Diskussion:Maxwells ligninger
19-05-2013: Det undrer mig at man har valgt fra første færd at udtrykke Gauss' lov ved D-feltet. Ville det ikke lette forståelsen en smule at udtrykke den ved E-feltet, så diverse spidsfindigheder (såsom begrebet "fri ladning") undgås? Som det er nu er artiklen måske nok mest egnet for folk der i forvejen forstår Maxwells ligninger. -- User:Bjerrk
Med D- og H-felterne er de mere generelle - de gælder også i materialer med polarisering og magnetisering, så den form burde være med. Men artiklen burde starte med vacuum-ligningerne (E/B) og gøre det klart præcis hvad forbindelsen til D/H er - og hvad frie ladninger/strømme er. Den burde sandsynligvis også bruge J_f/rho_f i stedet for J/rho for de frie for at gøre det klart. W00tles (diskussion) 19. maj 2013, 17:46 (CEST)
Jeg er af præcis samme holdning. Jeg indførte også q_fri og rho_fri kortvarigt, men fjernede dem igen for at gøre artiklen konsistent mht definitionerne givet i bunden. Men jeg synes også at vi burde indføre netop de ændringer (Udtrykke ligningerne ved E og B felter i første omgang for enkelhed og benytte rho_f/q_f eller lignende notation). Derudover virker det kluntet at man benytter en håndfuld størrelser som først defineres til allersidst. -- User:Bjerrk
Jeg har skrevet artiklen om med E/B-ligningerne først og gjort forskel på total/fri ladning etc. Jeg beholdt listen af størrelser nederst og tilføjede nogle flere - men de burde nok introduceres mere grundigt i løbet af teksten. Jeg havde også redigeringsvinduet åbent længe, og kan se at jeg er kommet til at overskrive nogle af dine redigeringer - hvordan får vi dem skrevet sammen på den nemmeste måde? W00tles (diskussion) 19. maj 2013, 20:36 (CEST)
Det er vist rimeligt at sige at dine redigeringer overfløddiggør mine! :-) -- User:Bjerrk