Bersærkergang

Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.

Begrebet "at gå bersærk" anvendes i dag i betydningen "at gå amok" eller opføre sig ukontrolleret.^[1]

Betydning og etymologi

Der er to fortolkninger af betydningen af ordet Bersærker:
(1) "Bjørnedragt": Navnet skyldes, at bersærker var klædt i bjørneskind^[2] (oldnordisk: "ber" (bjørn) + "serkr" (særk: skjorte, kjortel)). Muligvis fordi de mente, at kunne opnå bjørnens styrke og uovervindelighed, muligvis fordi bjørnen var et af de dyr, der repræsenterede Odin.
(2) "Ubeskyttet": Navnet skyldes , at bersærker gik i kamp uden beskyttelse, dvs. "i bar (uden) særk (en slags kjortel)".^[3] Denne fortolkning skyldes muligvis en forveksling af ordene "ber" (bjørn) og "berr" (bar) hos Snorri Sturluson og er ifølge en kilde nu opgivet^[4]^[3]

Bersærkergang tilføjer ordet "gang" til ovenstående og henviser til aktiviteten "at gå bersærk" som i moderne dansk (f.eks. kapgang). Dvs. at "bersærk" hverken er en militær rangorden/funktion eller en permanent stillingsbetegnelse; når bersærkergangen er overstået er de ikke længere bersærker.^{[kilde mangler]}

Årsagen til besærkergang

Der er flere meninger om, hvad der fremkaldte bersærkergang: En populær antagelse^{[kilde mangler]} er at bersærken drak en drik brygget på fluesvamp inden kampen, mens andre^{[kilde mangler]} ser tilstanden som shamanistisk trance, som kunne besætte krigere inden kampen. Der er dog hverken historisk eller arkæologisk belæg for teorien om fluesvamp^{[kilde mangler]}.

Bulmeurt (Hyoscyamus niger) kan føre til trance og kan være det narkotiske stof, som bersærkerne har brugt. Man har fundet frø fra den giftige bulmeurt i flere kvindegrave fra norden, hvor vølver (stavbærere) lå begravet, f.eks. ved Fyrkat ved Hobro.^[5]

Bersærkergang i sagaer

Der findes adskillige beretninger om bersærker fra sagaer. Det tidligste vi kender til er Haraldskvæði, der blev skrevet af Torbjørn Hornkløve i slutningen af 800-tallet. Torbjørn var en af Harald Hårfagers hirdskjalde og beskrev ulfheðnar, mænd klædt i ulveskind, der kæmpede med spyd i stor blodrus.

Ligeledes finder vi i Snorri Sturlusons Ynglingesaga beretninger om mænd uden rustning, der løb frem gale som ulve og stærke som bjørne beskyttet af Odin.

I 1015 gjorde jarl Erik Håkonsson alle bersærker fredløse i Norge.^{[kilde mangler]}

Se også

Amok
Affekt

Referencer

^ Opslag "bersærk" i Den Danske Ordbog
^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. Udgave, Bind III. s. 86. (via Projekt Runeberg
^ ^a ^b Natmus.dk om bersærkergang
^ Simek, Rudolf (1995). Lexikon der germanischen Mythologie. Stuttgart: Alfred Kröner. s. 47. ISBN 978-3-520-36802-7.
^ En vølve fra Fyrkat? natmus.dk hentet 1. april 2023 web.archive.org

Eksterne kilder og henvisninger

Berserkene – hva gikk det av dem? Tidsskrift for Den norske legeforening, Nr. 24 – 16. desember 2004

Spire

Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Opslag "bersærk" i Den Danske Ordbog

[2] Salmonsens Konversationsleksikon, 2. Udgave, Bind III. s. 86. (via Projekt Runeberg

[natmus-3] Natmus.dk om bersærkergang

[4] Simek, Rudolf (1995). Lexikon der germanischen Mythologie. Stuttgart: Alfred Kröner. s. 47. ISBN 978-3-520-36802-7.

[5] En vølve fra Fyrkat? natmus.dk hentet 1. april 2023 web.archive.org

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]