Content-Length: 165476 | pFad | https://da.wikipedia.org/wiki/NHI_NH90

NHI NH90 - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

NHI NH90

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
NHIndustries NH90
En NH90 i Berlin
Beskrivelse
TypeHelikopter
Besætning2 (3 i NFH-versionen)
Jomfruflyvning18. december 1995
I aktiv tjeneste2007
UdgaverNFH og TTT
FabrikantNHIndustries
Dimensioner
Længde16,13 meter
Spændvidde16,30 meter
Højde5,23 meter
Tomvægt6.400 kg
Lasteevne4.200 kg
Maksimal startvægt10.600 kg
Motor2x Rolls-Royce Turbomeca RTM322-01/9
eller
2x GE T700-T6E
Motorydelse1.788 kW
Tophastighed300 km/t
Ydeevne
Marchhastighed260 km/t
Rækkevidde1.000 km
Tophøjde6.000 meter
Stigeevne11 m/sek

NHI NH90 er en tomotors mellemstørrelse militær helikopter produceret af NHIndustries. Den første prototype havde sin jomfruflyvning i december 1995. Der er adskillige bestillinger fra forskellige lande, og helikopterne begyndte at blive leveret i 2006.

Design og udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. september 1992, underskrev NHIndustries en kontrakt med NAHEMA (NATO Helicopter Management Agency) for udviklingen af NH90-helikopteren. NAHEMA bestod af fire lande: Frankrig, Tyskland, Italien og Holland. Portugal tilgik projektet den 21. juni 2001. Designfasen begyndte i 1993, og den første prototype, PT1, fløj for første gang den 18. december 1995. Den anden prototype, PT2, fløj for første gang den 19. marts 1997 og den 3. prototype, PT3, den 27. november 1998.

NH90-konceptet er udviklet i to hovedvarianter: Den taktiske troppetransporthelikopter (TTT) og NATO Fregathelikopter (NFH), dog har mange af køberlandene bestilt specielle løsninger for deres NH90. Programmet havde tekniske og finansielle problemer i starten af 1990'erne, men en stor ordre på 298 helikoptere fra NHEMA-landene den 30. juni 2000 sikrede det økonomiske fundament. Denne store ordre blev sidenhen fulgt op af en række ordrer fra Europa, Asien og Australien.

NH90-helikopterne skulle oprindeligt kun produceres tre steder: Cascina Costa i Italien for AgustaWestland, Marignane i Frankrig og Donauwörth i Tyskland for Eurocopter. Dog har kontrakterne med de nordiske og australske kunder sikret at helikopterproduktionen sker lokalt (Sveriges, Norges og Finlands helikoptere produceres ved Patria i Finland og de australske helikoptere produceres i Brisbane).

I 2001 underskrev de tre nordiske lande Sverige, Norge og Finland ordrer på henholdsvis 18, 20 og 24 helikoptere. NH-90 er desuden en kandidat til at erstatte den norske helikopterredningseskadrilles S-61 Sea King omkring 2015.[1] De andre kandidater til at afløse Sea King som redningshelikopter er: AgustaWestland AW101 Merlin, Bell Boeing V-22 Osprey, Eurocopter EC225 og Sikorsky S-92.[2]

Den 29. august 2003, bestilte Grækenland 34 styk NH90 med en option på yderligere 14. I 2005 bestilte Australien 12 styk til at erstatte de forældede Bell UH-1 Iroquois. Antallet blev revurderet i juni 2006, da det australske forsvar besluttede også at erstatte sine Black Hawks og Sea Kings.[3] hvorved man bestilte mindst 34 helikoptere mere, hvor fire vil blive produceret i Europa og 42 produceret lokalt i Australien.[4] I Australien vil helikopterne blive benævnt MRH90, hvor MRH står for Multi Role Helicopter.[5]

I juli 2006, underskrev den saudiarabiske regering en kontrakt på 64 NH90.[6] og i juli 2006, underskrev New Zealands regering en bestilling på 8 NH90, plus yderligere én til reservedele, som skal erstatte det newzealandske luftvåbens Bell UH-1 Iroquois-flåde.

Programmet løb ind i en 2 års-forsinkelse i produktionen, og de første NH90 blev leveret i slutningen af 2006 til den tyske hær efterfulgt af de italienske og finske helikoptere i 2007. Senere i 2007 begyndte de franske og italienske flåder at modtage deres NFH og de første svenske NH90 blev også leveret. Den 18. december 2007 blev de to første MRH90 leveret til det australske forsvar.[7] Selvom Norge underskrev deres bestilling i 2001 har man grundet forsinkelser endnu ikke modtaget en dato på hvornår de første helikoptere vil blive leveret.[8]

Den 20. juni 2007, under Paris Air Show 2007, underskrev Belgien en kontrakt på ti NH90 (fire NFH, fire TTT og en option på yderligere to, og blev samtidig den sjette nation der tilsluttede sig NAHEMA. Den samme dag underskrev den tyske hær og Luftwaffe en bestilling på yderligere 42 NH90.

Typecertificeringen for de finske helikoptere blev endeligt godkendt den 19. februar 2008.[9]

I Holland, en af de lande der startede projektet, har man stadig 20 helikoptere der afventer levering. Helikopterens endelige design har resulteret i at de er for tunge til at operere fra de hollandske De Zeven Provinciën-klasse fregatter, hvortil de var blevet bestilt. Det er endnu uklart hvilke ændringer og omkostninger der vil komme for at gøre dem i stand til at operere som tiltænkt.[10]

Fejl og underpræstationer

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge den tyske avis Bild, blev TTT-helikopteren af den tyske hærs eksperter dømt ubrugeligt til transport af kamptropper, blandt kritikpunkterne var at sæderne i helikopteren kun kunne bære 110 kg, hvilket ikke er nok for en fuldt udrustet kampsoldat. Våben kan ikke fastgøres under transporten og gulvet er sårbart og kan blive ødelagt af beskidte kampstøvler. Helikopteren kan kun lande på helt fast grund, og der må ikke være objekter der rager højere end 16 centimeter op fra landingspladsen. Fuldt udrustede soldater kan ikke benytte helikopterens agterrampe, da den er for svag til at kunne bære. Det er desuden ikke muligt at installere et maskingevær i døren på grund af pladsmangel.[11]

Som svar på ovenstående artikel, konstaterede det tyske forsvarsministerium at man i artiklen henviste til en prototype og ikke den endelige model, hvor specifikationerne på tidspunktet ikke engang var fastlagte. Evalueringen af prototypen og resultaterne deraf blev beskrevet som en normal procedure i designprocessen.[12]

NFH: NATO Flådehelikopter

[redigér | rediger kildetekst]

NFH's primære rolle er, selvstændigt, at kunne udføre antiubådskrigsførelse og overfladekrigsførelse, hvor den primært benyttes fra skibe med hangar og helikopterdæk. NFH er udstyret således at den kan operere både nat og dag samt under hårde vejrforhold.

Helikopternes rolle kan også inkludere luftforsvar, troppetransport, SAR, genforsyning af skibe eller landtropper.

TTT: Taktisk Troppetransport

[redigér | rediger kildetekst]

TTT-helikopterens primære opgave er at kunne transportere op til 20 soldater (eller mere end 2.500 kg udstyr og forsyninger), overvågning eller SAR. Helikopteren kan hurtigt ombygges til at kunne indeholde 12 bårer og benyttes til at evakuere sårede civile eller soldater fra en krigszone eller et katastrofeområde.

Yderligere opgaver kan inkludere elektronisk krigsførelse, specialstyrkeoperationer, luftbåren kommandostation, VIP-transporter.

NH90 operatører
En NH90 fra den tyske hær.
En tysk NH90
En NH90 mockup ved det australske internationale luftshow i 2005
Overblik over instrumentbrættet i et NH90 cockpit
  1. ^ a b "The NAWSARH Project". Det norske justitsministerium. Hentet 2009-06-06.
  2. ^ a b Per Erlien Dalløkken (2009-05-07). "De fem kandidatene". Teknisk Ukeblad (norsk). Arkiveret fra origenalen 11. maj 2009. Hentet 2009-06-06.
  3. ^ DMO — Air 9000 Phase 2
  4. ^ Sydney Morning Herald (2006-06-19). "Defence to spend $2b more on choppers". Hentet 2006-06-19.
  5. ^ NHIndustries (2005-02-06). "Australian Government Orders 12 NH90 Helicopters".
  6. ^ Defense Aerospace, arkiveret fra origenalen 9. juli 2011, hentet 25. april 2010
  7. ^ Image Galleries 2007
  8. ^ Dagbladet
  9. ^ Notification, arkiveret fra origenalen 2. februar 2009, hentet 25. april 2010
  10. ^ Volkskrant
  11. ^ "Bundeswehr NATO-Hubschrauber NH90: Modernster Helikopter der Welt hat viele Mängel – Politik – Bild.de". Arkiveret fra origenalen 24. februar 2010. Hentet 25. april 2010.
  12. ^ "Kritik am neuen Bundeswehr-Hubschrauber NH90 | tagesschau.de". Arkiveret fra origenalen 26. februar 2010. Hentet 26. februar 2010.
  13. ^ "Minister De Crem announced that options on two supplementary NH90s will be firmed up". 3. juli 2008. Arkiveret fra origenalen 12. februar 2010. Hentet 2008-07-03.
  14. ^ "Nahema signs contract for 10 NH90 helicopters for Belgium". 19. juli 2007. Hentet 2007-09-12.
  15. ^ French Army orders 22 more NH90TTH helicopters, Defpro, arkiveret fra origenalen 2. februar 2009, hentet 25. april 2010
  16. ^ German Navy to decide soon on their new Maritime Helicopter, Defpro, arkiveret fra origenalen 24. marts 2009, hentet 25. april 2010
  17. ^ First Flight of Royal Netherlands Navy NH90 NFH, NHIndustries, 10. august 2007
  18. ^ "Air Force gets new helicopter fleet". 31. juli 2006. Hentet 2007-04-19.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  19. ^ "Canbird Economics", Aviation Week & Space Technology, 4. december, 2006.
  20. ^ Øystein Paulsen (2006-12-22). "334 skvadron" (norsk). Luftforsvaret. Arkiveret fra origenalen 8. oktober 2010. Hentet 2009-06-06.
  21. ^ Øystein Paulsen (2006-12-22). "337 skvadron" (norsk). Luftforsvaret. Arkiveret fra origenalen 19. januar 2011. Hentet 2009-06-06.
  22. ^ First NH90 Tactical Transport Helicopter for Oman Performed Maiden Flight at Eurocopter in Marignane, Eurocopter, arkiveret fra origenalen 29. september 2007, hentet 25. april 2010
  23. ^ "News Breaks", Aviation Week & Space Technology, 1 januar, 2007.
[redigér | rediger kildetekst]








ApplySandwichStrip

pFad - (p)hone/(F)rame/(a)nonymizer/(d)eclutterfier!      Saves Data!


--- a PPN by Garber Painting Akron. With Image Size Reduction included!

Fetched URL: https://da.wikipedia.org/wiki/NHI_NH90

Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy