Spring til indhold

Sergej Mikhalkov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sergej Vladimirovitj Mikhalkov
Сергей Владимирович Михалков
Russisk litteratur
Postmodernismen
Sergej Mikhalkov i 2003
Personlig information
Født28. februar 1913 Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Død27. august 2009 (96 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
DødsårsagLungeødem Rediger på Wikidata
GravstedNovodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
NationalitetRusland Russisk
Politisk partiSovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
FarVladimir Alexandrovitj Mikhalkov Rediger på Wikidata
MorOlga Glebova Rediger på Wikidata
SøskendeMikhail Mikhalkov Rediger på Wikidata
ÆgtefælleNatalja Kontsjalovskaja (1936-1988) Rediger på Wikidata
BørnNikita Mikhalkov,
Andrej Mihalkov-Koncalovskij Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afUnionen af sovjetforfattere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProsaist, krigskorrespondent, science fiction-forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, børnebogsforfatter, digter, publicist med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerRuslands nationalsang, Fest for ulydighed, Hymne til Sovjetunionen, Onkel Styopa, veteranen, Tom Kenti Rediger på Wikidata
GenreOpinionsjournalisme, vers, skuespil, digt, fabel Rediger på Wikidata
BevægelseSocialistisk realisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserAndreasordenen (2008),
Medalje "For forsvaret af Sevastopol",
Folkerepublikken Bulgariens orden,
hædret kunstner i RSFSR (1967),
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945". med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sergej Vladimirovitj Mikhalkov (russisk: Сергей Владимирович Михалков; født 13. marts (jul.: 28. februar)[a]1913, død 27. august 2009[1]) var en russisk forfatter af børnebøger. Han er endvidere forfatter til teksten til Sovjetunionens Statshymne og den russiske nationalsang.

Sergej Mikhalkov blev født i Moskva den 13. marts 1913 i en adelsfamilie.[2] Han skrev børnelitteratur og blev op igennem 1930'erne en af de mest populære russiske børnebogsforfattere.[3] Særlig hans vers om det meget høje "Onkel Stjopa" ("Дядя Стёпа") blev populær blandt russisktalende børn.[4][5]

Da han i 1942 var 29 år gammel tiltrak Mikhalkovs værker sig opmærksomhed fra Sovjetunionens leder Josef Stalin, der bad ham skrive teksten til Sovjetunionens nye nationalsang. På daværende tidspunkt var USSR invaderet under anden verdenskrig og Stalin ønskede en mere patriotisk nationalhymne til erstatning for den daværende nationalsang "Internationale".

Mikhalkov skrev sammen med forfatteren Gabriel El-Registan (1899–1945) tekst til komponisten Aleksandr Vasiljevitj Aleksandrovs (1883–1946) musik. Den nye nationalsang blev præsenteret for Stalin i sommeren 1943 og blev fra 1. januar 1944 Sovjetunionens Statshymne.

Da Stalin døde i 1953 blev hymnens tekst, der hyldede Stalin ved navn, udeladt fra hymnen i forbindelse af afstaliniseringen af det sovjetiske samfund. Hymnen blev fortsat anvendt, blot uden sangtekst. Mikhalkov skrev en ny tekst i 1970, men teksten blev ikke sendt til Den øverste sovjets præsidium før 1977. Den nye tekst, der havde fjernet enhver reference til Stalin blev godkendt i september 1977 og blev gjort officielt ved at blive trykt i Sovjetunionens forfatning i oktober 1977.[6]

I sovjettiden arbejdede Mikhalkov og dennes hustru lejlighedsvist for KGB, bl.a. ved at introducere personer fra KGB overfor udenlandske diplomater.[7]

Mikhalkov skrev endvidere en række teaterstykker og manuskript til flere film.

Sovjetunionens Statshymne med Mikhalkovs tekst fortsatte indtil Sovjetunionens opløsnig i 1991. Da Vladimir Putin overtog posten som Ruslands præsident efter Boris Jeltsin i 2000, ønskede Putin en genopliven af den tidligere nationalsang med opdateret tekst.[8] Mikhalkov var på det tidspunkt 87 år gammel og var for længe siden trukket sig tilbage, og var for yngre generationer måske mere kendt for at være far til de populære filmfolk Nikita Mikhalkov og Andrej Kontjalovskij; sidstenævnte havde opgivet navnet Mikhalkov fra sit dobbeltnavn "Mikhalkov-Konchalovsky", da han forlod Sovjetunionen i 1980.[9] Men da Putins ønske om en ny nationalsang fik bredere opbakning skrev Mikhalkov ny tekst til Aleksandrovs musik. Den nye russiske nationalsang blev gjort officiel den 30. december 2000.

Mikhalkov døde i Moskva den 27. august 2009, 96 år gammel.[10] Han blev begravet fra Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva og stedt til hvile på Novodevitjekirkegården.

Mikhalkov blev i 1936 gift med Natalja Petrovna Kontjalovskaja (1903–1988), barnebarn af Vasilij Surikov. De forblev gift i 53 år indtil hendes død. Parret fik børnene Nikita Mikhalkov og Andrej Kontjalovskij, der begge har fået fremtrædende karrierer indenfor filmindustrien.

Mikhalkov giftede sig igen i 1997 med fysikprofessoren Julia Valerjevna Subbotina.[10]

Mikhalkov modtager en orden af Ruslands præsident Vladimir Putin på sin 90 års fødselsdag den 13. marts 2003.

Mikhalkov har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger. Han modtog Stalinprisen tre gange (1941, 1942 og 1950) og Det Socialistiske Arbejdes Helt og Leninordenen og adskillige andre priser fra Sovjetunionen og fra Rusland, herunder Andreasordenen.

Udover priser fra USSR og Rusland har han modtaget flere priser fra andre lande og fra den russisk-ortodokse kirke.

Noter og referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ 13. marts efter den gregorianske kalender, 28. februar efter den julianske kalender, der blev anvendt i Rusland, indtil den julianske kalender blev erstattet af den gregorianske kalender i starten af år 1918.
  1. ^ Soviet and Russian anthem author Sergei Mikhalkov dies at 96, RIA Novosti, 27. august 2009 (engelsk)
  2. ^ Mikhalkov, Sergey (2006). Я был советским писателем. Приметы времени [I was a Soviet writer. Signs of time] (russisk). Центрполиграф. ISBN 5-9524-1884-8. Hentet 11. september 2009.
  3. ^ Miriam Morton (1967). A Harvest of Russian Children's Literature. University of California Press. s. 4–5. ISBN 978-0-520-01745-0. Chukovsky Marshak Mikhalkov Barto.
  4. ^ Ben Hellman (2013). Fairy Tales and True Stories: The History of Russian Literature for Children and Young People (1574 - 2010). BRILL. s. 386. ISBN 978-9-004-25638-5.
  5. ^ Harding, Luke (30. august 2009). "Sergei Mikhalkov Obituary". The Guardian.
  6. ^ Голованова, М. П.; В. С. Шергин (2003). Государственные символы России. Москва: Росмэн-Пресс. s. 150. ISBN 5-353-01286-0.
  7. ^ John Barron, KGB: The Secret Work of Soviet Secret Agents. New York: Reader's Digest Press, 1974. London: Hodder & Stoughton, 1974. New York: Bantam Books, 1974.
  8. ^ "What are the lyrics to Russia's national anthem, and what do they mean?". Classic FM (engelsk). Hentet 22. december 2021.
  9. ^ Youngblood, Denise J. (1. marts 2003). "The Cosmopolitan and the Patriot: The brothers Mikhalkov-Konchalovsky and Russian cinema". Historical Journal of Film, Radio and Television. 23 (1): 27-41. doi:10.1080/0143968022000055258. ISSN 0143-9685. Hentet 22. december 2021.
  10. ^ a b Schwirtz, Michael (28. august 2009). "Sergei V. Mikhalkov, Lyricist of Soviet and Russian Anthems, Dies at 96". The New York Times. Hentet 30. juni 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy