Brighton
Brighton | |
---|---|
Overblik | |
Land | Storbritannien |
Del af Storbritannien | England |
Region | South East England |
Andet | |
Tidszone | UTC 0 |
Oversigtskort | |
Brighton er en kystby i East Sussex i det sydøstlige England med ca. 273.400[1] indbyggere. Byen er vokset sammen med byen Hove, og tilsammen udgør disse to byen Brighton & Hove.
Brighton er en af Englands bedst kendte bade-byer og ligger kun 80 km syd for London. Fra midten af 1700-tallet udviklede Brighton sig som kur- og bade-by og fra 1781 til et fashionabelt kursted, hvor prinsen af Wales, den senere George 4., lejlighedsvis bosatte sig. Brighton fik jernbane fra London i 1841[2] og har siden været et populært udflugtsmål.
Brighton har et substantielt fællesskab for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT), og er af nogen kendt som "Europas bøssehovedstad". Der afholdes Pride parade i august måned, hvilket tiltrækker besøgende fra hele verden[3].
Attraktioner
[redigér | rediger kildetekst]Langs kysten findes to karakteristiske piers (moler). Brighton Pier (tidligere kendt som Palace Pier), bygget i 1899 og stadig aktiv med forlystelser, spillehaller og restauranter, samt The West Pier fra 1866 der nu efter flere brande og sammenstyrtninger er bevaret som en udbrændt ruin.[4]
Brighton Royal Pavillon blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet i indisk stil som residens for George 4. af John Nash, og kan nu besøges som museum.[5]
Verdens største observationstårn, British Airways i360, er under opførsel ved The West Pier. Det bliver 162 meter højt og forventes åbnet i sommeren 2016.[6]
Brighton Lanes er flere sammenhængende smalle gågader, der følger de originale gadeplaner fra de tidlige fiskelejer. Her findes mange uafhængige butikker, antikmarked, pubber og restauranter.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Census 2011 der viser en øget population i sydøst-england
- ^ Brighton - fra Den Store Danske
- ^ Brighton Pride hjemmeside
- ^ Brighton Pier hjemmeside
- ^ "www.brighton-hove-rpml.org.uk". Arkiveret fra originalen 24. februar 2015. Hentet 2. oktober 2014.
- ^ "British Airways køber navnet til nyt udkigstårn i England". businessclass.dk. 3. december 2015. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 4. december 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Brighton & Hove City Council (engelsk)