Eurofighter Typhoon
Denne artikel omhandler det moderne kampfly. For kampflyet Typhoon fra 2. Verdenskrig, se Hawker Typhoon.
| EF2000 Typhoon | |
|---|---|
 Prototypens multinationale kokarde | |
| Beskrivelse | |
| Type | Multirolle kampfly |
| Besætning | 1 |
| Jomfruflyvning | 27. marts 1994 |
| I aktiv tjeneste | 2003 |
| Fabrikant | Eurofighter GmbH |
| Brugere |       |
| Dimensioner | |
| Længde | 15,96 m |
| Spændvidde | 10,95 m |
| Højde | 5,28 m |
| Vingeareal | 50 m² |
| Tomvægt | 9.752 kg |
| Maksimal startvægt | 15.550 kg |
| Motor | 2×Eurojet EJ200 turbofan |
| Motorydelse | 60 kN, 90 kN med efterbrænder |
| Tophastighed | Mach 2,0+ (2.390 km/t) |
| Ydeevne | |
| Marchhastighed | Mach 1,2 (1.470 km/t) |
| Rækkevidde | 1.390 km |
| Tophøjde | 19.812 m |
| Stigeevne | 315 m/s |
| Bevæbning | |
| Skyts | 1×27 mm Mauser BK-27 |
| Missiler | AIM-9 Sidewinder, AIM-120 AMRAAM, AIM-132 ASRAAM |
| Andet | stemmestyrede systemer, hjelmdisplay |
| Elektronik | CAPTOR-radar, PIRATE infrarød sensor |
Eurofighter Typhoon er et tomotors kampfly udviklet af Eurofighter GmbH, som blev stiftet i 1983. Konsortiet bestod af: British Aerospace (33 %), Daimler-Benz (33 %), Alenia Aeronautica (21 %) og CASA (13 %). Senere blev Daimler-Benz og CASA samlet i EADS. De stiftende lande regner med at anskaffe 520 ensædede og 100 tosædede. Man forventer at kunne eksportere 400 fly til Grækenland, Sydkorea, Norge, Australien, Tjekkiet, Polen, Saudi-Arabien og Singapore[1].
Eurofighter deltog indtil december 2007 i konkurrencen om et nyt kampfly til Flyvevåbnet, men trak sig ud af forhandlingerne, da de mente at Danmark favoriserede Joint Strike Fighter[2]. I 2013 fik Eurofighter-konsortiet lov til at komme tilbage i konkurrencen efter den store fokus der havde været på Joint Strike Fighteren.[3]
Brugere
[redigér | rediger kildetekst]- Luftwaffe[4] 109 (+34 i bestilling)
- Jagdgeschwader 31 Boelcke, afløste Tornado IDS
- Jagdgeschwader 73 Steinhoff, afløste MiG-29 og F-4F
- Jagdgeschwader 74 Mölders, afløste F-4F
- Royal Air Force[4] 124 (+36 i bestilling)
- No. 1 Squadron, afløste Harrier GR.9
- No. 3 Squadron, afløste Harrier GR.7
- No. 6 Squadron, afløste Jaguar GR.3
- No. 11 Squadron, afløste Tornado F.3
- No. 29 Squadron, afløste Tornado F.3
- No. 41 Squadron, afløste Tornado GR.4
- No 1435 Flight på Falklandsøerne
- Aeronautica Militare Italiana[4] 76 (+20 i bestilling)
- Ejército del Aire[4] (Spanien) 53 (+20 i bestilling)
- Ala 11, afløste Mirage C.14
- Ala 14, afløste Mirage C.14
- Østrig[4] 15
- Überwachungsgeschwader Zeltweg, afløste F-5 Tiger II
- Saudi-Arabien 1 (+71 i bestilling)
- Oman 12 i bestilling[5]
- Kuwait – 28 bestilt[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Den Store Danske Encyklopædi; Eurofighter
- ^ Eurofighter dropper Danmark og Norge (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "nytkampfly.dk: Kampflykonkurrence officielt skudt i gang med Eurofighter-deltagelse". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 14. marts 2013.
- ^ a b c d e http://www.eurofighter.com/. "Proven across the globe" (engelsk). Arkiveret fra originalen 6. maj 2015. Hentet 4. maj 2015.
{{cite web}}: Ekstern henvisning i|author= - ^ "BAE Systems wins £2.5bn Hawk and Typhoon contract" Arkiveret 20. marts 2017 hos Wayback Machine BBC, 21. december 2012.
- ^ "Aftale om Eurofighter-kampfly til Kuwait er nu endeligt på plads". Arkiveret fra originalen 12. december 2016. Hentet 13. maj 2016.
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- eurofighter.com Arkiveret 13. september 2008 hos Wayback Machine Konsortiets hjemmeside
 | Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |