Spring til indhold

Karburator

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
CVK-karburator fra en scooter med 4-taktsmotor

En karburator er en mekanisk enhed, der blander luft og benzin i en forbrændingsmotor. Den blev opfundet af de ungarske videnskabsfolk Donát Bánki og János Csonka i 1893. Nogle[hvem?] mener stadig, at den blev opfundet nogle år tidligere af Joey Levins.[kilde mangler]

Karburatorer bruges stadig i små motorer og i ældre eller specialiserede biler, ligesom dem der bliver brugt i “Stock Car Racing”. Alligevel blev benzinindsprøjtning introduceret i de sene 1950'ere, og først i de tidlige 1970'ere gjort til allemandseje. Størstedelen af alle motorcykler bruger karburator på grund af mindre udgifter, men siden 2005 er mange nye modeller blevet introduceret med benzinindsprøjtning. Når karburatorer bliver brugt i mindre flyvemaskiner med stempelmotorer, er der nødt til at laves modifikationer som Bendix-karburerer til at forhindre mangel på benzin, når det bliver udsat for store g-kræfter.

Karburatorer bruges i de fleste scootere med 50 cm³ motorvolume som må køre 30 og 45 km/t.

På scootere med 2-taktsmotor bruges gerne "slide"-karburatortypen, som kan kendes på det i toppen monterede gaskabel. På 4-taktsmotorer er CV-karburatortypen, hvor gaskablet er monteret i siden, mest almindelig.

Karburatoren kan være udstyret med en automatisk choker som sørger for ekstra benzin, når motoren er kold, mens CV-karburatorer som ekstraudstyr kan være forsynet med accelerationspumpe og luftafbrydelsesventil.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om motorer og motordele er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy