Folketingsvalget 1975
Udseende
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne 90 mandater for et flertal | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Valgdeltagelse | 88,2% | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Folketingsvalget den 9. januar 1975 var det 55. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Det var et særdeles godt valg for Venstre, men alligevel dannede Anker Jørgensen igen regering, efter lidt over et år med Poul Hartling som statsminister. Regeringen Anker Jørgensen II blev dannet efter 35 dages forhandlinger, hvilket frem til folketingsvalget 2022 var den længste regeringsdannelsesperiode i dansk politisk historie.[1]
For første gang kom der tre partier til venstre for Socialdemokratiet i Folketinget: Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne, idet de to sidstnævnte partier for første gang opnåede repræsentation samtidigt.
Valgresultat
[redigér | rediger kildetekst]Parti | Stemmer | % | Mandater | +/– | |
---|---|---|---|---|---|
Socialdemokratiet | 913.155 | 29,94 | 53 | 7 | |
Venstre | 711.298 | 23,33 | 42 | 20 | |
Fremskridtspartiet | 414.219 | 13,58 | 24 | 4 | |
Det Radikale Venstre | 216.553 | 7,10 | 13 | 7 | |
Det Konservative Folkeparti | 168.164 | 5,51 | 10 | 6 | |
Kristeligt Folkeparti | 162.734 | 5,34 | 9 | 2 | |
Socialistisk Folkeparti | 150.963 | 4,95 | 9 | 2 | |
Danmarks Kommunistiske Parti | 127.837 | 4,19 | 7 | 1 | |
Centrum-Demokraterne | 66.316 | 2,17 | 4 | 10 | |
Venstresocialisterne | 63.579 | 2,08 | 4 | 4 | |
Danmarks Retsforbund | 54.095 | 1,77 | 0 | 5 | |
Udenfor partierne | 539 | 0,02 | 0 | ||
I alt | 3.049.452 | 100,00 | 175 | 0 | |
Gyldige stemmer | 3.049.452 | 99,39 | |||
Ugyldige/blanke stemmer | 18.850 | 0,61 | |||
Stemmer i alt | 3.068.302 | 100,00 | |||
Stemmeberettigede/valgdeltagelse | 3.477.621 | 88,23 | |||
Kilde: [1] |
Personlige stemmer
[redigér | rediger kildetekst]Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[2]
- Poul Nyboe Andersen (V): 27.974
- Mogens Glistrup (Z): 27.577
- Poul Hartling (V): 25.887
- Kjeld Olesen (A): 24.696
- Anker Jørgensen (A): 16.740
- Svend Auken (A): 14.488
- Orla Møller (A): 14.155
- Poul Schlüter (C): 14.039
- Erling Jensen (A): 13.677
- Tove Nielsen (V): 12.602
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- Kilder
- ^ "Nu starter forhandlingerne om ny regering - her er fire mulige udfald og én joker - TV 2". nyheder.tv2.dk. 2022-11-04. Hentet 2022-11-04.
- ^ "Folketingsvalget den 9. Januar 1975". www.dst.dk. Hentet 2023-01-24.