Georg Simmel
| Georg Simmel | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1. marts 1858  Berlin, Tyskland |
| Død | 26. september 1918 (60 år) Strasbourg, Frankrig |
| Dødsårsag | Leverkræft |
| Barn | Hans Simmel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, sociolog, filosof |
| Fagområde | Religionssociologi, filosofi |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin |
| Elever | Erich Rothacker, Karl Mannheim |
| Kendte værker | Sociology, The Philosophy of Money[1] |
| Bevægelse | Nykantianisme |
| Påvirket af | Max Weber |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Georg Simmel (født 1. marts 1858, død 28. september 1918) var en tysk filosof og sociolog. Han underviste ved Humboldt-universitetet i Berlin fra 1885 til 1914, da han blev professor i filosofi i Strasbourg, hvor han tilbragte resten af sit liv. Han så sig selv først og fremmest som filosof, men de vigtigste bidrag har han givet sociologien. Hans mest kendte værker er Philosophie des Geldes (1900) og Soziologie (1908).
Simmels skrivestil er essayistisk, og hans håndtering af emner kan virke sporadisk, tilfældig og adhoc. Dette har bevirket at Simmel historisk er blevet set som en marginal klassikker ved siden af Karl Marx, Émile Durkheim og Max Weber. Men netop hans essayistiske stil og hans særlige tilgang til diverse emner, gør at han i dag bliver set som en af sociologiens klassikere, og grundlæggeren af en særlig by- og kultursociologi.
Simmel har været inspirator til bl.a. Theodor W. Adorno, Walter Benjamin, Norbert Elias og Erving Goffman.
På dansk er udkommet en essaysamling ved navn Hvordan er samfundet muligt? (Gyldendal 1998) I bogen forsøgte Simmel at besvare: hvorfor opfatter vi den fremmede, som vi gør? Hvorfor er moden et fænomen, der må tages alvorligt? Hvad er storbymentalitet?.
i Bogen bliver præsenteret for vigtige begreber som:
Blaserthed: en følelse mennesker i en storby føler i forhold til hinanden, man er som kroppe overfor hinanden og ikke som subjekter.
Den fremmedes objektivitet: Det fænomen at fremmedes dom, kan virke mere neutral end nære relationer.
Kulturens tragik: At kulturen har vokset sig så stor, at det moderne menneske ikke kan blive et dannet individ. Det sidste dannede menneske var ifølge Simmel; Johann Wolfgang von Goethe
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Über sociale Differenzierung (1890). Leipzig: Duncker & Humblot [On Social Differentiation]
- Einleitung in die Moralwissenschaft 1 & 2 (1892–1893). Berlin: Hertz [Introduction to the Science of Ethics]
- Die Probleme der Geschichtphilosophie (1892). Leipzig: Duncker & Humblot. (2nd ed., 1905) [The Problems of the Philosophy of History]
- Philosophie des Geldes (1900). Leipzig: Duncker & Humblot (2nd ed., 1907) [The Philosophy of Money]
- Die Grosstädte und das Geistesleben (1903). Dresden: Petermann. [The Metropolis and Mental Life]
- Kant (1904). Leipzig: Duncker & Humblot. (6th ed., 1924)
- Philosophie der Mode (1905). Berlin: Pan-Verlag.
- Kant und Goethe (1906). Berlin: Marquardt.
- Die Religion (1906). Frankfurt am Main: Rütten & Loening. (2nd ed., 1912).
- Schopenhauer und Nietzsche (1907). Leipzig: Duncker & Humblot.
- Soziologie (1908). Leipzig: Duncker & Humblot. [Sociology : inquiries into the construction of social forms]
- Hauptprobleme der Philosophie (1910). Leipzig: Göschen.
- Philosophische Kultur (1911) Leipzig: Kröner. (2nd ed., 1919).
- Goethe (1913). Leipzig: Klinkhardt.
- Rembrandt (1916) Leipzig: Wolff.
- Grundfragen der Soziologie (1917) Berlin: Göschen. [Fundamental Questions of Sociology]
- Lebensanschauung (1918). München: Duncker & Humblot. [The View of Life]
- Zur Philosophie der Kunst (1922). Potsdam: Kiepenheur.
- Fragmente und Aufsäze aus dem Nachlass (1923), edited by G. Kantorowicz. München: Drei Masken Verlag.
- Brücke und Tür (1957), edited by M. Landmann & M. Susman. Stuttgart: Koehler.
Litteratur på dansk
[redigér | rediger kildetekst]- Hansen, Niels G. (1990). Individualitetens metafysik hos Georg Simmel. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (15), 26–39.
- Simmel, Georg (1990): Individualismens former. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (15), 2–10.
- Simmel, Georg (1998): Hvordan er samfundet muligt? På dansk ved Henning Vangsgaard; udvalg og forord ved Nils Gunder Hansen. Gyldendal.
 | Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |