Spring til indhold

Dværgspidsmus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dværgspidsmus
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)

Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenEulipotyphla
FamilieSoricidae (Spidsmus)
SlægtSorex
ArtS. minutus
Videnskabeligt artsnavn
Sorex minutus
Linnaeus 1766
Kort
Dværgspidsmusens udbredelse
Dværgspidsmusens udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Dværgspidsmus (Sorex minutus) er en insektæder, der tilhører Spidsmusefamilien. Den vejer mellem 2 og 6 gram og måler 4-7 cm fra snude til halerod (dertil halen, der er 4-6 cm). Dyrets ryg er brun, bugen grå og siderne er lysere brune.[2] Dyret lever bl.a. af tusindben, insektlarver, biller, edderkopper og andre små leddyr. I modsætning til den almindelige spidsmus spiser den næsten aldrig regnorme og snegle.[3]

Spidsmusen er vidt udbredt i hele Europa fra Bajkalsøen i øst til den Pyrenæiske halvø i vest. Den mangler dog i den sydlige del af den Pyrenæiske halvø og på en del Middelhavsøer.[3] Den er udbredt i hele Danmark, borset fra Læsø, Anholt og Ærø samt nogle mindre øer.[2] I Danmark er arten totalfredet og ikke underlagt jagttid.

Den findes i flere forskellige omgivelser; det vigtigste krav til spidsmus er en tæt bundvegetation, der giver dyret skygge og fugtige omgivelser.[3] Dyret lever i den tætte vegetation og ofte også i forladte gangsystemer, gravet af andre småpattedyr.[2] Gangene strækker sig sjældent særlig langt under jorden. Den fanger ikke sin føde under jorden, men derimod på jordoverfladen; den er en udmærket springer og klatrer.[3]

Dværgspidsmusene lever i adskilte territorier, der kun brydes i parringstiden.[3] Hunnen er drægtig i ca. 3½ uge[2] og føder 2-5 unger, der vokser op hos moderen.[3]

  1. ^ Dværgspidsmus rødlistevurdering bios.au.dk hentet 18. mars 2022
  2. ^ a b c d "Dværgspidsmus - Naturstyrelsen". Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 20. september 2013.
  3. ^ a b c d e f "Dværgspidsmus | Gyldendal - Den Store Danske". Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 20. september 2013.
Søsterprojekter med yderligere information:
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy