Se vejret på Apple Watch
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Hvordan bliver vejret i morgen i Honolulu?”
Tjek vejrforholdene
Se dagens aktuelle temperatur og vejrforhold: Åbn appen Vejr på dit Apple Watch. Tryk på en by, og tryk derefter på skærmen for at bladre gennem timeprognoser for regn, vejrforhold eller temperatur.
Se luftkvalitet, UV-indeks og vindhastighed og en 10-døgns-prognose: Tryk på en by, og rul derefter ned.
Tryk på < øverst til venstre for at vende tilbage til listen med byer.
Bemærk: Måling af luftkvalitet er ikke tilgængelig i alle områder.
Tilføj en by
Åbn appen Vejr på dit Apple Watch.
Rul ned til bunden af listen over byer, og tryk derefter på Tilføj by.
Tryk på Diktering, Skrible eller Tastatur, og indtast derefter bynavnet.
Bemærk: Skrible er ikke tilgængelig på alle sprog.
Tryk på OK og derefter på bynavnet på listen over resultater.
Appen Vejr på din iPhone viser de samme byer i samme rækkefølge som dem, du tilføjer i appen Vejr på dit Apple Watch. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få oplysninger om indstilling af appen Vejr på din iPhone
Fjern en by
Åbn appen Vejr på dit Apple Watch.
Find den by på listen, du vil fjerne, skub byen til venstre, og tryk på X.
Byen fjernes fra dit Apple Watch og din iPhone.
Vælg din standardby
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Tryk på Vejr, tryk på Standardby, og vælg derefter en by.
Du kan også åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, og gå til Vejr > Standardby.
Vejret i den pågældende by vises på urskiven, hvis du har føjet en vejrudsigt til urskiven.