Skarlagensfeber, lat. scarlatina (pga. det røde udslæt, sygdommen medfører (se skarlagen)), særlig form for halsbetændelse ledsaget af et fintprikket, lyserødt udslæt, som især forekommer på hoved og krop. Sygdommen skyldes infektion med betahæmolytiske streptokokker, som danner et giftstof (toksin), der er ansvarligt for udslættet. Sygdommen har en inkubationstid på 2-4 døgn og angriber især børnehave- og skolebørn. Efter sygdommen er der immunitet mod toksinet, hvorfor senere streptokokinfektioner ikke kan udløse udslæt. Skarlagensfeber behandles med penicillin eller lignende antibiotika.

Sygdommen kaldtes tidligere den første børnesygdom og havde høj dødelighed og tendens til komplikationer, fx i form af nyrebetændelse eller gigtfeber med ledsagende hjertebetændelse. I lande med god levestandard forekommer sådanne komplikationer næsten ikke længere. Der findes ingen vaccine.