Ride (fugl)
Ride | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Sårbar (IUCN 3.1) | |
Sårbar (DKRL)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Familie | Laridae (Mågefugle) |
Underfamilie | Larinae (Måger) |
Slægt | Rissa |
Art | R. tridactyla |
Videnskabeligt artsnavn | |
Rissa tridactyla (Linnaeus 1758) | |
Kort | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
- For alternative betydninger, se Ride. (Se også artikler, som begynder med Ride)
Riden (Rissa tridactyla) er verdens almindeligste mågeart.[2] Den lever i større eller mindre kolonier langs de nordlige kyster af især Nordamerika og Europa. Riden er i Danmark en fåtallig ynglefugl, men almindelig som vintergæst fra ynglepladserne i Nordatlanten.
Riden er en elegant fugl med en let flugt. Den tilbringer næsten hele sit liv til havs og kan yngle i stort tal på stejle fuglefjelde som det f.eks. er tilfældet på Færøerne. Nogle kolonier kan rumme mere end 100.000 fugle.[3]
Udseende og stemme
[redigér | rediger kildetekst]Riden er cirka 39 cm lang med et vingefang på omkring 108 cm.[4] De voksne fugle ligner stormmågen, men har sorte vingespidser og brunsorte ben. Næbbet er gult, ryggen og vingeoversider er grå. Unge fugle i den første vinterdragt har sort næb og et vinklet vingemønster, der er trefarvet i sort, hvidt og gråt samt et mørkt nakkebånd.
Stemmen er meget iørefaldende på ynglepladserne og kan gengives som kæ-ke-dæi[5] eller på engelsk som kitti-weeeik.[6] Advarselsstemmen er korte og skarpe kald som gæ eller gæ-gæk. På havet i vintertiden er fuglene normalt tavse, men kan udstøde et ti-ti.[3]
Riden i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark yngler riden kun enkelte steder i Nordjylland og blev første gang konstateret som ynglefugl i 1941 på en ø i Hirsholmene nordøst for Frederikshavn. Den har siden benyttet kolonier andre steder, f.eks. ved Bulbjerg klint i Thy og på molerne i Hirtshals havn. I Bulbjerg-kolonien er det muligt at observere fuglene på nært hold.
Ynglebiologi
[redigér | rediger kildetekst]Riderne yngler oftest på utilgængelige klippesider, hvor de er i sikkerhed for rovdyr. De yngler første gang i en alder af 4-5 år. Hunnen lægger fra slutningen af maj to, sjældnere tre æg i en rede, der består af tang, mos, græs og andre planter, sammenkittet med jord og ekskrementer. Rugningen varetages af begge forældre i 25 – 32 dage. Ungerne bliver i reden, indtil de er flyvefærdige i 6-ugers alderen.[7]
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]-
Ride fra Alaska
-
Ride fra Barentshavet
-
En norsk ridekoloni
-
Riden mangler bagtåen
-
En ride i sin første vinter
-
Adult ride
-
Ridens reder
-
Ridens æg
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Flensted, K.N. og Sterup, J. (2019), "Fugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020
- ^ Dansk Ornitologisk Forening. "Ride (Rissa tridactyla)". Arkiveret fra originalen 2014-03-17. Hentet 2014-03-17.
- ^ a b R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934. (Copyright udløbet)
- ^ Robinson, R.A. (2005) BirdFacts: profiles of birds occurring in Britain & Ireland (BTO Research Report 407). BTO
- ^ Finn Salomonsen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 196-201. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ Black-legged Kittiwake Species Account - Cornell Lab of Ornithology. Hentet 17. marts 2014.
- ^ Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Beskrivelse af ridekolonien i Hirtshals. Arkiveret udgave fra 30. sept. 2007.
- BirdLife International (2014) Species factsheet: Rissa tridactyla, Taxonomic note Arkiveret 21. oktober 2016 hos Wayback Machine. Hentet 18. marts 2014.