Greta Andersen
| Greta Andersen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1. maj 1927  København, Danmark |
| Død | 6. februar 2023 (95 år) Solvang, Californien, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Svømmer |
| Deltog i | svømning ved sommer-OL 1948 - kvindernes 100 meter fri, svømning ved sommer-OL 1948 - 4 x 100 meter fri |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Greta Maria Andersen (født 1. maj 1927 i København, død 6. februar 2023[1] i Solvang, Californien) var en dansk svømmer og olympisk guldvinder. Hun deltog i OL i 1948 i London, hvor hun vandt guld i 100 meter fri svømning samt sølv i 4 × 100 meter fri. Hun bosatte sig senere i livet i Long Beach, Californien, USA, og blev amerikansk statsborger.
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]Greta Andersen var datter af Charlotte Emerentze Benedikte Nielsen (1898-1960) og hendes mand, maskinarbejder Mourits Peter Andersen (1891-1953), som i en årrække var ansat ved Københavns Sporvejes værksted på Enghavevej. Hun blev født i Woltersgade i København (Nathanael Sogn),[2] men voksede op primært på Mølle Allé 19 i Valby. Hendes bror og eneste søskende Henning Andersen (1919-2002) udvandrede som sin berømte lillesøster også til USA, hvor han i en del år arbejdede indenfor bildesign i Detroit.
Svømmekarriere
[redigér | rediger kildetekst]Greta Andersen begyndte at svømme som 16-årig i svømmeklubben Triton, hvor hun fik den tidligere OL-bronzevinder (1932) Else Jacobsen som træner. I 1946 skiftede hun til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG), hvor hun fik gymnastikpædagog Ingeborg Paul-Petersen som træner og svømmede sammen med Karen Margrethe Harup (OL-guld, sølv, bronze 1948) og Fritze Nathansen (OL-sølv 1948).
I 1947 deltog Greta Andersen i europamesterskabet i svømning i Monte Carlo, Monaco hvor hun fik bronze i 100 meter fri og guld i 4 × 100 meter fri.[3][4]
Året efter ved OL i London deltog hun i tre discipliner. I 100 meter fri blev hun nummer to i det indledende heat efter amerikaneren Ann Curtis, og derpå satte hun olympisk rekord i semifinalen i tiden 1.05,9 minutter, mere end halvandet sekund foran sin holdkammerat, Fritze Nathansen. Finalen blev et tæt opgør mellem Andersen og Ann Curtis, men danskeren sikrede sig den første danske OL-guldmedalje nogensinde med 1.06.3, 0,2 sekund foran Curtis, mens Marie-Louise Vaessen fra Nederland vandt bronze.[5] Nogle dage senere svømmede hun 4 × 100 meter fri sammen med Eva Arndt-Riise, Karen Margrethe Harup og Fritze Nathansen Carstensen. Den danske kvartet vandt sit indledende heat i ny olympisk rekordtid på 4.33,5 minutter (en tid der dog blev forbedret af Nederland i det andet heat), og i finalen var danskerne endnu hurtigere, men måtte se sig besejret af USA med knap et halvt sekund. Andersen og hendes holdkammerater sikrede sig dermed sølvmedaljen, mens Nederland vandt bronze.[6] Efter sin sejr på 100 m var Greta Andersen også blandt favoritterne til at vinde 400 meter fri, men i det indledende heat besvimede hun pludselig under dramatiske omstændigheder i vandet og måtte bjærges i land, hvilket foranledigede en mængde overskrifter i dansk presse. Senere skød hun hændelsen på menstruationssmerter; som hun skrev i sin selvbiografi:
| „ | De sidste dages nervepirrende begivenheder havde fremskyndet den månedlige utilpashed, vi kvinder er behæftet med, hvad der stjal så godt som alle mine kræfter og gav mig både hoved- og mavepine. | “ |
— En svømmepiges med- og modgang
|
Ved hjemkomsten fra London fik Greta Andersen, sammen med de resterende danske svømmepiger, en heltemodtagelse.
Året efter satte Greta Andersen verdensrekord på 58,2 sekunder i 1000 yards crawl – en rekord som blev stående indtil 1956. I 1950 deltog hun for anden gang i EM, denne gang i Wien, Østrig. Her vandt hun guld i 400 m fri, bronze i 100 meter fri samt sølv i 4 × 100 meter fri.[3][4]
Greta Andersen deltog også i OL i 1952 i Helsinki, Finland, hvor hun stillede op i de samme discipliner som ved forrige OL. Men denne gang gik det ikke så godt, da hun i 100 m fri ikke nåede finalen efter en sjetteplads i semifinalen. Hun blev nummer otte i 400 m fri, mens hun sammen med Rita Larsen, Mette Ove Pedersen og Ragnhild Hveger i stafetten måtte nøjes med en fjerdeplads.[4][7] Hun skrev i sin biografi at hun nu havde forsøgt med indsprøjtede medikamenter at udskyde sin menstruation, så den ikke ligesom i 1948 faldt sammen med konkurrencen – men at dette desværre havde den bivirkning, at det lammede både ”arme og ben".
Efter at hun i 1953 var flyttet til Californien, blev hun professionel og levede en periode af at være maratonsvømmer. Hun vandt således konkurrencen Around Atlantic City Marathons syv gange, første gang i 1956. Samme år vandt hun Lake Michigan-konkurrencen på 50 miles i så overlegen stil, at hun var ti miles foran nummer to. Denne præstation indbragte Andersen $25.000. Hun svømmede ligeledes maratonkonkurrencen i den Engelske Kanal seks gange og vandt den tre gange, hvorved hun vandt trofæet herfor til ejendom.[4][1]
Greta Andersen satte atten verdensrekorder i maratonsvømning og tabte aldrig til kvinder på de lange distancer, lige som hun ofte svømmede lige op med mandlige svømmere. Hun blev den mest vindende kvinde i professionel svømning i historien.[1]
Hun blev optaget i maratonsvømningens Hall of Fame i 1964, i svømningens Hall of Fame i 1969, og i 2015 fik hun Lifetime Achievement Award af svømningens Hall of Fame.[1]
Privatliv og civil karriere
[redigér | rediger kildetekst]Efter skilsmissen fra sin første mand, danskeren Helge Brandt Jeppesen (gift i Valby ved København, 1952), som hun i et års tid boede med i USA, flyttede hun i 1953 permanent til USA, hvor hun bosatte sig i Long Beach, Californien. Det var også mens hun boede i Long Beach at hun i 1959 fik amerikansk statsborgerskab. I 1957 blev hun i Long Beach gift med den ligeledes frakilte amerikaner John Sonnichsen; parret blev dog skilt igen, og Greta Andersen giftede sig i i Nevada i 1966 med lægen Andre Veress (f. 1929), som var kommet til USA som ungarsk flygning i slutningen af 1950'erne. Parret boede i en årrække i Huntington Beach i Californien, men flyttede i 2017 til i Solvang nord for Los Angeles.
Greta Andersen fik ingen børn, men underviste talrige babyer og børn i svømning i Los Alamitos i Californien. Hun etablerede en svømmeskole opkaldt efter hende selv i 1960; den lukkede i 1980.[1]
Hun blev begravet på Oak Hill Cemetery i Solvang den 15. februar 2023.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e Keller-Marvin, Meg (12. februar 2023), Olympic Pool Champion and Open Water Queen Greta Andersen Dies At 96, swimmingworldmagazine.com, hentet 13. februar 2023
- ^ Fødselsprotokol på ao.salldata.dk, hentet 4. oktober 2019
- ^ a b European Swimming Championships (Women), gbrathletics.com, hentet 21. februar 2023
- ^ a b c d Greta Andersen, olympedia.org, hentet 21. februar 2023
- ^ 100 metres Freestyle, Women, olympedia.org, hentet 21. februar 2023
- ^ 4 x 100 metres Freestyle Relay, Women, olympedia.org, hentet 21. februar 2023
- ^ 4 x 100 metres Freestyle Relay, Women, olympedia.org, hentet 21. februar 2023
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- En svømmepiges med- og modgang, 1952 (download i PDF Arkiveret 4. marts 2012 hos Wayback Machine)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Greta Andersen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Greta Andersens profil på Olympics.com (engelsk)
- Greta Andersens profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Greta Andersens profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Greta Andersens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Greta Andersens profil på Olympedia (engelsk)
- Greta Andersens profil hos FINA (engelsk)
- Greta Andersens profil hos Swimming Hall of Fame (engelsk)
