Jennifer Doudna
 Jennifer Doudna | |
|---|---|
2016 | |
| Personlig information | |
| Født | Jennifer Anne Doudna  19. februar 1964 (60 år) Washington D.C., District of Columbia, USA |
| Nationalitet |  USA |
| Bopæl | Hilo |
| Ægtefælle | Jamie H. D. Cate |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Harvard Universitet (til 1989), Hilo High School, Pomona College (til 1985) |
| Elev af | Jack W. Szostak |
| Tilknyttet | University of California, Berkeley |
| Medlem af | Royal Society (fra 2016), National Academy of Sciences (fra 2002), National Academy of Medicine, American Academy of Arts and Sciences, Pavelige Videnskabsakademi (fra 2021) |
| Beskæftigelse | Kristallograf, molekylærbiolog, universitetsunderviser, biokemiker, kemiker |
| Fagområde | Transskription, RNA-interferens, Ribosom, Hepatitis C-virus, biokemi med flere |
| Deltog i | World Economic Forum åresmøde 2015, World Economic Forum årsmøde 2016 |
| Arbejdsgiver | University of California, San Francisco, Howard Hughes Medical Institute, University of California, Berkeley (fra 2002), Yale University (1994-2002) |
| Påvirket af | Jack W. Szostak, Thomas Cech, Corwin Hansch, Sharon Panasenko |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Vanderbilt-prisen for Biomedicinsk videnskab (2020), Gairdner Foundation International-prisen (2016), Tang-prisen (2016), Packard Fellowship for Science and Engineering (1996), Croonian Medal and Lecture (2018) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i kemi 2020 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jennifer Anne Doudna (født 19. februar 1964)[1] er en amerikansk biokemiker, der er kendt for sit pionérarbejde med CRISPR-genmodificering.[2] Hun er en Li Ka Shing Chancellor Chair Professor på Department of Chemistry and the Department of Molecular and Cell Biology ved University of California, Berkeley.[3]
Doudna har bidraget med grundlæggende viden inden for biokemi og genetik, og hun har modtaget en række prestigefyldte priser og medlemskaber i videnskabsakademier, inklusive nobelprisen i kemi i 2020[4], 2000 Alan T. Waterman Award for hende forskning i et ribozym struktur baseret på røntgenkrystallografi,[5] og 2015 Breakthrough Prize in Life Sciences for CRISPR-Cas9 genommodificeringsteknologien (med Emmanuelle Charpentier).[6] Hun har modtaget Gruber Prize in Genetics (2015),[7] Canada Gairdner International Award (2016),[8] og Japan Prize (2017).[9] I 2020 modtog Doudna nobelprisen i kemi sammen med Emmanuelle Charpentier "for udviklingen af metoder til genmodificering".[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Jennifer Doudna – American biochemist". Encyclopædia Britannica Online. Hentet 13. november 2015.
- ^ Her Discovery Changed the World. How Does She Think We Should Use It? New York Times 2022
- ^ "Curriculum Vitae (Jennifer A. Doudna)" (PDF). Lawrence Berkeley National Laboratory. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Press release: The Nobel Prize in Chemistry 2020". Nobel Prize. Hentet 7. oktober 2020.
- ^ "Alan T. Waterman Award Recipients, 1976 – present". National Science Foundation. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "Laureates: Jennifer A. Doudna". breakthroughprize.org. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "2015 Genetics Prize: Jennifer Doudna". The Gruber Foundation. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Jennifer Doudna". Canada Gairdner Foundation. Hentet 2. november 2017.
- ^ "Laureates of the Japan Prize: Jennifer A. Doudna, Ph.D." The Japan Prize Foundation. Hentet 1. november 2017.
- ^ "Press release: The Nobel Prize in Chemistry 2020". Nobel Foundation. Hentet 7. oktober 2020.
 | Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |