Spring til indhold

Sexsymbol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stumfilmstjernen Theda Bara var et af de allerførste sexsymboler.
Marilyn Monroe, et af de mest fuldkomne amerikanske og internationale sexsymboler.
Indenfor popmusik var Elvis Presley et af de første store sexsymboler.

Et sexsymbol er en berømt person, kvinde eller mand, ofte en skuespiller, musiker, fotomodel, teenageidol eller sportsstjerne, som er internationalt kendt for sin seksuelle attraktionskraft og "seksuelle kapital" hos et publikum. Kendte personer og berømtheder indgår i en form for "stjernesystem" i tabloidaviserne, ugeblade, talkshows og lignende, og hvor disse spiller en vigtig rolle i at skabe og opretholde en offentlig opmærksomhed om hvilke stjerner som bliver betragtet som attraktive. Denne medieindustri bliver på sin vis opretholdt af stærke offentlige krav efter seksuelt fristende fotografier eller filmoptagelser af kendisserne, inkluderet både poserende, letklædte publicitetsbilleder for magasiner som Maxim og andre, og uautoriserede billeder taget på stranden eller natklubber taget af paparazzier med telelinse.

Der er ingen offentlig godkendelse af hvem som har sexappeal eller ikke. I de fleste tilfælde er det en kombination af et generelt godt udseende ifølge kulturens skønhedsidealer, en bestemt ungdommelig alder og en vis mængde medieopmærksomhed. Enkelte magasiner laver lister hvor de rangerer kendisserne efter hvor seksuelt attraktive de er, eksempelvis "De hundrede mest sexede mænd eller kvinder". Når stjernen når en vis alder og generelt ikke er ungdommelig længere, eller er mindre aktiv eller mindre eksponeret i medierne, forsvinder som regel også påstanden om at være sexsymbol.

Musikere, hovedsagelig indenfor populærmusik som popstjerner og rockstjerner, var blandt de første som blev betragtet som sexsymboler. En del af de mest kendte er blandt andre Elvis Presley, medlemmerne af The Beatles og The Rolling Stones, Jim Morrison, Sid Vicious, Jimi Hendrix, David Bowie, Debbie Harry, Sting, Prince, Michael Jackson, Billy Idol, Janet Jackson, Mariah Carey, Madonna, Rihanna, Beyoncé Knowles, Taylor Swift, Steven Tyler,[1][2] Britney Spears, Cher, Justin Timberlake, Shakira, Lady Gaga, Christina Aguilera o.a.

Mange modeller og supermodeller er kendte nok til at mange af dem bliver betragtet som sexsymboler. En del af nutidens sexsymboler som er blevet kendt som modeller er blandt andre Cindy Crawford, Claudia Schiffer, Elle Macpherson, Naomi Campbell, Linda Evangelista, Gisele Bündchen,[3][4] Ana Beatriz Barros, Adriana Lima,[3] Alessandra Ambrosio[3] og Heidi Klum.[3]

1930'ernes tegneseriefigur Betty Boop er kendt som den første og en af de mest berømte sexfigurer indenfor tegnefilm.[5][6] Efter Betty Boop er det måske først og fremmest figuren Jessica Rabbit, som Kathleen Turner gav stemme til i tegnefilmen Hvem snørede Roger Rabbit, som er betragtet som det næste store animerede sexsymbol.

Film- og fjernsynsindustrien har historisk set spillet en betydelig rolle i at skabe og opretholde forestillingerne om sexsymboler. Følgende liste er en del eksempler på sexsymboler som fik sin status ved at de blev eksponeret på film eller tv.

1920'erne og før

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Laura: "Jon Bon Jovi", side 73. Citadel Press, 2004
  2. ^ Awarded Sexiest Rock Star by People magazine for 2000, 2002 og 2003
  3. ^ a b c d "PalmBeachPost.com: Victoria's secret Angels Across America Tour". Arkiveret fra originalen 25. november 2004. Hentet 18. februar 2012.
  4. ^ "FHM 100 Sexiest Women in The World 2007 List – Shoryuken". Arkiveret fra originalen 12. januar 2009. Hentet 18. februar 2012.
  5. ^ Betty Boop – Boop Oop a Doop (1986) fra hjemmesiden Rotten Tomatoes
  6. ^ Video World Is Smitten by a Gun-Toting, Tomb-Raiding Sex Symbol fra The New York Times
  7. ^ Fields, Arnold (2008). Lillian Russell: A Biography of America's Beauty. McFarland. s. 215. ISBN 978-0786438686.
  8. ^ Drowne, Kathleen Morgan; Patrick Huber (2004). The 1920's. Greenwood Publishing Group. s. 237. ISBN 0313320136.
  9. ^ Mix, Deborah M. (2000) "Sex Symbol" In Pendergast, Tom (editor) (2000) St. James Encyclopedia of Popular Culture: Volume 4: P – T St. James Press, Detroit, Michigan, ISBN 1-55862-404-X
  10. ^ Flint, Peter B. (7. maj 1992). "Marlene Dietrich, 90, Symbol of Glamour, Dies". New York Times.
  11. ^ Porter, Darwin (2005). Howard Hughes: Hell's Angel. Blood Moon Productions Ltd. s. 639. ISBN 0-974-81181-5.
  12. ^ Biond, Chris. "Fpnda memories and the changing face of the sex symbol". Hentet 3. marts 2010.
  13. ^ So just who was it for you last night? Irish Independent, publiceret 8. oktober 2007
  14. ^ 100 sexiest women of the year!
  15. ^ Palmer, Martyn (27. december 2008). "Scarlett Johansson the reluctant sex symbol". The Times. London. Hentet 5. maj 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy