra 1972) og Taiwan.^{[kilde mangler]}

Tidsskrifter

Selskabets tidsskrifter var "Evangelische Missions-Magazin" og "Der evangelische Heidenbote".^[2]^[3]

Organisering

Ledelsen bestod af en selvsupplerende bestyrelse på 12 medlemmer.^[1]

Finansieringen blev klaret ved støtteindsamlinger, hvor især Württemberg bidrog.

Missionsinspektører

1816-1838: Ch.G. Blumhardt^[1]

1838-1849: W. Hoffmann^[1]

1849-1879: F. J. Josenhans^[1]

1879-1884: O. Schott^[1]

1884-1904: Th. Oehler^[1] (direktør 1904-1909)

1898-1910: Friedrich Würz (direktør 1910-1916)

1910-1913: Heinrich Dipper (vicedirektør 1913-1915, direktør 1915-1926)

Karl Hartenstein (direktør 1926-1939)

Alphons Koechlin (præsident 1939-1959)^[5]

Jacques Rossel (præsident 1959-1979)

Daniel von Allmen (præsident 1979-1989)

Wolfgang Schmidt (præsident 1989-1998)

Madelaine Strub-Jaccoud (direktrice 1998-2000)

Noter

^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h Kolmodin, sp. 1019
^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h ⁱ ^j ^k ^l ^m ⁿ ^o Kolmodin, sp. 1020
^ ^a ^b ^c ^d Jørgensen, s. 719
^ Alfred Saker: The Pioneer of the Cameroons (1908), p. 12, by his daughter Emily M. Saker, [1]
^ Alphons Koechlin im Basel Mission Archive. Abgerufen 2. Mai 2015.

Litteratur

Alfred Theodor Jørgensen: (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind II (1915); s. 719)
Johan Adolf Kolmodin: "Baselmissionssällskapet" (i: Nordisk Familjeok, Uggleupplagan, bind 2 (1904); sp. 1019-1020)
C.N. Lorenzen: "Sønderjyden Andreas Riis, Missionær paa den danske Del af Guldkysten fra 1832-45" (i: Nordisk Missions-Tidsskrift, bind 3; 1892; s. 289-340)

[NF_1019-1] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h Kolmodin, sp. 1019

[NF_1020-2] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h ⁱ ^j ^k ^l ^m ⁿ ^o Kolmodin, sp. 1020

[Salm_719-3] Jørgensen, s. 719

[4] Alfred Saker: The Pioneer of the Cameroons (1908), p. 12, by his daughter Emily M. Saker, [1]

[5] Alphons Koechlin im Basel Mission Archive. Abgerufen 2. Mai 2015.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]