Pas på Agilease!
I 2022 indgik jeg en leasingaftale med Agilease. Efter længere korrespondance blev jeg pludselig informeret om, at bilen skulle leases gennem DK Kapital og ikke Agilease, uden at dette på forhånd var blevet tydeligt kommunikeret. Jeg accepterede dette, uden at tænke yderligere over det. Efterfølgende kaster Agilease al ansvaret over på DK Kapital.
Under leasingperioden steg min månedlige ydelse pludselig med over 2.000 kr. Jeg kontaktede straks Agilease for at få en forklaring, og deres svar var, at stigningen skyldtes aftalevilkårene, hvor leasingydelsen reguleres i takt med markedsrentens udvikling. Det blev samtidig understreget, at Agilease ikke havde indgået en leasingaftale med DK Kapital, men alene solgt bilen videre til dem.
Ved aftalens indgåelse betalte jeg en førstegangsydelse til Agilease, men jeg har senere erfaret, at bilens værdi var betydeligt lavere end den vurdering, der blev oplyst. Jeg må derfor antage, at førstegangsydelsen ikke blev brugt til at nedskrive bilens værdi, som jeg ellers blev oplyst, men i stedet blev beholdt af Agilease.
Da leasingperioden udløb, blev bilen igen købt tilbage af Agilease fra DK Kapital. Herefter begyndte jeg at betale en stilstandsydelse for bilen. På trods af faldende markedsrente blev denne ydelse ikke reguleret ned. Agilease forklarede, at de havde besluttet ikke at sænke renten endnu, hvilket står i modstrid med deres tidligere forklaring om renteregulering i overensstemmelse med markedsrenten.
Bilen har nu stået stille hos Agilease i over 1,5 år uden, at jeg har modtaget nogen form for henvendelse. Jeg må derfor formode, at den restværdi, bilen blev vurderet til, var alt for høj, og at dette kan være et generelt problem hos Agilease, da der ser ud til at være flere biler med lignende udfordringer.
Dato for oplevelse: 04. december 2024