Spring til indhold

Fermatprimtal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et Fermatprimtal (opkaldt efter Pierre de Fermat) er et primtal af formen . Fermat bemærkede at var et primtal for m lig med 0, 1, 2, 3 og 4. Han påstod derfor at det samme gjaldt for alle værdier af m. Men i 1732 viste Euler at det ikke er tilfældet: Med m=5 får vi at 232+1 er deleligt med 641. Med m=6 får vi 264+1; at dette tal er sammensat, eftervistes i 1854 af den danske matematiker Thomas Clausen der fandt at dets mindste primfaktor er 274 177.

Til dato er der ikke fundet flere værdier af m der gør til et primtal, og det forekommer usandsynligt at der skulle eksistere nogen. I skrivende stund kendes der 277 specifikke værdier af m for hvilke det vides med sikkerhed at er sammensat. Den mindste værdi af m for hvilken man ikke kender statussen af , er m=33.

Man kan let indse at hvis et tal af typen 2k+1 skal være et primtal, så må k selv være en potens af 2, altså k=2m. Thi hvis k havde en ulige divisor d forskellig fra 1, så ville 2k+1 være et sammensat tal fordi det var deleligt med 2k/d+1. Bemærk at hvis k er et ulige tal så er 2k+1 deleligt med 2k/k+1 = 3.

Konstruerbare regulære polygoner

[redigér | rediger kildetekst]

Lad n være et ulige tal. Gauss beviste at den regulære n-kant kan konstrueres med passer og lineal (efter samme regler som er beskrevet under konstruerbare tal) hvis og kun hvis n er et Fermatprimtal eller et produkt af (parvis forskellige) Fermatprimtal. I så fald kan også (2j·n)-kanten konstrueres (for alle j>0) da det er let at halvere en vinkel.

Man kan således konstruere en regulær 3-, 4-, 5-, 6-, 8-, 10-, 12-, 15-, 16-kant (osv.), men derimod ikke en regulær 7-, 9-, 11-, 13-, 14-kant.

Generalisation

[redigér | rediger kildetekst]

Man taler også om generaliserede Fermatprimtal. Det simpleste eksempel er tal af formen hvor b er et lige tal der ikke behøver at være 2. Man bør se bort fra de tilfælde hvor b er et potenstal da det så er mere naturligt at bruge grundtallet i denne potens.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy