Spring til indhold

Coronaviruspandemien

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
     10.000.000+ bekræftede tilfælde      1.000.000–9.999.999 bekræftede tilfælde      100.000–999.999 bekræftede tilfælde      10.000–99.999 bekræftede tilfælde      1.000–9.999 bekræftede tilfælde      100–999 bekræftede tilfælde      1–99 bekræftede tilfælde      Ingen bekræftede tilfælde, ingen befolkning eller ingen data tilgængeligKortet opdateres løbende

Coronaviruspandemien var en længerevarende pandemi af luftvejsinfektionen COVID-19, der skyldtes coronavirussen SARS-CoV-2 i perioden 2019-2021

Sygdommen blev oprindeligt identificeret i december 2019 i byen Wuhan i det centrale Kina efter at mange mennesker af ukendte årsager fik lungebetændelse. Disse mennesker var primært knyttet til salgsboderne på Huanan Seafood Market (華南 海鮮 市場), som også sælger levende dyr.[1][2] Det er blandt de dødeligste pandemier nogensinde.

Kinesiske forskere isolerede derefter en ny coronavirus, betegnet SARS-CoV-2, hvis gensekvens har vist sig at svare mindst 70% til den hos SARS-CoV. Den har dog endnu ikke vist sig at være lige så alvorlig eller dødbringende som SARS. Fra Wuhan spredte virussen sig til provinsen Hubei og dele af det øvrige Kina og herfra til mange andre lande. Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise.[3] Virus er fundet og har spredt sig på alle kontinenter.

Pr. 7. februar 2022 var der på verdensplan rapporteret om 386.548.962 tilfælde og 5.705.754 døde.[4] Per 6. februar 2022 var 2.003.042 personer i Danmark bekræftet smittet med COVID-19, hvoraf 3.881 var døde.[5][6][7]

Derudover er 24.006 personer på Færøerne testet positiv, 20 er døde med sygdommen på Færøerne.[8]

Per 6. februar 2022 er 1.203 personer i Danmark indlagt, hvoraf 34 personer ligger på intensiv afdeling og 12 har brug for respirator.[9]

Den første smittede dansker blev erklæret rask igen, ligesom mere end halvdelen af de smittede på verdensplan.[10] Mange af verdens lande valgte at lukke store dele af samfundet ned, for at få smitten under kontrol. I Danmark bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen om aftenen den 11. marts 2020, at landet lukkede ned.[11] Flere andre lande gjorde det samme. I maj 2020 var smitten under kontrol i Danmark, og landet åbnede langsomt op igen.

Coronaviruspandemien har påført mange restriktioner for mange mennesker over hele verden. Mange lande har bl.a. påbud om, at folk skal bære maske for mund og næse på offentlige steder, og folk kan ikke rejse så frit, som de kunne før pandemien brød ud. Flere lande har i perioder og i visse byer eller områder haft udgangsforbud og eller forsamlingsforbud for at forhindre smittespredning.[12] Pandemien har forårsaget global social og økonomisk forstyrrelse, herunder den største globale recession siden den store depression[13]

Virussens oprindelse

[redigér | rediger kildetekst]

Den 20. januar 2020 bekræftede de kinesiske myndigheder og WHO, at virussen kan smitte fra menneske til menneske.[14] Den 22. januar havde virussen spredt sig til Bangkok, Tokyo, Sydkorea, Beijing, Shanghai, Guangdong-provinsen, Taiwan og staten Washington i USA; dødstallet var på 9 døde og over 400 smittede.[15][16][17][18][19] Den 15. februar havde virussen spredt sig til 28 lande Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien, Egypten, Belgien, Finland, Sydkorea, Singapore, Taiwan, Vietnam, Storbritannien, Macau, Indien, Filippinerne og Rusland. Kina havde samme dag 66.492 registrerede smittede, og 1500 mennesker havde mistet livet på globalt plan.[20] De første danske smittede havde haft forbindelse til Norditalien.

Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise.[3] Per 2. marts 2020 er WHO's strategi stadig at inddæmme sygdommen.[21]

Den 22. januar 2020 udgav Journal of Medical Virology en rapport med en genomisk analyse, som overvejer, at slanger i Wuhan-området er "the most probable wildlife animal reservoir" for virussen; mere forskning er dog påkrævet.[22][23]

En homolog rekombinationshændelse[24] kan have blandet en "clade A" (flagermus SARS-lignende vira CoVZC45 og CoVZXC21) virus med RNA binding domain[25] af en indtil videre ukendt Beta-CoV.[26][27]

SARS-CoV-2's formodede genomorganisation. (GenBank-nummer MN908947)[28]

Isolatet Wuhan-Hu-1 (GenBank-nummer MN908947[28]) af 2019-nCoV viser store fylogenetiske ligheder med to coronavirus-isolater fra kinesiske flagermus, som blev karakteriseret i 2015 og 2017.[29]

Isolatets virusgenom omfatter 29.875 bp med 281 bp henholdsvis 325 bp lange uoversatte områder ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De formodede kodende områder fordeler sig på 10 proteiner: en 7096 lang aminosyre (AS) ORF1ab-polyprotein, en 1282 AS lang overflade-glykoprotein (S), et 75 AS hylsterprotein (E), 222 AS membranglykoprotein (M), en 419 AS nukleokapsid-fosfoprotein og yderligere 5 proteiner (ORF3a, ORF6, ORF7a, ORF8 og ORF10). Disse udgør genfølgen i SARS-virus og alle coronavira.[30]

Diagnose

[redigér | rediger kildetekst]

Flere former for diagnose af COVID-19 blev udviklet under pandemien.

Diagnose af COVID-19 kunne foretages på et hospital ved svælgpodning med en vatpind, der derefter kunne sendes til undersøgelse med teknikken Real-Time Reverse Transcription–Polymerase Chain Reaction (RT-PCR).[31]

Denne teknik er ikke altid korrekt. Ved udtalte symptomer er sensitiviteten på 90–95% (dvs. testen overser sygdommen i 5–10% af tilfældene), mens specificiteten er over 99%.[32]

Læger i Kina benyttede CT-skanning af lungerne.[33][34]

I Sydkorea diagnosticerede man folk i stor skala, og her organiserede man drive-in-diagnosticering. Personerne behøvede ikke at forlade deres bil, da prøvetagningen foregik gennem den nedrullede bilrude.[35]

Denne metode blev i marts 2020 efterlignet af Aarhus Universitetshospital.[36]

Den 10. marts 2020 var der også indført drive-in-test ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde.[37]

Test for antistoffer var under udvikling tidligt under pandemien,[38] og en ELISA-baseret metode blev beskrevet den 18. marts 2020.[39]

Forebyggelse

[redigér | rediger kildetekst]

Forebyggelse under udbruddet sker ved god hygiejne specielt ved hænder og åndedrættet, karantæne, isolation og smitteopsporing.

Således er Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smitte "vask dine hænder ofte" og "host eller nys i ærmet".[40]

Begrænsning af fysisk/social kontakt

[redigér | rediger kildetekst]

Begrænsningen af fysisk/social kontakt kan ske ved at undgå håndtryk, kys og kram.[41]

Begrænsningen kan også ske ved at neddrosle social aktivitet ved aflysning af arrangementer, lukning af skoler, kulturinstitutioner og restriktioner på antallet af personer der må samles, opfordring til begrænsning af brug af kollektiv transport.

Sundhedsstyrelsens strategirapport af 5. marts 2020 anbefalede "opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, busser og S-tog fx cykel" og "undgå offentlig transport i myldretid" samt "henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus mv."[42]

Den 10. marts begyndte den danske regering at opfordre rejsende til at rejse uden for myldretid og til at benytte cyklen ved kortere ture fremfor kollektiv transport.

Derudover blev udbydere af kollektiv transport bedt om at sørge for, at folk ikke stod tæt for eksempel ved indsættelse af flere tog og busser.[43]

God hosteetikette

[redigér | rediger kildetekst]

God hosteetikette kan ske ved, at man nyser eller hoster i ærmet.

De danske myndigheder anbefale, at hvis man har hoste, let feber eller forkølelse, bliver man hjemme.[41]

God håndhygiejne

[redigér | rediger kildetekst]
Alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel med 70% alkohol.

God håndhygiejne kan ske ved at vaske hænderne tit eller ved brug af håndsprit.[41]

Den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention anbefaler håndvaskning med vand og sæbe i 20 sekunder eller mere, og især efter hosten, nysen, næsepudsning.[44]

Sundhedsstyrelsens strategirapport af 5. marts 2020 anbefalede "obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige, togstationer, metro og S-tog".[42]

Tag hensyn til ældre og kronisk syge

[redigér | rediger kildetekst]

Ældre og kronisk syge kan blive hårdt ramt af COVID-19. Man skal holde afstand.[41]

Isolation

[redigér | rediger kildetekst]

Er man smittet, kommer man sædvanligvis i isolation, så man undgår at smitte andre. Isolation er en foranstaltning, som en læge iværksætter.[45]

Karantæne

[redigér | rediger kildetekst]

Person uden symptomer men med høj risiko for at være smittet kan komme i karantæne.

Det er typisk personer, der har været i tæt kontakt med en smittet person.

Karantænen sker sædvanligvis i eget hjem, det vil sige som hjemmekarantæne, hvor man bliver bedt om at blive hjemme og undgå tæt kontakt til andre.

Perioden kan vare 14 dage.[45]

I Danmark sættes karantænen i værk af Styrelsen for Patientsikkerhed.

De sørger for daglig kontakt til karantæneramte og anbefaler, at de karantæneramte bestiller mad via Internettet, dagligt har telefonisk kontakt til familien, får passet husdyr og ellers kontakter en læge hurtigt, hvis symptomer opstår.[45]

Sundhedspersonale

[redigér | rediger kildetekst]
Bologna lufthavn med sundhedskontrol hvor kontrolløren bærer visir, maske og handsker.

Ved direkte patientkontakt anbefalede den danske Sundhedsstyrelse, at sundhedspersonalet bar handsker, væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, kirurgisk maske og visir/beskyttelsesbriller.[46]

Grænsen, som deler Rudbøl i Danmark og Rosenkranz i Tyskland, er spærret på grund af Coronaviruspandemien.

Vaccine

[redigér | rediger kildetekst]

Der er per december 2020 flere godkendte mRNA-vacciner og flere er under udarbejdelse, hvor mange er gået positivt igennem processens første faser. Flere lande begyndte at vaccinere lige efter jul 2020. Den 26. december 2020 ankom de første 9.750 doser vaccine fra medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTech til Danmark. Den 27. december 2020 om morgenen blev de første danskere vaccineret. Det skete for beboere og personale på nogle udvalgte af landets plejehjem: Plejehjemmet Blomstergården i Slagelse, Plejehjemmet Kærbo i Ishøj, Ældrecenter Øst i Odense, Plejehjemmet Ankersgade i Aarhus og Plejehjemmet Birkebo i Aalborg.[47]

CoVAXIX er navnet på den vaccinekandidat der udvikles af Statens Serum Institut i Danmark og kom med gode resultater i sommeren 2020, og forventes at starte på menneskeforsøg i slutningen af 2020, eller starten af 2021[48]. Der er mange forskerhold og virksomheder, der arbejder på en vaccine verdenen over. Det amerikanske National Institute of Health meddelte den 16. marts 2020, at et klinisk forsøg i fase 1 var gået i gang hos Kaiser Permanente Washington Health Research Institute i Seattle med en vaccinekandidat kaldet mRNA-1273[49], der den 7. maj 2020 påbegyndte fase 2[50]. Selvom det kan opfattes som en konkurrence, har der gennem tiden været mange medicinske udviklingsprocesser, hvor mange har forsøgt at opnå det samme. Uanset holdninger omkring metoden og eventuelle politiske tanker om, hvorved en vaccine udvikles, er det en fordel at der er flere der udvikles, så de vaccinekandidater der ikke bliver godkendt, kan erstattes af andre der bliver.

Behandling

[redigér | rediger kildetekst]
"Flatten the curve": Der er en bekymring for at en hurtig udbredelse af smitten kan overvælde behandlingskapaciteten. Afbødning af pandemien ses som en strategi.

Ved milde tilfælde er den sygdomsramte normalt i hjemmekarantæne.

I mere alvorlige tilfælde kan der ske indlæggelse på hospital, hvor der kan gives ilttilskud, og i særligt alvorlige tilfælde kan patienten sættes i respiratorbehandling.[31]

I begyndelsen af marts 2020 var der i Danmark 431 respiratorpladser og i for eksempel Region Hovedstaden 139 pladser med respirator.[51]

På baggrund af udviklingen af antallet af smittede med en forventet pukkel af kritiske patienter blev der fundet flere respiratorer.

Medicinske behandlinger

[redigér | rediger kildetekst]

Der var per februar 2020 ingen godkendt medicinsk behandling, men en længere række kliniske forsøg med forsøgsbehandlinger blev sat i værk for at undersøge forskellige former for behandling.[52]

Antimalaria middel

[redigér | rediger kildetekst]

Antimalariamidler blev undersøgt. I midten af februar 2020 kom en kort rapport med påstande om resultater for brug af det klassiske antimalariamiddel klorokin til behandling af COVID-19.[53] Et enkelt in vitro-studie, der blev udgivet i begyndelsen af februar 2020, viste en effekt,[54] hvilket fik eksperter til at gøre sig forhåbninger om, at det kunne have en effekt som lægemiddel.[55] Rygterne om klorokins mulige virkning fik folk til at selvmedicinere sig, — i et tilfælde med fatale følger.[56] Blandt de første kliniske forsøg var et kinesisk pilotstudie med blot 30 patienter. Dette studie viste ingen effekt af klorokin.[57]

I slutningen af februar blev de kinesiske erfaringer om klorokin også refereret i danske medier, og en pressemeddelelse blev sendt ud gennem nyhedsbureauet Ritzau. Det uklare videnskabelige belæg for klorokins virkning blev dog påpeget af Lægemiddelstyrelsen i så skarp en grad, at Ritzau trak pressemeddelelsen tilbage fra deres service.[58]

Lopinavir-ritonavir

[redigér | rediger kildetekst]

Den 18. marts 2020 blev det kinesiske forsøg ChiCTR2000029308[59] offentliggjort. Her var kombinationsbehandlingen lopinavir–ritonavir forsøgt i en gruppe af alvorlige tilfælde med COVID-19.

Indenfor 28 dage var 19 ud af 99 døde i lopinavir–ritonavir-gruppen, mens 25 ud af 100 var døde i den gruppe, der fulgte standardbehandling. Omend der er tale om en forbedring på 5,8 procent, var den statistiske usikkerhed så stor, at folkene bag forsøget ikke ville konkludere, at kombinationsbehandlingen med lopinavir–ritonavir var bedre.[60]

Redesimvir

[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2020 blev en ikke-fagfællebedømt rapport om et stor internationalt samarbejde om kliniske forsøg udgivet. Rapporten beskrev undersøgelser med blandt andet Remdesivir og Lopinavir og at resultaterne indikerede at behandlingerne kun havde lille eller ingen effekt.[61][62]

Senere studier

[redigér | rediger kildetekst]

Et stort klinisk studie (RECOVERY) har peget på tocilizumab og dexamethasone som mulige lægemidler til COVID-19.[63]

Strategier

[redigér | rediger kildetekst]

WHO har anbefalet omfattende tests af formodet smittede for at skabe størst mulig evidens for sygdommens forløb og udbredelse. Anbefalingen lyder: "Den bedste metode til at forebygge og neddrosle overførslen af sygdommen er sikre informationer om COVID-19 virus, om sygdommen, dens årsager og hvordan den breder sig.[64] Endvidere har WHO anbefalet, at landene så vidt muligt isolerer de syge for at undgå smittespredning.[65]

"Hurtigere diagnose, isolation og karantæne" samt udbygning af kapaciteten på hospitalerne anser WHO's ekspert i virus Bruce Aylward for den bedste strategi.[66]

Flere lande tøvede med at foretage omfattende tests, men i løbet af marts valgte de fleste, herunder Danmark, at intensivere disse, hvilket betød, at der opstod mangel på de for testen nødvendige remedier.[67]

Landene har fulgt forskellige strategier for at afbøde konsekvenserne af sygdommen. Kina lukkede de værst ramte byer med udgangsforbud, isolerede tusinder af syge og gennemførte et landsdækkende testprogram. Dermed begrænsede myndighederne virussens spredning, og i midten af marts var epicenteret flyttet til Europa.[66]

I Sydkorea benyttede myndighederne ligeledes omfattende tests og personlig overvågning af smittede. En ekspert vurderer, at sådanne redskaber ville være uønskede i Danmark,[68] mens andre har fremført, at denne strategi fører til større faglig viden og dermed på længere sigt mindre konsekvenser end andre strategier.[69]

En anden strategi går ud på at skabe flokimmunitet, dvs. at skabe immunitet "ved at store dele af befolkningen bliver smittet under epidemiens første bølge".[65]

WHO's ekspert i virus Bruce Aylward advarede mod flokimmunitet som strategisk koncept. "Flokimmunitet betyder, at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe det."[66] Den danske ekspert Kåre Mølbak anbefalede på dette tidspunkt foranstaltninger, som "flader kurven ud" for ikke at overbelaste hospitalsvæsenet. Dette betegnes som afbødningsstrategi.[65]

I EU besluttede ministerrådet at lukke alle ydre grænser i 30 dage med få undtagelser.[70] Dette skete i forlængelse af en række medlemslandes restriktioner overfor persontransport over grænserne.[71][70] Flere medlemslande, iblandt disse Danmark, lukkede samtidig store dele af den offentlige sektor og gav den private sektor pålæg, som betød, at virksomhederne måtte lukke for en periode eller begrænse deres aktivitet.[69][70] Strategierne kan også kombineres, men det er meget dyrt, hvorfor nogle lande valgte at tilbyde hjælpepakker til berørte virksomheder og lønmodtagere.[70]

Sidst i marts vurderede eksperter, at den danske strategi om afbødning havde virket,[72] men at tests kunne forbedre det. Mangel på reagens gjorde dog, at øvrigt test-udstyr ville være nyttesløst.[73] Sundhedsstyrelsen offentliggjorde en simpel metode til at forberede reagens for RNA og derved øge mængden af mulige tests.[74]

I april udtalte flere danske eksperter, at det var nødvendigt at forsøge at opnå flokimmunitet. Flokimmunitet kan opnås ved omfattende vaccinationsprogrammer, men da det vurderedes at tage mindst et år, før man vil kunne have sådan et program klar mod coronavirussen, er alternativet, at en tilstrækkelig stor del af befolkningen, formodentlig 60-70 %, bliver smittet og dermed bliver immune, i hvert fald for en tid. Professor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith og virologen Allan Randrup Thomsen, professor ved Københavns Universitet, opfattede erhvervelsen af flokimmunitet som den eneste realistiske mulighed, idet en inddæmning med test og isolering ikke ville virke på længere sigt, så længe man ikke fulgte samme strategi i hele verden.[75]

Pandemiens forløb

[redigér | rediger kildetekst]

CNN skrev i 2021 at "forskning viser at" virussen ikke begyndte at cirkulere "i Hubei-provinsen før midten av oktober" 2019, ifølge professor Michael Worobey ved University of Arizona; videre siger han at det er "sannsynlig at matmarkedet ikke er stedet" virussen opstod, men at det var her den fandt en "stor nok menneskemengde til" at udbrede sig.[76]

Ifølge visse kilder begyndte pandemien i den kinesiske millionby Wuhan i 2019.

Et tidlig tilfælde kan have været den 8. december 2019. Et andet sporede tilfælde opstod to dage efter den 10. december, og igennem resten af december fandt man en række nye tilfælde.

Den 29. december 2019 indså man, at et stor del af tilfældene kunne tilbageføres til Huanan-fiskemarkedet, og markedet blev lukket den 1. januar 2020. Her var det første tilfælde den 13. december.[77]

Andre kilder hævder, at det første tilfælde kan spores tilbage til den 17. november 2019.[78]

Franske læger ved Albert Schweitzer-hospitalet i Colmar i Alsace har ved analyse af røntgenbilleder fundet, at det første tilfælde i Europa muligvis allerede var til stede den 16. november 2019.[79] Dette førte i første omgang ikke til registrerede sygdomstilfælde.[80]

I midten af januar 2020 begyndte man at beskrive sygdommen i vestlige medier.

Her hed det sig først, at en 61-årig mand var død af lungebetændelse i Wuhan som følge at en ny virus.

Yderligere 41 personer var smittet, og 739 var i karantæne, og der ikke var flere smittede siden den 3. januar ifølge de kinesiske sundhedsmyndigheder.[81]

Antallet af syge i Kina og en hastig spredning af virussen til hele Hubei-provinsen betød imidlertid, at myndighederne indførte en række restriktioner i befolkningens bevægelsesfrihed samt store investeringer i hospitalsudstyr. Blandt andet indkøbte man dansk producerede robotter, der kan dræbe virus.[82]

Den 4. marts 2020 opgraderede de kinesiske myndigheder antallet af smittede til mere end 30.000, mens antallet af døde var steget til 3012.[83]

Italien

[redigér | rediger kildetekst]

Det første tilfælde af sygdommen i Europa blev registreret i det nordlige Italien den 20. februar.[80] Det var i starten især koncentreret i Lombardiet, men herfra udviklede det sig hurtigt til andre regioner i landet. Den 7. marts reagerede Italiens premierminister, Giuseppe Conte, med at udstede en forordning, der lukkede dele af det nordlige Italien ned.[84] Initiativet blev af kritikere opfattet som en alt for sen reaktion, og den 16. marts var der 24.747 bekræftede smittetilfælde og 2158 døde.[80] At Italien var særdeles hårdt ramt, blev bekræftet den 19. marts, hvor landet overhalede Kina som landet med flest registrerede coronavirus-relaterede dødsfald i verden med i alt 3405 omkomne.[85][86]

Omkring 1. maj 2020 knækkede kurven over omkomne i landet. Pr. 4. maj var der rapporteret 28.824 dødsfald.[87]

Spanien

[redigér | rediger kildetekst]

Den 31. januar 2020 blev en tysk turist testet positiv for sygdommen i La Gomera.[88] Epidemien spredte sig hastigt, og den 24. marts blev det reporteret, at 514 var døde af sygdommen på en enkelt dag, det indtil da højeste antal dødsfald på en enkelt dag.[89]

Samlet set var der på dette tidspunkt registreret 39.676 tilfælde og 2,800 døde samt mere end 350.000 tests for COVID-19.[90]

Pr. 4. maj var der rapporteret 25.264 dødsfald.[87] Pr. 26. december 2020 var 71.620 personer døde med COVID-19 i Italien.

USA

[redigér | rediger kildetekst]

I USA fik virussen senere fat end i Europa. Men i slutningen af marts annoncerede Donald Trump, der tidligere havde betegnet sygdommen som en "almindelig influenza", omfattende restriktioner på baggrund af en stærkt stigende kurve for antallet af dødsfald.[91] I begyndelsen af april var USA for første gang det land, der havde flest rapporterede døde, jf. de daglige rapporter fra Johns Hopkins University. Pr. 26. oktober 2020 var der i alt over 8 millioner smittede, og 226.000 døde i USA. Den 26. december 2020 var antallet af smittede i USA steget til 19.433.847 og antallet af personer i USA, der var døde med COVID-19 var 339.921.[87]

Storbritannien

[redigér | rediger kildetekst]

Storbritanniens første tilfælde blev indrapporteret 31.1.2020. Primo maj var der registreret 187.842 smittede og 28.520 døde. Pr. 26. december 2020 var antallet af smittede 2.256.005, mens antallet af dødsfald var på 70.405.[87]

Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Første danske tiltag

[redigér | rediger kildetekst]

Den 24. februar 2020 ændrede Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne på håndtering af COVID-19.

Styrelsen anbefalede, at personer under mistanke for COVID-19 ikke mødte op hos egen læge, lægevagtsklinikker eller akutmodtagelser men i stedet udspurgtes telefonisk om "rejsemål, smitterisiko, symptomdebut og symptomer".

Herefter kunne de henvises til de infektionsmedicinske afdelinger, som kunne vurdere patienten.

Seks hospitaler var sat op til at håndtere patienter under mistanke: Rigshospitalet på Blegdamsvej, Hvidovre Hospital, Aarhus Universitetshospital i Skejby, Aalborg Universitetshospital (Syd), Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Odense Universitetshospital i Odense.[92]

Første danske tilfælde

[redigér | rediger kildetekst]

COVID-19-udbruddet fra Wuhan spredte sig til Danmark via en rejsende fra Norditalien.

Den første rapport om et tilfælde kom den 27. februar 2020.[93] Der var tale om TV 2-redaktøren, Jakob Tage Ramlyng, der med familien havde været på skiferie i Chiesa i den norditalienske provins Sondrio og fløj hjem via Milanos Malpensa lufthavn den 24. februar 2020.[93][94]

Den 26. februar fik han det dårligt og blev efterfølgende testet positiv på hospitalet i Roskilde.

Resten af familien, der havde været i Norditalien, blev testet negativ.[94]

Ramlyng var kortvarigt på arbejde den 26. februar 2020.

Den kontakt, han havde haft på sin arbejdsplads, betød, at flere TV 2-medarbejdere gik i hjemmekarantæne efter en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det gjaldt også studievært på TV 2 News Karen-Helene Hjort, der havde siddet ved siden af Ramlyng på arbejdet den 26. februar 2020.[95][96]

Den 28. februar 2020, dagen efter det første tilfælde, meddelte Sundhedsstyrelsen, at en anden dansker var testet positiv.

I lighed med Ramlyng havde personen været på skiferie i Norditalien men var kommet hjem allerede den 15. februar.

Tre dage efter hjemrejsen var personen blevet syg med hoste og feber.[97]

Først den 27. februar havde personen henvendt sig til egen læge, der henviste til undersøgelse på Rigshospitalet, hvor den positive test for SARS-CoV-2 blev udført.

I lighed med det første tilfælde blev personen sat i hjemmeisolation.[98]

Den fjerde rapport om et dansk tilfælde gjaldt en person, der havde haft kontakt til patienten fra den anden rapport.[99]

Den 29. februar 2020 blev det tredje tilfælde rapporteret.

Der var tale om en medarbejder på Aarhus Universitetshospital som øjensynligt var smittet i forbindelse med en konference i München.[100]

Medarbejderen havde været i tæt kontakt med en italiener på konferencen, og da medarbejderen fik oplysninger om, at italieneren var testet positiv for SARS-CoV-2, satte medarbejderen sig selv i karantæne.

I forbindelse med dette tilfælde blev 30 personer sat i karantæne.[101]

Tidligere håndboldslandstræner Ole Eliasen var den første COVID-19-patient, der blev indlagt på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Det var den 9. marts 2020.[102]

Videreudvikling i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. marts var 122 raske danskere i karantæne;[103] den 12. marts var det steget til 1314 i Danmark og yderligere 33 på Færøerne.[6]

Ved afholdelse af Dansk Melodi Grand Prix 2020 fik publikum ingen adgang, efter Sundhedsstyrelsen havde anbefalet at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere i perioden 6.-31. marts 2020, i et forsøg på at begrænse smitte med COVID-19.[104][105] Den 8. marts lukkede Rysensteen Gymnasium midlertidigt, efter to elever havde fået konstateret COVID-19 for at "hindre smittespredning blandt elever og skolens medarbejdere".[106][107]

Den 11. marts 2020 annoncerede Danmarks statsminister Mette Frederiksen, at regeringen havde valgt at "lukke Danmark ned". For at begrænse smitten lukkedes alle folkeskoler og daginstitutioner mandag 16. marts, og privatskoler opfordredes samtidig til at lukke ned. Derudover sendes alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. Dem, der ikke sendes hjem, er dem, der har en kritisk rolle for samfundet altså blandt andet dem, der arbejder i sundhedssektoren, i politiet og med ældre. Kort efter pressemødet oplevede supermarkederne usædvanligt mange kunder og store indkøb af basisvarer som rugbrød, pasta og wc-papir, og efterladte ferskvarer måtte smides ud.[108] Situationen blev normaliseret i løbet af et par dage.[109] Coop havde i forvejen begrænset modermælkserstatning til 5 styk per kunde, og både Coop og Salling Group begrænsede slaget af håndkøbsmedicin og håndsprit per kunde.[110]

For at virksomheder ikke skulle se det som økonomisk nødvendigt at fyre medarbejdere, præsenterede regeringen en økonomisk hjælpepakke, hvor man udskæd virksomhedens betaling af moms og skat.[111] Den 15. marts annoncerede regeringen en aftale, hvor staten ville dække 75 % af lønnen i virksomheder, som stod overfor at skulle fyre over 30 % af medarbejderne eller mere end 50 ansatte. Ordningen skulle gælde fra 9. marts til 9. juni.[112] Nationalbanken øgede udstedelsen af årlige statsobligationer fra 75 til 125 milliarder kroner for at finansiere nogle af de mange tiltag.[113] I februar 2020 havde danske virksomheder 426 mia. kr.,[114] dog hovedsageligt i de store virksomheder.[115]

Store virksomheder sendte sårbare medarbejdere hjem med løn og afgrænsede øvrige medarbejderes sandsynlighed for at smitte hinanden.[116] Forlystelsesparker som Tivoli, Bakken, og Legoland udskød sin forårsåbning i foreløbig nogle uger.[117]

Danmarks grænser blev lukket fra 14. marts kl. 12.[118] Denne beslutning mødte kritik, da Sundhedsstyrelsen ikke havde anbefalet det, og beslutningen var derfor udelukkende politisk.[119] Den danske professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet udtalte, at tiltaget ikke ville bidrage til at begrænse spredningen af coronavirus på nuværende tidspunkt, hvor epidemien allerede har ramt Danmark. Omkring 100.000 danskere forventes desuden at komme fra udlandet til Danmark.[120] Den 15. marts blev det udmeldt, at Tyskland ville lukke grænsen til Danmark fra den 16. marts kl. 6:00.[121]

Den 19. marts blev en bekendtgørelse om nødundervisning vedtaget, der angav at skoleaktiviteterne skulle gennemføres online med eleverne hjemme.[122]

Raske unge har lav risiko for at blive syge af Covid-19 men stadig mulighed for at smitte andre. I marts 2020 var influencer Alexander Husum med til et internet-pressemøde om Coronaviruspandemien sammen med statsminister Mette Frederiksen for at få især unge til bedre at forstå forskellen og tage ansvar for sårbare.[123][124][125][126] En læge udtalte sig også om raskes ansvar om smittespredning.[127]

Den 17. marts holdt regeringen igen pressemøde, hvor det blev meddelt, at alle offentlige forsamlinger på over 10 personer blev gjort ulovlige, at alle storcentre, restauranter, cafeer og værtshuse samt erhverv med tæt kontakt mellem personer, herunder bl.a. solcentre, frisører og tatovører skulle holde lukket fra den 18. marts kl. 10. Det var dog fortsat tilladt for restauranter at levere take away.[128] Ved pressemødet blev der opfordret til, at der kun blev sendt én journalist eller korrespondent per medie for at begrænse antallet af personer til stede.[129]

Kl. 20:00 samme aften blev der transmitteret en optaget tale med dronning Margrethe 2., hvor hun formanede befolkningen til at overholde myndighedernes retningslinjer for at forhindre smittespredningen.[130]

Citat Min opfordring gælder naturligvis ikke kun de unge. Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage.

Det synes jeg ikke, man kan være bekendt.

Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.

Citat
Dronning Margrethe 2.[131]

Talen blev kaldt historisk, idet Danmarks regent traditionelt kun har talt til befolkningen én gang om året, nemlig ved den traditionelle nytårstale, der går tilbage til 1941. Det var således første gang en siddende regent holdt en tale til befolkningen, siden Christian 10. gjorde det i forbindelse med befrielsen i 1945.[132] Dronningen holdt derefter også en direkte tale på tv på dagen for sin 80 års fødselsdag, 16. april. Den officielle fødselsdagsfejring var aflyst pga. nedlukningen.[133]

På blot 2-3 uger faldt trafikken drastisk på vejene og i offentlig trafik. På Køge Bugt Motorvejen var der 55% færre biler, og de øvrige motorveje havde også mindre trafik end normalt. Københavns Metro havde 90% færre passagerer trods myldretidsdrift hele dagen, og der var 75% færre i forlængede S-tog.[134]

Fristaden Christiania lukkede den 20. marts med hegn på ubestemt tid for at mindske smittespredning.[135]

Samme dag annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke en mere offensiv teststrategi. Dette blev imidlertid besværliggjort af mangel på nødvendige materialer.[67]

Antallet af ledige steg,[136] mens antallet af ledige jobs faldt.[137]

Den 25. april indførte politiet opholdsforbud ved butikscentret i Lakolk på Rømø som det første sted i landet. En periode med godt vejr havde fået flere til at bevæge sig ud, og der var ifølge politiet for mange mennesker forsamlet på samme område.[138] Senere samme dag blev der tilsvarende indført opholdsforbud på Islands Brygge i København.[139] D. 27. april gik Arnold Busck-kæden konkurs pga. nedlukkede butikker under krisen.[140]

Folketingets partier blev den 7. maj enige om genåbningen af Danmark i den såkaldte fase 2[141]. Partierne igangsatte følgende:

  • Fuld åbning af detailhandel (11. maj)
  • Restaurations- og caféliv og lign. påbegyndes (18. maj)
  • 6.-10. klasser i gang (18. maj)
  • Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde.
  • Hjemmearbejde i private virksomheder
  • Professionel idræt uden tilskuere
  • Ind- og udlån på biblioteker (18. maj)
  • Idræts- og foreningsliv — udendørs
  • Folkekirken og trossamfund i gang (18. maj)
  • Afslutning af forløb på efterskoler (18. maj)
  • Zoologiske anlæg, hvor gæsterne transporterer sig i bil, kan være åbne.

Derudover fortsatte den midlertidige grænsekontrol med indrejseforbud samt de skærpede rejsevejledninger frem til den 1. juni 2020, såfremt regeringen ikke melder noget ud inden.

Byggemarkeder oplevede stigning i omsætning, da mange brugte hjemmetiden på private byggeprojekter.[142]

Den 27. december 2020 blev de første danskere vaccineret mod COVID-19. Det blev beboere og ansatte på nogle af landets plejehjem, der modtog de første vaccinationer, der var fra Pfizer og BioNTechs.[143] På det tidspunkt var antallet af smittede i Danmark 151.167 og antal af personer der var døde med COVID-19 i Danmark var 1.153.

Danmarks energiforbrug faldt med 8% i 2020 pga. den lavere aktivitet i samfund og transport.[144]

Udredning

[redigér | rediger kildetekst]

Den 23. juni 2020 besluttede Folketinget at få grundlaget for de beslutninger, der lå bag 11. marts 2020 nedlukningen af Danmark, undersøgt af en uvildig udredningsgruppe.[145] Udredningsgruppens rapport[146] blev fremlagt for Folketinget den 29. januar 2021.[147] Da nedlukningen af Danmark[148][149] ikke var et initiativ, der blev anbefalet af sundhedsmyndighederne[150][151][152][153], er et væsentligt fokus i rapporten motivationen bag regeringens ønske om at designe og gennemføre et sådant tiltag, som i rapportens niende kapitel er vist at være mest sandsynligt baseret på en række natlige emails skrevet, den 10. marts 2020, af departementschefen i Statsministeriet.[146]

Øvrige Europa

[redigér | rediger kildetekst]

Mens Norge og Finland i lighed med Danmark hurtigt indførte restriktioner i bevægelsesfriheden og lukkede offentlige institutioner, valgte Sverige at nøjes med en række henstillinger til befolkningen. De fleste offentlige institutioner var åbne (bortset fra universiteterne, ligesom restauranter, lufthavne og andre "højrisikoerhverv" holdt åbent.[154]

I Sverige har politikerne — i modsætning til de fleste andre lande — overladt beslutningerne til sundhedsmyndighederne, der ledes af statseepidemiolog Anders Tegnell. Sverige testede ikke smittespredningen generelt blandt dem, som har symptomer eller har været på udlandsrejse. Fra den 12. marts begyndte man at teste ældre, personer der indlægges på hospitaler og sygehuspersonale.[155] Medio marts havde ca. 2000 forskere underskrevet en erklæring, der opfordrede regeringen til at indføre skrappe restriktioner.[154]

I marts 2020 tildelte virksomhederne, der tilhører Sistema, omkring 1 milliard rubler til bekæmpelse af coronavirus, hvoraf størstedelen blev brugt på udvikling af test til påvisning af infektion samt på produktion af beskyttelsesudstyr og antiseptika.[156][157][158]

Rejsevejledning

[redigér | rediger kildetekst]
Rød (Fraråder alle rejser til)
Hele verden
Orange (Fraråder alle ikke-nødvendige rejser til)
Gul (Vær ekstra forsigtig)

Udenrigsministeriets rejsevejledninger har ændret sig gennem tiden som følge af COVID-19-udbruddet. Per 10. marts 2020 var rejsevejledningen "rød" for Hubei, hele Iran, de norditalienske regioner Piemonte, Lombardiet, Emilia-Romagna, Aostadalen, Veneto og Marche, det østrigske skisportssted Ischgl samt den sydkoreanske by Daegu og den sydkoreanske provins Gyeongbuk, hvilket vil sige, at Udenrigsministeriet frarådede alle rejser dertil.

Udenrigsministeriet frarådede alle ikke-nødvendige rejser (orange) til resten af Kina uden for Hubei, Hongkong, Macau og Taiwan, resten af Italien, den østrigske delstat Tyrol, Palæstina og de spanske regioner Madrid, La Rioja og Baskerlandet.

Gul markering, det vel sige "vær ekstra forsigtig", fik så resten af Sydkorea, resten af Østrig og resten af verden.[159]

Flere områder kom dog hurtigt i alvorligere kategorier, og den 13. marts kom alle udenlandske områder i mindst den orange kategori.

Den 9. marts 2020 indførte Israel 14 dages karantæne for indrejste personer, herunder danskere.[160]

Vietnam og Indien har også indført indrejserestriktioner.

I januar 2021 blev hele verden rød, for at bekæmpe indrejste mutationer.

Reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Den store efterspørgsel på produkter til håndhygiejne blandt både sundhedsorganisationer og privatpersoner fik i løbet af marts måned flere producenter af især håndsprit til at melde ud, at deres produktion ikke kunne følge med efterspørgslen;[161] et dansk hospital bruger omkring 1 ton håndsprit i døgnet.[162] Pr. medio marts omlagde LVMH i Frankrig en del af deres parfumeproduktion til at fremstille håndsprit, som doneredes til franske sundhedsmyndigheder,[163] og Amway i USA begyndte at fremstille hånddesinficering ved siden af deres almindelige produktion, som blev doneret til såvel hospitaler som private hjælpeorganisationer.[164] Hermed var de blandt de første virksomheder, som omlagde produktion til at imødekomme den globale mangel på personlige værnemidler under krisen; siden fulgte mange flere små og store virksomheder efter.[165][166][167]

Sammenligning med andre epidemier

[redigér | rediger kildetekst]
Epidemi COVID-19 2019 Den spanske syge 2009 influenza Ebola 2014
Første rapporterede dato November 2019 1917 2008–2009[168] 2013[169]
Første rapporterede sted Wuhan Kansas Mexico Guéckédou, Vestafrika
Smitte SARS-CoV-2 A/H1N1-influenzavirus A/H1N1-influenzavirus (H1N1pdm09) Ebolavirus
Antal smittede 146.841.882 (bekræftede, per 26. april 2021)[170] 28.600[171]
Antal døde Omkring 14,9 millioner de første to år[172] ca. 50 millioner[173] 18.500 (bekræftede), cirka 200.000 (estimeret)[174] 11.325[171]
Letalitet 0,3-1% (forventning blandt smittede)[175], 0,089% (bloddonorer under 70 år)[176] 0.008% til 0.01%[177] 50%[178]
Dansk skolelukning Generelt fra 16. marts 2020[179][180] og igen fra 15. december periodevis[181] Nej Nej

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sundhedsstyrelsen (5. marts 2020), COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark, Sundhedsstyrelsen, ISBN 978-87-7014-162-8, Wikidata Q87716474
  • Sundhedsstyrelsen (23. marts 2020), COVID-19 i Danmark, Sundhedsstyrelsen, ISBN 978-87-7014-163-5, Wikidata Q88412438
  • Ole Georg Terney: Corona-Pandemien

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Maron, Dina Fine (15. april 2020). "'Wet markets' likely launched the coronavirus. Here's what you need to know". National Geographic. Hentet 27. december 2020.
  2. ^ Viruset kan være framprovosert av mennesker (27.03.2020) NRK
  3. ^ a b 30. jan. 2020, ekstrabladet.dk: WHO erklærer coronavirus en global sundhedskrise. WHO slår alarm: Virus udgør en international sundhedskrise. Med WHO-alarm pålægges lande i verden at koordinere deres indsats mod den frygtede virussygdom, backup
  4. ^ "Coronavirus disease (COVID-19) pandemic". WHO. Hentet 7. februar 2022.
  5. ^ Yan Kovyakh, Lasse Kalhauge, Said Nuh & Nikolaj Albrectsen , Magnus Bjerg (6. februar 2022). "Dagens coronatal: Stort overblik opdateret hver dag klokken 14". TV 2.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ a b "Seneste tal på COVID-19 i Danmark". Styrelsen for Patientsikkerhed. 10. marts 2020. Hentet 10. marts 2020.
  7. ^ LIVE-TV: Følg seneste nyt i corona-udviklingen: Statsministeriet holder pressemøde
  8. ^ "Corona í Føroyum". corona.fo. Færøernes Landsstyre. Hentet 27. december 2020.
  9. ^ Yan Kovyakh, Lasse Kalhauge, Said Nuh & Nikolaj Albrectsen , Magnus Bjerg (6. februar 2022). "Dagens coronatal: Stort overblik opdateret hver dag klokken 14". TV 2.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  10. ^ Sundhedspolitisk tidsskrift. Hentet 11. marts 2020.
  11. ^ Boir, Peter (11. marts 2020). "Danmark bliver lukket ned: Sådan kan det påvirke dig". DR. Hentet 27. december 2020.
  12. ^ "Pressemøde den 23. oktober 2020 i Statsministeriet om COVID-19". stm.dk. Statsministeriet. 23. oktober 2020. Hentet 27. december 2020.
  13. ^ "The Great Lockdown: Worst Economic Downturn Since the Great Depression". IMF Blog. Hentet 23. april 2020.
  14. ^ "China confirms human-to-human transmission of new coronavirus". CBC News. 20. januar 2020. Hentet 2020-01-21.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  15. ^ "China Virus Spreads to U.S. With Health Officials on High Alert". Bloomberg.com. 21. januar 2020. Hentet 21. januar 2020.
  16. ^ "Wuhan virus: China reports fourth death in pneumonia outbreak; 15 medical workers infected". straitstimes. Hentet 20. januar 2020.
  17. ^ "CNBC: CDC confirms first US case of coronavirus that has killed 9 in China". Berkeley Lovelace Jr. Hentet 22. januar 2020.
  18. ^ "China virus death toll rises to nine". 9news.au. Hentet 22. januar 2020.
  19. ^ "Wuhan virus: Number of cases soars past 400 in China, death toll rises to 9". Channelnewsasia. Arkiveret fra originalen 22. januar 2020. Hentet 22. januar 2020.
  20. ^ "Første person død af covid-19 i Europa" TV2 Nyhederne Hentet 15-02-2020
  21. ^ "LIVE daily media briefing on #COVID19 with @DrTedros #coronavirus". WHO.
  22. ^ BBC: China coronavirus: Fear grips Wuhan as lockdown begins
  23. ^ CNN: Snakes could be the source of the Wuhan coronavirus outbreak
  24. ^ en:Homologous recombination
  25. ^ en:RNA-binding_protein_database#Background_Information_about_RNA_Binding_Protein
  26. ^ Ji, Wei; Wang, Wei; Zhao, Xiaofang; Zai, Junjie; Li, Xingguang (22. januar 2020). "Homologous recombination within the spike glycoprotein of the newly identified coronavirus may boost cross‐species transmission from snake to human". Journal of Medical Virology. doi:10.1002/jmv.25682. ISSN 0146-6615.
  27. ^ Haitao Guo; Guangxiang "George" Luo; Shou-Jiang Gao (22. januar 2020). "Snakes could be the original source of the new coronavirus outbreak in China". The Conversation. Hentet 22. januar 2020.
  28. ^ a b ncbi.nlm.nih.gov: Wuhan seafood market pneumonia virus isolate Wuhan-Hu-1, complete genome Citat: "...This sequence has been updated. See current version..."
  29. ^ "Novel coronavirus complete genome from the Wuhan outbreak now available in GenBank". NCBI Insights (engelsk). 2020-01-13. Hentet 2020-01-14.
  30. ^ Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation". Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk). 72: 672-685. doi:10.1128/MMBR.00015-08., open access
  31. ^ a b Lars Østergaard (27. februar 2020). "Har du mistanke om Coronavirus? Ring til praktiserende læge! Mød ikke op!". Aarhus Universitetshospital.
  32. ^ Peter Ellekvist og Hans Christian Kjeldsen (5. maj 2020). "Ny Coronavirus 2019-nCoV". Lægehåndbogen.
  33. ^ Tao Ai; Zhenlu Yang; Hongyan Hou; Chenao Zhan; Chong Chen; Wenzhi Lv; Qian Tao; Ziyong Sun; Liming Xia (26. februar 2020), "Correlation of Chest CT and RT-PCR Testing in Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) in China: A Report of 1014 Cases", Radiology: 200642, doi:10.1148/RADIOL.2020200642, PMC 7233399, PMID 32101510, Wikidata Q86921788
  34. ^ Feng Pan; Tianhe Ye; Peng Sun; Shan Gui; Bo Liang; Lingli Li; Dandan Zheng; Jiazheng Wang; Richard L Hesketh; Lian Yang; Chuansheng Zheng (13. februar 2020), "Time Course of Lung Changes On Chest CT During Recovery From 2019 Novel Coronavirus (COVID-19) Pneumonia", Radiology, 295 (3): 715-721, doi:10.1148/RADIOL.2020200370, PMC 7233367, PMID 32053470, Wikidata Q86921936
  35. ^ Joohee Cho (27. februar 2020). "Why South Korea may have more coronavirus cases than the US". ABC News.
  36. ^ Emma Lichscheidt (6. marts 2020). "Rul vinduet ned og få en vatpind i munden: Snart kan du køre i corona-drive-in og blive testet". DR.
  37. ^ Jesper Hald (10. marts 2020). "34 er smittet med coronavirus i Region Sjælland - Nu indføres drive-in test". TV 2 Lorry.
  38. ^ Gretchen Vogel (19. marts 2020), "New blood tests for antibodies could show true scale of coronavirus pandemic", Science, doi:10.1126/SCIENCE.ABB8028, Wikidata Q88457639
  39. ^ Fatima Amanat; Daniel Stadlbauer; Shirin Strohmeier; Thi H O Nguyen; Veronika Chromikova; Meagan McMahon; Kaijun Jiang; Guha Asthagiri Arunkumar; Denise Jurczyszak; María José Polanco Mora; Maria Carolina Bermúdez-González; Giulio Kleiner; Teresa Allende Aydillo Gomez; Lisa Miorin; Daniel S. Fierer; Luz Amarilis Lugo; Erna Milunka Kojic; Jonathan Stoever; Sean T H Liu; Charlotte Cunningham-Rundles; Philip L. Felgner; Thomas M Moran; Adolfo García-Sastre; Daniel Caplivski; Allen C. Cheng; Katherine Kedzierska; Olli Vapalahti; Jussi M Hepojoki; Florian Krammer (18. marts 2020), "A serological assay to detect SARS-CoV-2 seroconversion in humans", medRxiv, doi:10.1101/2020.03.17.20037713, PMC 7239062, PMID 32511441, Wikidata Q88458126
  40. ^ "Spørgsmål og svar om ny coronavirus, COVID-19". Sundhedsstyrelsen.
  41. ^ a b c d "Coronavirus, COVID-19". Sundhedsstyrelsen. Hentet 13. marts 2020.
  42. ^ a b Sundhedsstyrelsen (5. marts 2020), COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark, Sundhedsstyrelsen, ISBN 978-87-7014-162-8, Wikidata Q87716474
  43. ^ Mathilde Fischer Thomsen (10. marts 2020). "Regeringen reagerer på coronavirus: Undgå tog og bus i myldretid". TV 2. Arkiveret fra originalen 19. april 2020. Hentet 14. marts 2020.
  44. ^ "Steps to Prevent Illness". Centers for Disease Control and Prevention. Hentet 13. marts 2020.
  45. ^ a b c "COVID-19 og karantæne". Styrelsen for Patientsikkerhed. Hentet 12. marts 2020. (Webside ikke længere tilgængelig)
  46. ^ Sundhedsstyrelsen. "Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet". Sundhedsstyrelsen.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  47. ^ Færch, Emil (27. december 2020). "Danmark vaccinerer mod coronavirus". tv2.dk. TV2. Hentet 27. december 2020.
  48. ^ Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine mod COVID-19
  49. ^ "NIH clinical trial of investigational vaccine for COVID-19 begins". National Institute of Health. 16. marts 2020.
  50. ^ "Moderna Reports First Quarter 2020 Financial Results and Provides Business Updates". Moderna. 7. maj 2020. Arkiveret fra originalen 8. maj 2020. Hentet 8. maj 2020.
  51. ^ Rasmus Karkov (8. marts 2020). "Få intensivpladser, men godt coronaberedskab i Danmark". Berlingske.
  52. ^ Charlotte Harrison (1. april 2020), "Coronavirus puts drug repurposing on the fast track", Nature Biotechnology, 38 (4): 379-381, doi:10.1038/D41587-020-00003-1, PMID 32205870, Wikidata Q86846316
  53. ^ Jianjun Gao; Zhenxue Tian; Xu Yang (19. februar 2020), "Breakthrough: Chloroquine phosphate has shown apparent efficacy in treatment of COVID-19 associated pneumonia in clinical studies", Bioscience Trends, 14 (1): 72-73, doi:10.5582/BST.2020.01047, PMID 32074550, Wikidata Q86824600
  54. ^ Manli Wang; Ruiyuan Cao; Leike Zhang; Xinglou Yang; Jia Liu; Mingyue Xu; Shi Zhengli; Zhihong Hu; Wu Zhong; Gengfu Xiao (4. februar 2020), "Remdesivir and chloroquine effectively inhibit the recently emerged novel coronavirus (2019-nCoV) in vitro", Cell Research, 30 (3): 269-271, doi:10.1038/S41422-020-0282-0, PMC 7054408, PMID 32020029, Wikidata Q84360011
  55. ^ Philippe Colson; Jean-Marc Rolain; Didier Raoult (15. februar 2020), "Chloroquine for the 2019 novel coronavirus SARS-CoV-2", International Journal of Antimicrobial Agents, 55 (3): 105923, doi:10.1016/J.IJANTIMICAG.2020.105923, PMC 7134866, PMID 32070753, Wikidata Q86911130
  56. ^ "Banner Health experts warn against self-medicating to prevent or treat COVID-19". Arkiveret fra originalen 24. marts 2020. Hentet 24. marts 2020.
  57. ^ Jun Chen; Danping Liu; Li Liu; Ping Liu; Qingnian Xu; Lu Xia; Yun Ling; Dan Huang; Shuli Song; Dandan Zhang; Zhiping Qian; Tao Li (6. marts 2020), "A pilot study of hydroxychloroquine in treatment of patients with common coronavirus disease-19 (COVID-19)", Journal of Zhejiang University, 49 (1), doi:10.3785/J.ISSN.1008-9292.2020.03.03, Wikidata Q89181902
  58. ^ Mark Lindved Norup og Anna Sol Jørgensen. "Dansk læge irettesat efter påstand om kur mod corona: 'Helt uacceptabelt'". dr.dk. DR.
  59. ^ "A randomized, controlled open-label trial to evaluate the efficacy and safety of lopinavir-ritonavir in hospitalized patients with novel coronavirus pneumonia (COVID-19)". Chinese Clinical Trial Registry. Arkiveret fra originalen 13. marts 2020. Hentet 23. marts 2020.
  60. ^ Bin Cao; Yeming Wang; Danning Wen; Wen Liu; Jingli Wang; Guohui Fan; Lianguo Ruan; Bin Song; Yanping Cai; Ming Wei; Xingwang Li; Jiaan Xia; Nanshan Chen; Jie Xiang; Ting Yu; Tao Bai; Xuelei Xie; Li Zhang; Caihong Li; Ye Yuan; Hua Chen; Huadong Li; Hanping Huang; Shengjing Tu; Fengyun Gong; Ying Liu; Yuan Wei; Chongya Dong; Fei Zhou; Xiaoying Gu; Jiuyang Xu; Zhibo Liu; Yi Zhang; Hui Li; Lianhan Shang; Ke Wang; Kunxia Li; Xia Zhou; Xuan Dong; Zhaohui Qu; Sixia Lu; Xujuan Hu; Shunan Ruan; Shanshan Luo; Jing Wu; Lu Peng; Fang Cheng; Lihong Pan; Jun Zou; Chunmin Jia; Juan Wang; Xia Liu; Shuzhen Wang; Xudong Wu; Qin Ge; Jing He; Haiyan Zhan; Fang Qiu; Li Guo; Chaolin Huang; Thomas Jaki; Frederick G Hayden; Peter W. Horby; Dingyu Zhang; Chen Wang (18. marts 2020), "A Trial of Lopinavir-Ritonavir in Adults Hospitalized with Severe Covid-19", New England Journal of Medicine, 382 (19): 1787-1799, doi:10.1056/NEJMOA2001282, PMC 7121492, PMID 32187464, Wikidata Q88370045
  61. ^ Hongchao Pan; Richard Peto; Quarraisha Abdool Karim; Marissa Alejandria; Ana Maria Henao-Restrepo; César Hernández García; Marie-Paule Kieny; Reza Malekzadeh; Srinivas Murthy; Marie-Pierre Preziosi; Srinath Reddy; Mirta Roses Periago; Vasee Sathiyamoorthy; John-Arne Røttingen; Soumya Swaminathan (15. oktober 2020), Repurposed antiviral drugs for COVID-19 –interim WHO SOLIDARITY trial results, doi:10.1101/2020.10.15.20209817, Wikidata Q100994445
  62. ^ Jon Cohen; Kai Kupferschmidt (27. oktober 2020), "The 'very, very bad look' of remdesivir, the first FDA-approved COVID-19 drug", Science, doi:10.1126/SCIENCE.ABF4549, Wikidata Q101071902
  63. ^ Shruti Gupta; David E Leaf (maj 2021), "Tocilizumab in COVID-19: some clarity amid controversy", The Lancet, 397 (10285): 1599-1601, doi:10.1016/S0140-6736(21)00712-1, PMC 8084409, Wikidata Q107398927
  64. ^ WHO: Coronavirus, hentet den 26. marts 2020
  65. ^ a b c Anders Legarth Schmidt (27. marts 2020). "Kåre Mølbak er uenig med WHO: Totalt passe at inddæmme smitte". Politiken.
  66. ^ a b c Magnus Bredsdorff (28. marts 2020). "WHO - ekspert advarer Danmark: Flokmentalitet betyder at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe det. Måske kan I ikke". Politiken.
  67. ^ a b Frank Hvilsom: Mangel på udstyr: Hospitaler i Hovedstaden har testkit til corona en uge endnu, Politiken 21. marts 2020
  68. ^ "Sydkorea har knækket coronakoden - derfor følger Danmark ikke trop - TV 2". nyheder.tv2.dk. 17. marts 2020.
  69. ^ a b Janne S. Tolstrup (18. marts 2020). "Vi er nødt til at vide, om vi er på vej mod italienske eller sydkoreanske tilstande". Politiken.
  70. ^ a b c d Keld Vrå Andersen & Ritzau (17. marts 2020). "EU lukker - næsten - sine ydre grænser i kampen mod coronavirus". TV2/nyheder.
  71. ^ Layra Friis Wang (18. marts 2020). "Sydkorea tester næsten tre gange så mange for coronavirus som Danmark. Bør vi følge trop?". Information.
  72. ^ "Professor om dansk corona-krise: 'Det bliver bedre dag for dag'". DR. 27. marts 2020.
  73. ^ Kristensen, Nikolaj Rodkjær; Askjær Rasmussen, Andreas Oved (27. marts 2020). "Testforvirring: Derfor kunne hjælp fra Sydkorea ikke coronateste flere danskere". tjekdet.
  74. ^ "Dansk forsker opfinder ny corona-test - i samarbejde med sin datter". DR. 27. marts 2020.
  75. ^ Eksperter: Smitten bør spredes blandt børn og unge først. Jyllands-Posten 6. april 2020.
  76. ^ https://www.dagsavisen.no/nyheter/2021/03/20/forskere-koronapandemien-kunne-like-gjerne-ikke-skjedd/"professor i evolusjonsbiologi [...] sannsynlig at matmarkedet ikke er stedet viruset oppsto, men at det var her det fant en stor nok menneskemengde til å spre seg"
  77. ^ Qun Li; Xuhua Guan; Peng Wu; Xiaoye Wang; Lei Zhou; Yeqing Tong; Ruiqi Ren; Kathy Leung; Eric H.Y. Lau; Jessica Y. Wong; Xuesen Xing; Nijuan Xiang; Yang Wu; Chao Li; Qi Chen; Dan Li; Tian Liu; Jing Zhao; Man Liu; Wenxiao Tu; Chuding Chen; Lianmei Jin; Rui Yang; Qi Wang; Suhua Zhou; Rui Wang; Hui Liu; Yinbo Luo; Yuan Liu; Ge Shao; Huan Li; Zhongfa Tao; Yang Yang; Zhiqiang Deng; Boxi Liu; Zhitao Ma; Yanping Zhang; Guoqing Shi; Tommy T.Y. Lam; Joseph T Wu; George F. Gao; Benjamin J. Cowling; Bo Yang; Gabriel Leung; Zijian Feng (29. januar 2020), "Early Transmission Dynamics in Wuhan, China, of Novel Coronavirus–Infected Pneumonia", New England Journal of Medicine, 382 (13): 1199-1207, doi:10.1056/NEJMOA2001316, PMC 7121484, PMID 31995857, Wikidata Q84108313
  78. ^ Josephine Ma (13. marts 2020). "Coronavirus: China's first confirmed Covid-19 case traced back to November 17". South China Morning Post (engelsk).
  79. ^ France Bleu. "Coronavirus : un premier cas dès le mois de novembre en Alsace" (fransk).
  80. ^ a b c https://www.dr.dk/nyheder/udland/over-2000-coronasmittede-er-nu-doede-i-italien Over 2.000 coronasmittede er nu døde i Italien, DRNyheder 16. marts 2020
  81. ^ Ritzau (11. januar 2020). "Mand smittet med mystisk virus dør under udbrud i Kina". Information.
  82. ^ DRNyheder (20. februar 2020). "Danske robotter skal hjælpe med at bekæmpe coronavirus i Kina". DRFyn.
  83. ^ John Hopkins Universitys statistik (Webside ikke længere tilgængelig), gengivet i BT, 5. marts 2020
  84. ^ Store dele af Norditalien lukker ned i kamp mod coronavirus, DRNyheder 8. marts 2020
  85. ^ "Italy coronavirus death toll overtakes China". The Independent. 19. marts 2020.
  86. ^ "Coronavirus: sono 33.190 i positivi - Comunicato Stampa". Dipartimento della Protezione Civile. Arkiveret fra originalen 22. april 2020. Hentet 21. marts 2020.
  87. ^ a b c d New Cases of COVID-19 In World Countries, Johns Hopkins Rescue Center, Daily update
  88. ^ "Sanidad confirma en La Gomera el primer caso de coronavirus en España". El Pais (spansk). 31. januar 2020. Arkiveret fra originalen 31. januar 2020. Hentet 31. januar 2020.
  89. ^ "Coronavirus en España, última hora: Más de 500 muertos en España en un solo día". El Mundo (spansk). 24. marts 2020. Hentet 24. marts 2020.
  90. ^ "Sanidad dice que ya se han realizado 350.000 tests de coronavirus y espera la llegada de hasta un millón de pruebas rápidas". 20 minutos. 21. marts 2020. Hentet 21. marts 2020.
  91. ^ "International Locations with Confirmed COVID-19 Cases". Centers for Disease Control and Prevention. 11. februar 2020. Arkiveret fra originalen 22. februar 2020. Hentet 18. februar 2020.
  92. ^ "Retningslinjer for håndtering af COVID-19". Sundhedsstyrelsen. Arkiveret fra originalen 28. februar 2020. Hentet 28. februar 2020.
  93. ^ a b Natali Braagaard (27. februar 2020). "Dansker smittet med coronavirus". TV2.dk.
  94. ^ a b Natali Braagaard (27. februar 2020). "Dansker smittet med coronavirus: Testet på Roskilde Sygehus". TV 2.
  95. ^ Marie Jensen (27. februar 2020). "Tv-vært i karantæne - må ikke se datter i 14 dage". TV2.dk.
  96. ^ Anna Sol Jørgensen (27. februar 2020). "Karen-Helene Hjort må ikke se sin datter i to uger: 'Det er virkelig hårdt'". dr.dk.
  97. ^ Christian Krabbe Barfoed & Mikkel Secher (28. februar 2020). "Endnu en dansker smittet med coronavirus". TV 2.
  98. ^ "En person, der er blevet undersøgt på Rigshospitalet, er det andet bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark". Sundhedsstyrelsen. 28. februar 2019.
  99. ^ "Endnu en dansker bekræftet smittet med COVID-19". Styrelsen for Patientsikkerhed. 1. marts 2020. Arkiveret fra originalen 1. marts 2020. Hentet 2. marts 2020.
  100. ^ "Medarbejder fra Aarhus Universitetshospital smittet med coronavirus". dr.dk. DR. 29. februar 2020.
  101. ^ Christoffer Løvstrup Bagge (29. februar 2020). "Dansk medarbejder på hospital smittet med coronavirus - 30 i karantæne". tv2.dk. TV 2.
  102. ^ "Ole på 67 var indlagt med coronavirus: Jeg havde en brændende ild i kroppen". DR. 20. marts 2020.
  103. ^ Emil Søndergård Ingvorsen og Nynne Hein Møller (1. marts 2020). "Efter fjerde coronatilfælde: Flere end 100 danskere er i karantæne". DR.
  104. ^ "Corona-tiltag rammer Melodi Grand Prix: Publikum får ingen adgang". DR. 6. marts 2020. Hentet 6. marts 2020.
  105. ^ "Myndighederne: Udskyd eller aflys alle arrangementer i Danmark med over 1000 gæster". TV 2 Danmark. 6. marts 2020. Hentet 6. marts 2020.
  106. ^ Corona-lukket gymnasium: Elever slipper ikke for undervisning. TV 2 Lorry. Hentet 10/3-2020
  107. ^ Gymnasium lukker efter nyt tilfælde af corona-smitte. DR. Hentet 10/3-2020
  108. ^ "Københavnske supermarkeder måtte smide store mængder efterladt mad ud efter hamstring". FødevareWatch. 16. marts 2020.
  109. ^ Kjeldsen, Niels Philip (15. marts 2020). "Supermarkeder med ny udmelding om hamstring". BT.
  110. ^ Kristensen, Mick (16. marts 2020). "For at undgå hamstring: Coop har restriktion på »vitalt produkt«". FINANS.
  111. ^ Regeringen tager historisk skridt: Danmark lukker ned
  112. ^ Hjælpepakke på plads: Staten dækker stor del af fyringstruedes løn. DR. Hentet 15/3-2020
  113. ^ "Salget af statsobligationer hæves med 50 milliarder i 2020". FINANS. 16. marts 2020.
  114. ^ "Statistik Nyhed, februar 2020 - Danske virksomheder havde 426 mia. kr. i banken". www.nationalbanken.dk.
  115. ^ "Danske virksomheder har rekordmange penge i banken". Fagbladet 3F. 29. marts 2020.
  116. ^ Østergaard, Karsten (17. marts 2020). "Corona-frygt: Industrigiganter sender svage ansatte hjem med fuld løn". Fagbladet 3F.
  117. ^ Ritzau, Fra (16. marts 2020). "Corona skubber Tivolis sommeråbning to uger". Kristeligt Dagblad.
  118. ^ Regeringen lukker grænsen for at stoppe coronavirus. TV 2 Lorry. Hentet 15/3-2020
  119. ^ Mette F. står ved grænselukning trods manglende evidens. DR. Hentet 15/3-2020
  120. ^ Professor: Grænselukning er nytteløst på nuværende tidspunkt. DR. Hentet 15/3-2020
  121. ^ Tyskland lukker grænsen til Danmark. DR. Hentet 15/3-2020
  122. ^ Ane Qvortrup; Jacob Christensen; Rune Lomholt (27. oktober 2020), "Elevers mestringsoplevelser og self efficacy under nødundervisningen i forbindelse med Covid-19-skolelukningerne", Learning Tech (7): 11-39, doi:10.7146/LT.V5I7.120633, Wikidata Q101500197
  123. ^ VIGTIGT: STATSMINISTEREN OM CORONA Video med Alexander Husum og statsminister Mette Frederiksen, 13. marts 2020.
  124. ^ "Forsker: Derfor tager nogle unge lettere på statsministerens corona-advarsler". Danmarks Radio. 17. marts 2020. Når du er ung, er risikoen for at blive alvorligt syg af coronavirus ikke særlig stor. Derfor er fordelene ved at følge retningslinjerne små, mens omkostningerne er meget store, siger forskeren
  125. ^ "Opråb til danskerne: Minister gentager coronaopsang til de unge og festglade typer". Jyllands-Posten.dk. 17. marts 2020. Du risikerer at blive en del af en dødbringende smittekæde, som i enden har et barn med nedsat immunforsvar, en kronisk patient eller din egen far eller mor
  126. ^ "Corona og kronisk syge børn og unge". www.herlevhospital.dk. Herlev Hospital. Arkiveret fra originalen 21. marts 2020. Hentet 21. marts 2020.
  127. ^ Læge med opsang til ubekymrede danskere: 'Jeres adfærd betyder liv eller død for de svage', 16. marts 2020
  128. ^ Forsamlinger og aktiviteter med mere end 10 personer bliver forbudt. DR. Hentet 20/3-2020
  129. ^ Pressemøde i Statsministeriet om COVID-199. Statsministeriet. Hentet 20/3-2020
  130. ^ Dronningen gav os alle en corona-opsang: 'Nu er hun gået viralt'. DR. Hentet 20/3-2020
  131. ^ Læs H.M. Dronningens tale til befolkningen. Kongehuset. Hentet 20/3-2020
  132. ^ Se den historiske tale: Dronningens farfar taler til danskerne efter krigen. DR. Hentet 20/3-2020
  133. ^ Læs H.M. Dronningens tale i anledning af 80-års fødselsdagen. Kongehuset. Hentet 27/4-2020
  134. ^ Josefsen, Hjalte (20. marts 2020). "Trafik er halveret på motorvejene under epidemien". Ingeniøren.
  135. ^ "Christiania oplever et stort rykind af unge og lukker helt". DR. 20. marts 2020.
  136. ^ Voldsomme tal: Over 22.000 danskere melder sig ledige på én uge, 23. marts 2020
  137. ^ Antallet af job-annoncer styrtdykker, 23. marts 2020
  138. ^ Lakolk Butikscenter på Rømø er som det første sted i landet ramt af opholdsforbud. DR. Hentet 25/4-2020
  139. ^ Politiet indfører opholdsforbud på Islands Brygge i København. DR. Hentet 25/4-2020
  140. ^ Arnold Busck lukker alle butikker, TV2, 27. april 2020.
  141. ^ Pressemøde om genåbning af Danmark (fase 2) - Regeringen.dk
  142. ^ "Byggemarkeder slår alle rekorder". Viborg Nyt. 14. juli 2020. s. 4. Det er især gør-det-selv-folket blandt de hjemsendte, som pludselig fik meget tid til småprojekter i og omkring hjemmet
  143. ^ Knudsen, Julie Johanne (27. december 2020). "VIDEO: 79-årige Leif fik det første stik: 'Jeg kommer og spøger hos dig, hvis den ikke virker'". DR. Hentet 27. december 2020.
  144. ^ Hansen, Frederik Marcher (10. december 2021). "COVID-19 gav markant fald i energiforbruget i 2020". Ingeniøren.
  145. ^ "Uvildig ekspertgruppe skal granske nedlukning". Folketinget. 23. juni 2020.
  146. ^ a b Jørgen Grønnegård Christensen et al. Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 - Rapport afgivet af den af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen nedsatte udredningsgruppe vedr. håndteringen af covid-19. Folketinget. ISBN 978-87-7982-206-1.
  147. ^ "Rapport om myndighedernes håndtering af covid-19-pandemiens første fase". Folketinget. 29. jan. 2021.
  148. ^ Faye Brown (11. mar. 2020). "Denmark second European country to impose lockdown against coronavirus". Metro.
  149. ^ Thomas Burrows (12. mar. 2020). "VIRUS PANIC Coronavirus: Denmark is second European country put under lockdown as all schools closed and workers sent home". The Sun.
  150. ^ Jacob Friberg (3. august 2020). "Mette Frederiksens masterplan: Sådan ændrede alt sig på 48 timer". B.T.
  151. ^ Jacob Friberg (1. august 2020). "Kåre Mølbaks anbefalinger lå langt fra en nedlukning: 'Tag cyklen på arbejde'". B.T.
  152. ^ Helene Kristine Holst (13. august 2020). "Hidtil ukendte e-mails afslører: Ingen gad at lytte til Brostrøm, da regeringen besluttede at lukke landet". Berlingske.
  153. ^ "bilag til supplerende svar på spm. 23 til L 133 (med bl.a. Sundhedsstyrelsens udgivelse "Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark" af 10. marts 2020 og Sundhedsstyrelsens svar vedr. udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven)" (PDF). Folketinget. 24. mar. 2020.
  154. ^ a b Sven Helms Skov (28. marts 2020). "Hejsan allihopa, har i styr på coronaen?". Politiken.
  155. ^ "Covid-19 – coronavirus - 1177 Vårdguiden". www.1177.se. Hentet 2020-03-22.
  156. ^ Владимир Евтушенков: о персоне - CNews
  157. ^ Персоны: Евтушенков Владимир Петрович
  158. ^ Владимир Евтушенков - предприниматель, бизнесмен: Биография российского инвестора
  159. ^ "CORONAVIRUS/COVID-19". Udenrigsministeriet. Hentet 11. marts 2020.
  160. ^ Sofie Øgård Gøttler (9. marts 2020). "Israel vil sende alle indrejsende i 14 dages karantæne". Jyllands-Posten.
  161. ^ BT: Producent af håndsprit kan ikke følge med: 'Vi kommer minimum til at producere to ton om ugen'.
  162. ^ Nyborg Destilleri i lynomstilling: producerer nu 1.000 liter ethanol i døgnet, Ingeniøren 24. marts 2020
  163. ^ (engelsk) LVMH, maker of Louis Vuitton, switches to making hand sanitizer for coronavirus pandemic.
  164. ^ (engelsk) Amway fremstiller hånddesinficering til hopitaler og hjælpeorganisationer.
  165. ^ Henning Mølsted, Hjalte Josefsen (19. marts 2020). "Store og små alkoholproducenter i Europa omstiller til håndsprit – bare ikke i Danmark". Ingeniøren.
  166. ^ "Fra rom til håndsprit". ekstrabladet.dk.
  167. ^ Dansk juicefabrik træffer beslutning: Nu laver de håndsprit, 23. marts 2020
  168. ^ Gavin J.D. Smith; Dhanasekaran Vijaykrishna; Justin Bahl; Samantha J Lycett; Michael Worobey; Oliver G. Pybus; Siu Kit Ma; Chung Lam Cheung; Jayna Raghwani; Samir Bhatt; Malik Peiris; Guan Yi; Andrew Rambaut (1. juni 2009), "Origins and evolutionary genomics of the 2009 swine-origin H1N1 influenza A epidemic", Nature, 459 (7250): 1122-1125, doi:10.1038/NATURE08182, PMID 19516283, Wikidata Q29619055
  169. ^ Sylvie Briand; Eric Bertherat; Paul Cox; Pierre Formenty; Marie-Paule Kieny; Joel K Myhre; Cathy Roth; Nahoko Shindo; Christopher Dye (20. august 2014), "The international Ebola emergency", New England Journal of Medicine, 371 (13): 1180-1183, doi:10.1056/NEJMP1409858, PMID 25140855, Wikidata Q40196007
  170. ^ "Coronavirus disease (COVID-19) Pandemic". WHO.
  171. ^ a b "2014-2016 Ebola Outbreak in West Africa". Centers for Disease Control and Prevention.
  172. ^ David Adam (5. maj 2022), "15 million people have died in the pandemic, WHO says", Nature, 605 (7909): 206-206, Bibcode:2022Natur.605..206A, doi:10.1038/D41586-022-01245-6, Wikidata Q111941058
  173. ^ Skovmand, Kaare (4. maj 2009). "Den spanske syges hærgen afsløret". Politiken. Hentet 2012-11-08.
  174. ^ Fatimah S Dawood; A Danielle Iuliano; Carrie Reed; Martin I Meltzer; David K. Shay; Po-Yung Cheng; Don Bandaranayake; Robert F Breiman; W Abdullah Brooks; Philippe Buchy; Daniel Feikin; Karen B Fowler; Aubree Gordon; Nguyen Tran Hien; Peter W. Horby; Sue Huang; Mark A Katz; Anand Krishnan; Renu B Lal; Joel M Montgomery; Kåre Mølbak; Richard Pebody; Anne M Presanis; Hugo Razuri; Anneke Steens; Yeny O Tinoco; Jacco Wallinga; Hongjie Yu; Sirenda Vong; Joseph Bresee; Marc-Alain Widdowson (september 2012), "Estimated global mortality associated with the first 12 months of 2009 pandemic influenza A H1N1 virus circulation: a modelling study", The Lancet Infectious Diseases, 12 (9): 687-95, doi:10.1016/S1473-3099(12)70121-4, PMID 22738893, Wikidata Q28269717
  175. ^ SARS CoV-2 (Covid 19), Lægehåndbogen
  176. ^ Christian Erikstrup; Christoffer Egeberg Hother; Ole Birger Vestager Pedersen; Kåre Mølbak; Robert Leo Skov; Dorte Kinggaard Holm; Susanne Gjørup Sækmose; Anna Christine Nilsson; Patrick Terrence Brooks; Jens Kjærgaard Boldsen; Christina Mikkelsen; Mikkel Gybel-Brask; Erik Sørensen; Khoa Manh Dinh; Susan Mikkelsen; Bjarne Kuno Møller; Thure Haunstrup; Lene Harritshøj; Bitten Aagaard Jensen; Henrik Hjalgrim; Søren Thue Lillevang; Henrik Ullum (25. juni 2020), "Estimation of SARS-CoV-2 infection fatality rate by real-time antibody screening of blood donors", Clinical Infectious Diseases, doi:10.1093/CID/CIAA849, PMC 7337681, PMID 32584966, Wikidata Q96693811
  177. ^ Heath Kelly; Heidi A Peck; Karen L Laurie; Peng Wu; Hiroshi Nishiura; Benjamin J. Cowling (5. august 2011), "The age-specific cumulative incidence of infection with pandemic influenza H1N1 2009 was similar in various countries prior to vaccination", PLOS ONE, 6 (8): e21828, Bibcode:2011PLoSO...621828K, doi:10.1371/JOURNAL.PONE.0021828, PMC 3151238, PMID 21850217, Wikidata Q30406109
  178. ^ "Ebola virus disease". WHO.
  179. ^ Christian Birk (16. marts 2020). "I dag lukkes skoler og daginstitutioner officielt: Men hvor længe skal det vare, før hverdagen normaliseres?". Berlingske.
  180. ^ Sten Brøgger (10. marts 2020). "Skole lukker som landets første efter tilfælde af COVID-19". TV2 Østjylland.
  181. ^ Hans Trier (9. marts 2018). "Hvad betød den spanske syge – og kan den komme igen?". Jyllands-Posten.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Coronaviruspandemien&oldid=11912183"
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy