Content-Length: 137982 | pFad | http://da.wikipedia.org/wiki/Buster_Larsen

Buster Larsen - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Buster Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Buster Larsen
Personlig information
Fulde navnAxel Landing Larsen
Født1. september 1920 Rediger på Wikidata
København, Danmark
Død18. december 1993 (73 år) Rediger på Wikidata
Rigshospitalet, København, Danmark
GravstedGarnisons Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleAase Norre (1943-1953, skilt)
Lizzi Ingemann Larsen (1955-1993) død 22. december 2020
BørnEn søn (med Norre)
En søn (med Hannah Bjarnhof)
Tre børn (med Ingemann)
BeskæftigelseSkuespiller, cirkuskonferencier
Aktive år1932-1993
RollerVred dansker i Hov-hov, Oluf Larsen i Matador
Nomineringer og priser
UdmærkelserOle Haslunds Kunstnerfonds legat (1990)
Olaf Poulsens Mindelegat (1971)
Teaterpokalen (1971)
Ridder af Dannebrog (1971)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1981) Rediger på Wikidata
Bodilpriser
Bedste mandlige hovedrolle (1981) for Jeppe på bjerget
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Axel Landing Larsen kendt som Buster Larsen (født 1. september 1920 i København, død 18. december 1993 smst) var en dansk skuespiller, der nu især er kendt fra tv-serierne Cirkus Buster (foreviget som spillefilm i 1961) og Matador, hvor han spillede den joviale grisehandler Larsen.

Liv og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Buster Larsen var søn af skibstømrer Lauritz Landing Larsen og Gerda Almida Lindahl. Allerede som seksårig fik han en lille (ukrediteret) rolle i Fy og Bi-filmen Don Quixote, og han debuterede som 12-årig på Nørrebros Teater i 1932.[1] Én af hans sange fra det år kan høres på en cd i serien Den Danske Revy. Det blev til adskillige roller i barndommen, inden han gennemførte skuespilleruddannelsen ved Det Kongelige Teaters elevskole i 1942.

Buster Larsens store gennembrud kom med tv-serien Cirkus Buster, der blev sendt i perioden 1959-61. Denne serie præsenterede folkelig underholdning med Larsen som "cirkusdirektør". Han er også kendt fra flere andre tv-roller, bl.a. som Thomas i Leif Panduros "Farvel Thomas" fra 1968, ligesom hans medvirken i satireserien Hov-hov fra 1960'erne og især hans tilbagevendende figur i form af en vred middelklassedansker, der kommenterede aktuelle forhold og altid afsluttende med udbruddet "Lorteland!" kan nævnes. I samme programserie parodierede han også Cleo, Erhard Jacobsen, Simon Spies og John Price.

Larsens gennemgående rollefigur var den lille mand, der betragtede verden, og det drev ham ind i alle underholdningsbranchens afkroge. Som et eksempel fra teatret kan nævnes hans fortolkning af titelfiguren i Jeppe på bjerget fra 1971. Han spillede også Jeppe i Kaspar Rostrups filmatisering af samme stykke fra 1981, hvilket indbragte ham Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle. Det blev til en lang række teaterroller og revydeltagelse, ikke mindst i Stig Lommers Hornbækrevyen samt Cirkusrevyen. Han var en skattet visesanger, både med revyviser og materiale fra andre sammenhænge.

Buster Larsen var gift to gange: Med skuespilleren Aase Norre 1943-53 (parret fik et barn) og danserinden Lizzie Ingemann fra 1955 frem til sin død (parret fik tre børn). Endvidere var han far til Hannah Bjarnhofs søn Michael Bjarnhof.

Blandt de film han medvirkede i kan nævnes:

År Titel Rolle Noter
1926 Don Quixote[1]
1933 De blaa Drenge
1943 Ebberød Bank
Møllen
1944 Guds mærkelige veje
Otte akkorder
Familien Gelinde
1945 Den usynlige hær
1946 Hans store aften
1947 Når katten er ude
1948 Tre år efter
1949 Lejlighed til leje
Berlingske Tidende
1951 Fodboldpræsten
1952 Rekrut 67 Petersen
1953 Ved Kongelunden
1954 I kongens klæ'r
1955 Ild og Jord
Det var på Rundetaarn
1956 Hvad vil De ha'?
Færgekroen
1957 Tag til marked i Fjordby
Skarpe skud i Nyhavn
Lån mig din kone
1958 Pigen og vandpytten
1959 Pigen i søgelyset
Vi er allesammen tossede
1961 Cirkus Buster
1962 Duellen
Den kære familie
1963 Don Olsen kommer til byen
Hvad med os?
1964 Når enden er go'
1967 Jeg - en marki
1968 Stormvarsel
1969 Damernes ven
Mordskab
1971 Med kærlig hilsen
Far til fire i højt humør
Hovedjægerne
1976 Kassen stemmer
1976 Olsen-banden ser rødt køkkenchef
1977 Hærværk
1979 Olsen-banden overgiver sig aldrig gendarm I EFs hovedkvarter
1980 Attentat
1981 Jeppe på bjerget titelrollen
1982 Hjem
Det parallelle lig
1983 Kurt og Valde
1984 Midt om natten
Busters verden
1987 Pelle Erobreren Ole Køller
1989 Retfærdighedens rytter
1991 Krummerne Viceværten Svendsen
1992 Krummerne 2 - Stakkels Krumme
  • Leif Plenov: Bogen om Buster Larsen. Forlaget Holkenfeldt, 2002.
  1. ^ a b Hedegaard, Jan (18. oktober 2002). "Busters verden". Berlingske. Hentet 15. marts 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Priser
Foregående:
Allan Olsen
for Johnny Larsen
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1981
for Jeppe på bjerget
Efterfølgende:
Otto Brandenburg
for Gummi Tarzan
Artiklen om skuespilleren Buster Larsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.








ApplySandwichStrip

pFad - (p)hone/(F)rame/(a)nonymizer/(d)eclutterfier!      Saves Data!


--- a PPN by Garber Painting Akron. With Image Size Reduction included!

Fetched URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Buster_Larsen

Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy