Klikkemi[1][2] er et begreb som blev introduceret i 2001; idéen er at skabe kemisk diversitet med nogle få kemiske reaktioner. Klikkemi bruges for eksempel i medicinalkemien til hurtigt at kunne fremstille og teste et stort antal stoffer.

De to-kobbermekanismer i CuAAC katalytisk cyklus.

I 2022 delte professorerne Carolyn R. Bertozzi fra Stanford University, Morten Meldal fra Københavns universitet og K. Barry Sharpless fra Scripps Research, La Jolla, i Californien Nobelprisen i kemi for "udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[3]

  1. ^ 05 oktober 2022, videnskab.dk: Dansk professor får Nobelprisen i kemi 2022 Citat: "...For første gang i 25 år er en dansk forsker hædret med en nobelpris. Professor Morten Meldal fra Københavns Universitet får Nobelprisen for opfindelsen af klikkemi...", backup
  2. ^ 5. oktober 2022, dkuni.dk: Nobelpris går til dansk universitetsforsker Citat: "...Morten Meldal får Nobelprisen for at have lagt grunden til en funktionel form for kemi, kaldet klikkemi, hvor molekylære byggesten hurtigt og effektivt klemmer sig ind i hinanden...", backup
  3. ^ Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Pressemeddelelse fra Kungliga Vetenskapsakademien 5. oktober 2022.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy