Tand
For alternative betydninger, se Tand (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tand)
A. Krone
B. Rod
1. Emalje
2. Dentin
3. Pulpa
4. Gumme
5. Rodcement
6. Knogle
7. Blodåre
8. Nerve
En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Tænderne har mange forskellige funktioner. De bruges blandt andet til at tygge og bide med, og de har stor betydning for udseende, tale og sang.
Menneskers og dyrs tænder har flere funktioner som bygger på mekanisk gearing. Fortænders og hjørnetænders formål er at kile sig ind i primært fødeemner. Under kæbernes pres kiles fødeemner over – dette kaldes også at bide noget over. Et eksempel er når man bider et stykke af et æble.
Kindtænders funktion er at mase fødeemnestykker så de under gentagen tygning omdanner fødeemnerstykkerne til en grød blandet med spyt. Kindtænders takninger og kæbernes pres gør, at fødeemnestykkerne udsættes for stort tryk, som kvaser cellestrukturer og andre mademner i stykker i lille målestok.
Udover at blive anvendt til fødeemner, bliver tænderne også anvendt som generelt redskab. F.eks. anvendes tænder også til at holde mindre emner (handsker, buskort...), når man er løbet tør for ledige hænder.
Mennesker har anvendt eller anvender tænderne til utroligt mange ting. F.eks. anvender eller anvendte inuitterne tygning til at garve skind med. [1]
Pattedyrs tænder
[redigér | rediger kildetekst]
Pattedyr har tre typer tænder:
- Fortænder (eller incisiver, latin: dens incisivus) som normalt er mejselformede,
- Hjørnetænder (eller caniner, latin: dens caninus) som normalt er kegleformede med en spids, og
- Kindtænder (eller molarer og præmolarer, latin: dens premolaris og dens molaris) som er flade med flere tyggeknuder
Deres første sæt tænder, mælketænderne, udskiftes på et tidspunkt med et sæt blivende tænder som ikke kan erstattes. De første placentale pattedyr havde 3 fortænder, 1 hjørnetand og 7 kindtænder i hver side af kæberne i deres blivende tandsæt. De fleste nulevende pattedyrarter har færre tænder, men blandt andet muldvarpe og svin har stadig et fuldt tandsæt med alle de oprindelige pattedyrs tænder.[3] De blivende kindtænder opdeles i forkindtænder (præmolarer) og bagkindtænder (molarer).[2] Forkindtænderne, som er de forreste kindtænder nærmest hjørnetænderne, findes både i mælketandsættet og i de blivende tænder; de kaldes derfor også mælkekindtænder. Bagkindtænderne findes kun i det blivende tandsæt. I et fuldt tandsæt er 4 af de 7 kindtænder i hver side af kæberne forkindtænder.[3]
Navngivning
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark navngives menneskers tænder med Haderups nomenklatur[4].
Andet
[redigér | rediger kildetekst]Tanden er en modificeret papil, som stammer fra mundens slimhinde og som dækkes af kalcificerede substanser.
Mennesket har 20 mælketænder og 32 blivende tænder.
Læren om tænder kaldes odontologi. Læren om tandregulering kaldes ortodonti.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
-
Hornfisk har over 300 skarpe tænder -
De to øverste hugtænder, ca. 23 mm lange, tabt af en 16-årig huskat.
Kilder/referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ slagterimuseet.dk: Historien om garverier – et tusindårigt håndværk Arkiveret 17. december 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Eskimoerne havde en særlig måde at fedtgarve på. De skar skindene ud som remme og tyggede dem sammen med tran – derved blev læderet blødt, bl.a. p.g.a. de enzymer, som findes i spyt..."
- ^ a b Jørgen Tranum-Jensen (3. juni 2022). "tænder". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ a b Bent Christensen (17. maj 2023). "pattedyr". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Den Store Danske: Victor Haderup (Webside ikke længere tilgængelig)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Typer af tænder
- Tandhygiejne
- Sygdomme og skader
- Reparationer/erstatninger af tænder
 | Spire Denne artikel om odontologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |