Ved valgene til kommunalbestyrelser var der i alt 4.154.800 stemmeberettigede vælgere i landets 275 kommuner. 3.532.231 af disse stemte hvilket svarer til stemmeprocent på 85,0 %. 60.185 eller 1,7 % af stemmerne var ugyldige.[1] Ved valgene til kommunalbestyrelser var der i alt 3.665.962 stemmeberettigede vælgere i landets 14 amtskommuner. 3.153.806 af disse stemte hvilket svarer til stemmeprocent på 86,0 %. 124.319 eller 3,9 % af stemmerne var ugyldige.[2]
Stemmeprocenten var markant højere end ved de forrige Kommunal- og amtsrådsvalg 1997, hvor 70,1 % af de stemmeberettigede vælgere stemte ved kommunalvalgene, og 71,4 % ved amtsrådvalgene. Danmarks Statistik antager at årsagen til dette var at kommunal- og amtsrådsvalgene i 2001 blev afholdt samtidig med folketingsvalget 2001, da valgdeltagelsen traditionelt er højere ved folketingsvalg end til kommunalvalg.[3]