Spring til indhold

Karsten Nielsen (borgmester)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Karsten Nielsen
Borgmester i Læsø Kommune
Embedsperiode
1. januar 2018 – 31. december 2021
ForegåendeTobias Birch Johansen
Efterfulgt afTobias Birch Johansen
Personlige detaljer
Født10. oktober 1955 (69 år)
Politisk partiVenstre (fra juni 2021)
Dansk Folkeparti (til juni 2021)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Karsten Nielsen (født 10. oktober 1955[1]) er en dansk bankdirektør og lokalpolitiker, der 2018-2021 var borgmester for Læsø Kommune, først for Dansk Folkeparti [1][2] og siden juni 2021 for Venstre. Han blev Dansk Folkepartis første og (pr. april 2023) foreløbig eneste borgmester udenfor København.

Nielsen blev først valgt som borgmester seks dage efter kommunalvalget i 2017, fordi der gik noget tid med at få forhandlet en konstitueringsaftale på plads.[3][4] Nielsen blev udråbt til borgmester dagen efter valget med støtte fra Socialdemokraterne og Læsølisten, men det var Venstre ikke tilfreds med, da de med fire ud af ni mandater var partiet med flest mandater i den valgte kommunalbestyrelse.[4] I sidste ende fik Nielsen borgmesterposten efter en konstitueringsaftale, som alle ni valgte medlemmer skrev under på.[2]

Karsten Nielsen var sit partis første egentlige borgmester; dog har partiet tidligere haft en fagborgmesterpost i København i skikkelse af Carl Christian Ebbesen, som var kultur- og fritidsborgmester fra 2014 til 2017.[3]

I juni 2021 skiftede Nielsen til Venstre, hvor han oprindelig var udset til at blive partiets spidskandidat ved kommunalvalget 2021.[5] I oktober 2021 trak han sig imidlertid fra posten efter en meget omtalt "skursag", hvor kommunaldirektøren i en periode havde boet ulovligt i et skur på en sommerhusgrund og efterfølgende havde været involveret i sagsbehandlingen.[6][7] Nielsen bad samtidig vælgerne om ikke at stemme på ham ved det forestående kommunalvalg, da han gerne ville forlade politik. Alligevel blev han med 21 personlige stemmer genvalgt til kommunalbestyrelsen, men fik efterfølgende tilladelse til at opgive sit mandat pr. 31. december 2021. Han blev afløst på borgmesterposten af Venstre-partifællen Tobias Birch Johansen.[8] Birch Johansen havde også været borgmester 2013-2017.

  1. ^ a b danskekommuner.dk. "Borgmester Kasten Nielsen". danskekommuner.dk. Arkiveret fra originalen 8. juli 2018. Hentet 8. juli 2018.
  2. ^ a b Isen, Marianne (27. november 2017). "DF får borgmesterposten på Læsø". nordjyske.dk. Hentet 8. juli 2018.
  3. ^ a b Anderson, Micki Knive (27. november 2017). "Karsten Nielsen vinder seks dages tovtrækkeri på Læsø". tv2nord.dk. Arkiveret fra originalen 8. juli 2018. Hentet 8. juli 2018.
  4. ^ a b Melander, Ronja (27. november 2017). "Striden på Læsø er løst: Dansk Folkeparti får borgmesterposten". jyllands-posten.dk. Hentet 8. juli 2018.
  5. ^ Dansk Folkeparti mister sin første og eneste borgmester - TV 2
  6. ^ Borgmester på Læsø trækker sig som spidskandidat efter skursag. Artikel på nyheder.tv2.dk 9. oktober 2021.
  7. ^ Sag fra Læsø bekymrer ekspert: Den giver anledning til kritisk lys på både borgmester og kommunaldirektør. Nordjyske.dk 3. oktober 2021, opdateret 24. juni 2022.
  8. ^ Borgmester får lov til at trække sig fra politik. tv2nord.dk 30. november 2021.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy