Spring til indhold

Fasan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Almindelig fasan
Fasan, 2002. Foto: Malene Thyssen
Fasan, 2002.
Foto: Malene Thyssen
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata
(Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenGalliformes
(Hønsefugle)
FamiliePhasianidae
(Fasanfugle)
SlægtPhasianus
ArtP. colchicus
Videnskabeligt artsnavn
Phasianus colchicus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Phasianus colchicus.
Phasianus colchicus.
Phasianus colchicus kald

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Fasanen (latin: Phasianus colchicus) er den største, vildtlevende hønsefugl i Danmark og findes i flere varianter, hvoraf ringfasanen er den hyppigst forekommende.

Fasanen blev importeret til Danmark fra Asien i 1562 af konger og herremænd som et nyt jagtbytte.

Fasanhanen (kokken) er meget farvestrålende og spraglet med lange halefjer og ofte en hvid halsring (ringfasan). Farvevariationer findes, men fælles for dem alle er den mørkegrønne/blå hals og hoved, med en rød kindplet. Ryggen er rødbrun med sorte og hvide bånd. Bugen er sort, brystet er kobberrødt og halen lang og brun. Hønen (hunnen) er derimod i mere dæmpet gråbrun farve med mørke pletter og bånd.

Vingefang: 70-90 cm

Længde han: 89 cm

Længde hun: 63 cm

Vægt han: 1.050-1.400 g

Vægt hun: 900-1.050 g (dofbasen.dk)

Fasanhønen kan forveksles med agerhønen, som er mindre, mere buttet og mangler lang halefjer.

Fasanen er oprindeligt hjemmehørende i Asien, hvorfra den blev indført til Danmark første gang omkring 1562 af Frederik 2.[1] Først udsat med succes i naturen fra 1870'erne, hvor en lang række godser indrettede udklækningsgårde (fasanerier). Ofte lod man høns og efterhånden også kalkuner udruge fasankyllingerne. Der yngler i dag 100.000-200.000 par fasaner i Danmark.

Herhjemme er fuglen udbredt overalt, dog med hovedvægten på Øerne og Østjylland. Fasanen er også almindelig i store dele af Europa og Nordamerikas tempererede egne.

Fasanen er en udpræget "kantfugl", som trives i mosaiklandskaber med mange ledelinjer, levende hegn, lodne grøfter, skovkanter, moseområder og agermark. Den kan klare sig mange forskellige steder, men foretrækker åbne områder. I skoven findes den primært, hvis der findes lysninger.

Fasanen lever af forskellig føde efter årstiden. Om sommeren kan insekter og andre smådyr udgøre en væsentlig del af føden. Om vinteren lever den primært af plantefrø. Den tager gladeligt frø fra både vilde planter og korn.

Fasanen er polygam (hannen parrer sig med flere hunner). Hanner samler et harem af høner om foråret. Ofte kæmper fasankokkene om de bedste pladser. Hønen lægger sine æg i rede, ofte i lodne grøfter, i kanten af beplantning eller direkte i markjord med afgrøder. De lægger cirka 10 æg og begynder i april. Æggene klækkes efter omkring 24 dage og passes af fasanhønen. Ræv og andre rovdyr er den største fare i redefasen. Æggenes klækning er afhængig af vejret, og mange fasaner må starte forfra med et nyt kuld æg.

Effekt på andre danske fugle

[redigér | rediger kildetekst]

Fasanen er ikke altid helt populær blandt danske ornitologer, da de øvrige danske fugle har betalt en høj pris for dens plads i den danske fauna. Dette har først og fremmest at gøre med dens status som yndet jagtvildt og forsøg på at optimere opdrættet af fasaner til udsætning. Havørnen blev stort set udryddet efter en kraftig jagt på ørne og falke: Begge typer rovfugle jager gerne fasaner. Et natursyn, som opskattede fasanen på bekostning af rovfuglene, har betydet tilbagegang for flere arter af rovfugle i Danmark.

Fasanvej i København

[redigér | rediger kildetekst]

Indtil 1785 var der et fasaneri i Frederiksberg Have, og i tilknytning hertil opførte man den endnu eksisterende Fasangård, som har givet navn til den stærkt trafikerede gade Nordre og Søndre Fasanvej.[2]

Fasanen er opdelt i flere underarter. Eksempelvis:

  • Phasianus colchicus colchicus (nominatformen af fasan).
  • Phasianus colchicus torquatus (ringfasan).
  1. ^ Fasan (Phasianus colchicus) Arkiveret 22. april 2016 hos Wayback Machine. Dansk Ornitologisk Forening. Hentet 29/5-2016
  2. ^ Jacob Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, 1883; optrykt 1977.

Kilder/Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy