Lviv

by i det vestlige Ukraine

Lviv (ukrainsk: Львів, tr. Lviv; polsk: Lwów; jiddisch: לעמבערג; latin: Leopolis (dvs. "Løvebyen"); tysk: Lemberg; russisk: Львов, tr. Lvov) er en by i Østgalicien i det vestlige Ukraine. Byen har et areal på 182 km2 og et befolkningstal på 717.273 (2022)[2] indbyggere. Den blev grundlagt i 1256 af fyrst Daniel af Galicien-Volhynien og blev opkaldt efter hans søn Lev.

Lviv
ukrainsk: Львів
polsk: Lwów
jiddisch: לעמבערג
tysk: Lemberg
russisk: Львов
Lvivs byvåben Lvivs byflag
Overblik
Land Ukraine
BorgmesterAndrij Sadovij[1] Rediger på Wikidata
Oblast Lviv oblast
Rajon Lviv rajon
HromadaLviv byhromada
Grundlagt1240-1247
Byrettigheder: 1356
Postnr.79000–79490 Rediger på Wikidata
Telefonkode322 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)BC / 14 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEUALVI Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 717.273 (2022)[2] Rediger på Wikidata
 - Areal182 km²
 - Befolknings­tæthed3.941 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.296 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidecity-adm.lviv.ua
Oversigtskort
Lviv ligger i Ukraine
Lviv
Lviv
Lvivs beliggenhed i Ukraine 49°50′33″N 24°01′56″Ø / 49.8425°N 24.0322°Ø / 49.8425; 24.0322

Lviv ligger i Lviv oblast
Lviv
Lviv
Lvivs beliggenhed i Lviv oblast

Lviv er en universitetsby med et rigt kulturliv og smuk arkitektur. Byen blev kun i beskeden grad bombet under Anden Verdenskrig. Omkring halvdelen af alle kulturminder i Ukraine befinder sig i Lviv, og det historiske centrum i byen er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.[3]

Historie

redigér

Tidlige historie

redigér
 
Lwów i det 17. århundrede.

Byen blev grundlagt i 1256 af fyrst Daniel af Fyrstendømmet Galicien-Volhynien, der tilhørte Rurikslægten, og blev opkaldt efter hans søn Lev. Efter at den lokale fyrstelinje af Rurikslægten uddøde, tilfaldt Lwów først Storfyrstendømmet Litauen i 1340 og Kongeriget Polen i 1349 og hørte herefter længe under den polske krone. I 1346 gav kong Kasimir 3. af Polen byen byrettigheder. Som en af de ti største og mest indflydelsesrige byer i Polen havde Lwów ret til at deltage i valget af konger i Polen (efter indførelsen af valg i 1569).[4]

Den østrigske periode

redigér
 
Udsigt over Lviv i 1860'erne.

Ved Polens første deling mellem Preussen, Rusland og Østrig i 1772 lå Lwów i den del af Polen, der tilfaldt Østrig. Fra 1772 til 1918 var den under navnet Lemberg hovedstad i det habsburgske kongerige Galicien og Lodomerien, der var en del af de Habsburgske Arvelande og fra 1867 var et af kronlandene i Østrig-Ungarn,[5] og Storhertugdømmet Krakow med hertugdømmerne Auschwitz og Zator.[6]

Efter Polens tab af uafhængighed var byen et førende center for polsk kultur. Polske museer, teatre, biblioteker, foreninger, sportsforeninger (herunder de ældste polske fodboldklubber) blev oprettet her.

Mellemkrigstiden

redigér
 
Lwów i 1925.

Efter Første Verdenskrig og Østrig-Ungarns opløsning i 1918, blev Lviv igen en del af den genetablerede polske stat, hvor den var Polens tredjestørste by (efter Warszawa og Łódź). Samme dag som Versaillestraktaten blev underskrevet i 1919, blev den polske minoritetstraktat underskrevet. Den var påtvunget landet for at sikre polske minoriteters borgerrettigheder. Artikel 4 i traktaten fastslog, at enhver født i Lviv inden aftalen blev signeret i 1919, var at anse som polsk borger, "ipse facto og uden formaliteter". Man behøvede ikke at indsende nogen ansøgning.[7] I september 1934 tilsidesatte den polske udenrigsministeren Józef Beck[8] minoritetstraktaten i en tale til Folkeforbundet, og jøder og andre polske minoriteter blev dermed statsløse.[9]

Anden Verdenskrig

redigér
 
Den Røde Hær indtager Lviv i 1939.

Under Anden Verdenskrig blev Lviv skiftevis besat af Sovjetunionen og Nazi-Tyskland. Byen blev omringet af tyske styrker 14. september 1939 efter invasionen af Polen to uger tidligere. Sovjetiske tropper angreb 17. september, og polske styrker opgav byen 22. september. Byen blev herefter besat af Sovjetunionen, og byens polske flertalsbefolkning blev fordrevet. Polske officerer og menige blev interneret i Sovjetunionen, og mange af officererne henrettet i Katyn.[10]

 
En statue af Lenin fjernes af tyske tropper i 1941.

Da Nazi-Tyskland i juni 1941 invaderede Sovjetunionen, blev byen snart besat af tyske tropper. Dens jødiske befolkning var stor, og snart indledte civilbefolkningen omfattende pogromer. Da ukrainsk hjælpepoliti begyndte at arrestere jøder om morgenen 25. juli 1941, gik civilbefolkningen samtidig løs på dem ude i gaderne.[11] Tyskerne nøjede sig først med at se til, men da SS Einsatzgruppen ankom byen, iværksatte disse massemord på jøder. I september samme år blev byen gjort til en del af Generalguvernementet under Hans Frank. I 1944 indtog Den røde hær byen.

Mellem september 1914 og juli 1944 skiftede byen således hænder otte gange. Under første verdenskrig hed byparken Stadtpark og lå omkring Landtagsgebäude, parlamentet i Galicja, Østrig-Ungarns østligste provins. Ti år senere lå parken på det samme sted, men nu i Polen, og byparken hed Park Kościuszki. Parlamentet var borte, men bygningen lå der endnu, og husede nu Jan Kazimierz-universitetet. Sommeren 1941, da Generalguvernementet overtog byen, blev sproget tysk igen, parkbænkene arianiseret og stod nu i Jesuitengarten (= Jesuithaven). Senere er parken blevet til Ivan Franko-parken,[12] med navn efter en ukrainsk forfatter,[13] som har også har givet navn til universitetsbygningen.[14]

Under Sovjetunionen

redigér

Efter krigen blev byen indlemmet i Sovjetunionen, hvor den blev en del af den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik, ligesom resten af Østgalicien.

Under Ukraine

redigér

Ved Sovjetunionens opløsning i 1991 blev Lviv en del af den uafhængige stat Ukraine. Ved folkeafstemningen om Ukraines uafhængighed den 1. december 1991 stemte 97,46% af vælgerne i Lviv oblast for Ukraines uafhængighed (med en stemmeprocent på 95.24%).[15]

Lviv er en universitetsby med et stort kulturelt tilbud og køn arkitektur. Byen blev i beskeden grad bombet under anden verdenskrig, og slap også for de værste forfølgelser under Stalin. Omkring halvdelen af alle kulturminder i Ukraine befinder sig i Lviv. Byen har daglige flyforbindelser til Warszawa, Frankfurt am Main og Wien.

Geografi

redigér
 
Satellitfoto af Lviv.
 
Lvivs beliggenhed på det podiliske højland.

Lviv ligger på Lviv-plateauet (ukrainsk: Львівське плато, tr. Lvivske plato), et højtliggende kuperet område, som er beliggende i den yderste nordvestlige del af det podiliske højland, et arealmæssigt stort højland i det vestlige Ukraine. Fra byens udkant strækker det ca. 180 kilometer lange kuperede bakkedrag Roztocze sig mod nordvest ind i det sydøstlige Polen. Lviv ligger ca. 160 kilometer nord for bjergkæden Østlige Karpater og ca. 440 kilometer vest for Ukraines hovedstad Kyiv. Statsgrænsen til Polen løber ca. 70 kilometer vest for byen.

 
De europæiske vandskel.

Lviv ligger lige på det europæiske hovedvandskel, der udgør et bakkedrag i byen. Syd for dette løber floderne ud i Sortehavet, nord herfor løber de ud i Østersøen. Den kanaliserede flod Poltva, som flyder gennem byen under jorden, løber ud i floden Bug og dermed gennem floden Vistula ud i Østersøen.[16]

Demografi

redigér

Lviv har et beregnet indbyggertal på 717.273 (2022)[2] indbyggere. Ved den seneste folketælling i Ukraine i 2001 havde byen et indbyggertal på 732.818 indbyggere.[17]

Befolkningsudvikling

redigér
Demografisk udvikling for Lviv
(Kilde: [17])
19391959197019791989200120192022
ca. 340.000410.678553.452667.243790.908732.818724.713717.273

Politik og administration

redigér
 
Rådhuset i Lviv.

Lviv er hovedby i Lviv oblast, en af Ukraines 24 oblaster (regioner). Den er også administrativt centrum i Lviv rajon (distrikt), som blev udvidet ved den administrative reform i Ukraine i 2020.[18]. I 2020 blev selve byens administration også samlet i den nye Lviv byhromada (bykommune) (ukrainsk: Львівська міська громада, tr. Lvivska miska hromada).[19] Byens nuværende borgmester er Andrij Sadovij.

Byen Lviv er inddelt i seks rajoner (distrikter eller bydele) med et vist politisk selvstyre.

Galleri

redigér

Se også

redigér
  1. ^ Андрій Садовий - Міський голова Львова, Lviv urban hromada, hentet 10. september 2023 (fra Wikidata).
  2. ^ a b c Чисельність наявного населення України на 1 січня 2022 року, State Statistics Service of Ukraine, Number of Present Population of Ukraine, as of January 1, 2022 (fra Wikidata).
  3. ^ "UNESCO World Heritage Convention: L'viv – the Ensemble of the Historic Centre". UNESCO World Heritage Centre.
  4. ^ Polska Encyklopedia Szlachecka, t. I, Warszawa 1935, s. 42.
  5. ^ Forgotten Galicia - Historical Maps of Galicia (1775-1918)
  6. ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 25), forlaget Press, Oslo 2018, ISBN 978-82-328-0201-2
  7. ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 50)
  8. ^ Józef Beck | Interwar Diplomat, Foreign Minister | Britannica
  9. ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 64)
  10. ^ Lynkrig i Polen
  11. ^ Pogromen 25. juli 1941
  12. ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 25-26)
  13. ^ Ivan Franko | Ukrainian Poet, Writer, Activist | Britannica
  14. ^ Ivan Franko National University of Lviv | World University Rankings | THE
  15. ^ "Ukrainian Independence Referendum". Seventeen Moments in Soviet History – An online archive of primary sources (engelsk). Michigan State University.
  16. ^ Simon, Stratenwerth & Hinrichs 2007, s. 96ff.
  17. ^ a b "Cities & towns of Ukraine". pop-stat.mashke.org (ukrainsk).
  18. ^ "Верховна Рада України; Постанова від 17.07.2020 № 807-IX "Про утворення та ліквідацію районів"".
  19. ^ "Рада прийняла ухвалу «Про припинення місцевих рад шляхом приєднання до Львівської міської ради»". Інформаційний портал депутатів Львівської міської ради (ukrainsk).

Litteratur

redigér
  • Sands, Philippe (2018). Tilbake til Lemberg (norsk). Oslo: forlaget Press. ISBN 978-82-328-0201-2.
  • Simon, Hermann; Stratenwerth, Irene; Hinrichs, Ronald, red. (2007). Lemberg. Eine Reise nach Europa (tysk). Berlin: Ch. Links Verlag.

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Spire
Denne artikel om Ukraines geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy