Kashif Ahmad
Kashif Ahmad | |
---|---|
Født | 1. juni 1980 (44 år) |
Politisk parti | Radikale Venstre |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kashif Ahmad er en dansk-pakistansk politiker fra Radikale Venstre, tidligere Alternativet, Ny Alliance, Hvidovrelisten og Nationalpartiet.
Kashif Ahmad har blandt andet baggrund som lærer.
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Ved folketingsvalget i 2007 var Kashif og Aamer Ahmad opstillet som folketingskandidater for Ny Alliance.[1] Kashif Ahmad blev i den forbindelse overfaldet ved en ramadanfest, fordi han var engageret i politik.[2] Brødrene blev ikke indvalgt i Folketinget, hvorefter de forlod Ny Alliance.[3]
Kashif Ahmad blev ved kommunalvalget i 2013 indvalgt i kommunalbestyrelsen i Hvidovre som repræsentant for Hvidovrelisten.[4][1] Otte måneder senere forlod han listen og blev løsgænger.[4]
I 2014 stiftede han Nationalpartiet sammen med sine brødre, Aamer og Asif. Kashif Ahmad var formand for partiet.[5] Efter stiftelsen af Nationalpartiet nåede dette ikke at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget i 2015. Flere af partiets medlemmer opstillede derfor i stedet som uafhængige kandidater; således opstillede Kashif Ahmad i København uden at blive valgt ind.[6]
I januar 2019 meddelte Ahmad, at han var skiftet til Alternativet og ønskede at blive folketingskandidat for partiet.[7] Den 13. marts 2020 offentliggjorte Ahmad på Facebook at han har meldt sig ud af Alternativet grundet intern splid og uroligheder.
I maj 2020 meddelte Ahmad, at han havde meldt sig ind i Radikale Venstre.[8]
Personligt
[redigér | rediger kildetekst]Kashif Ahmads forældre er af pakistansk oprindelse, men han og hans brødre er selv født i Danmark.[9] Kashif Ahmad har tidligere fungeret som talsmand for Ahmadiyya-muslimernes menighed ved Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre.[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Ahmad-brødrene vil i folketinget", Hvidovre Avis, 31. oktober 2007, arkiveret fra originalen 3. oktober 2016, hentet 2. oktober 2016
- ^ a b Eva Aagaard (5. september 2011), "Moske: "Alle muslimer bør stemme"", Jyllands-Posten, hentet 2. oktober 2016
- ^ "Færdig med politik", Hvidovre Avis, 1. juli 2008, arkiveret fra originalen 3. oktober 2016, hentet 2. oktober 2016
- ^ a b "Kashif Ahmad er blevet løsgænger", Hvidovre Avis, 23. september 2014, hentet 2. oktober 2016
- ^ Kasper Pihl Møller (15. oktober 2014), "Tre brødre starter nyt dansk parti", TV2 Nyheder, hentet 2. oktober 2016
- ^ Maja Nissen (29. maj 2015), "Nationalpartiet opgiver at stille op til valget", DR Nyheder, hentet 2. oktober 2016
- ^ Berit Hartung (14. januar 2019), "Partileder skifter parti: Nu vil han i Folketinget for Alternativet", B.T., hentet 15. januar 2019
- ^ Jesper Ravnborg (10. maj 2020), "Stifter af Nationalpartiet fortsætter det politiske liv hos Radikale", Altinget, hentet 11. maj 2020
- ^ Lærke Cramon (25. oktober 2014), "Jeg betaler tilbage nu", Information, hentet 2. oktober 2016
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Artiklen om politikeren Kashif Ahmad kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |