Spring til indhold

Tokyobugten

Koordinater: 35°25′N 139°47′Ø / 35.417°N 139.783°Ø / 35.417; 139.783
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

35°25′N 139°47′Ø / 35.417°N 139.783°Ø / 35.417; 139.783

Satellitbillede over Tokyobugten

Tokyobugten (東京湾 Tōkyō-wan) er en bugt i Japans sydlige Kantou-region. Den strækker sig langs Tokyos kyst i Kanagawa-præfekturet og Chiba-præfekturet. Tokyobugten er forbundet til Stillehavet via Uragakanalen. Bugtens tidligere navn var Edobugten (江戸湾 Edo-wan). Tokyo bugt området et det tættest befolkede og det mest industrialiserede område i Japan.[1][2][3][4][5]

Tokyobugten var kendt som 内海 (Uchi-umi), eller "indre hav" i den tidlige historie. I Azuchi-Momoyama-perioden (1568 ; 1600) var bugten kendt som Edobugten pga. byen Edo. I moderne tid har den fået navnet Tokyobugten.[6]

Tokyo Bay har en fremtrædende plads ved Kantou-flodsletten.[4] Den er er omgivet af Bōsō-halvøen i Chiba-præfekturet i øst og Miura-halvøen i Kanagawa-præfekturet i vest.[1][2] Kysten i Tokyobugten består af diluvial-plateau og der foregår en omfattende kysterosion.[5]

Tokyobugten; Snævre definition farvet lyserød; brede definition lyserød + lyseblå

I sin snævre definition er Tokyobugten området nord for en lige linje fra Cape Kannon i vest til Miura-halvøen til Cape Futtsu på øst Bōsō-halvøen. Dette areal er i alt på 922 km2.[4][5]

I den bredere definition omfatter Tokyobugten også Uragakanalen. I denne definition omfatter bugten en område i lige linje nord for Cape Tsurugisaki i øst til Cape Sunosaki i vest på Boso-halvøen. Dette areal er i alt på 1.100 km2 . Tokyobugten og hele Uragakanalen omfatter et areal på i alt 1.500 km2.[3][4][5]

Sandbanken mellem Cape Futtsu og Cape Honmaku kendes som Nakanose og har en vanddybde på 20 meter.[5] Nord for dette område er bugten 40 meter dyb. Området syd for Nakanose er signifikant dybere ud mod Stillehavet.

Den eneste naturlige ø i Tokyobugten er Sarushima på 0,055 km2. Sarushima var Bakumatsu-perioden beskyttet med et kanoner og Meiji-perioden var der et fort på øen. Japans flåde drev en afmagnetiseringsstation på øen under 2. verdenskrig. Øen er i dag ubeboet og udlagt som park.[7]

Gennem Meiji-, Taisho-perioden blev bygget mange kunstige øer, der skulle fungere som forsvarsværker. Efter 2. verdenskrig blev disse øer omdannet til beboelse og rekreation. Odaiba også kendt som Daiba, var en af seks kunstige øer som blev konstrueret i 1853, med det formål at de skulle være forsvarsværker for Tokugawa-shogunatet i Edo, og den var kendt som Shinagawa Daiba.[8] Efter 2. verdenskrig blev Yumenoshima planlagt som løsning til bortskaffelse af store mængder affald fra Tokyo-området. Øen blev bygget fra 1957 til 1967 og huser i dag talrige rekreative faciliteter. Hakkei Island (0,24 m2), tidligere fyldplads nummer 14, blev bygget i 1985 og er hjemsted for Yokohama Hakkeijima Sea Paradise.[9] Øvrige kunstige øer omfatter Heiwa, Katsushima, Shōwa, Keihin og Higashiōgi øerne.

Flere floder udmunder i Tokyobugten og de er alle en del af vandforsyningen til beboelses- og industriområderne langs bugten. Tama-floden og Sumida-floden udmunder i bugten ved Tokyo.[3] Edo-floden udmunder i bugten mellem Tokyo og Chiba-præfekturet. Obitsu-floden og Yōrō-floden udmunder i bugten i Chiba-præfekturet.

Inddæmning af land

[redigér | rediger kildetekst]

Inddæmning af land har foregået langs Tokyobugten siden Meiji-perioden. Områder langs kysten med vanddybder på under 5 meter er de letteste at inddæmme med sten og sand fra bugten. Kystens topografi har derfor ændret sig væsentligt gennem historien.[5] I alt er cirka 249 km² blevet inddæmmet.

Panoramaudsigt over den nordlige del af Tokyobugten og Rengbuebroen, set fra Odaiba i Tokyo
:Image:Rainbow Bridge,Tokyo Bay from Odaiba.jpg
Panoramaudsigt over den nordlige del af Tokyobugten og Rengbuebroen, set fra Odaiba i Tokyo

Tokyobugtens Aqua-Line bro/tunnel krydser Tokyobugten mellem Kawasaki og Kisarazu; Tokyo-Wan færge krydser også bugten gennem Uragakanalen mellem Kurihama (i Yokosuka) og Kanaya (i Futtsu).

Tokyobugten har historisk set været rig på fisk og anden aquakultur. Med industrialiseringen mødte disse industrier dog tilbagegang.[1]

En række af Japans vigtigste havne findes i Tokybugten.[1] Havnen i Yokohama, havnen i Chiba, havnen i Tokyo, havnen i Kawasaki, havnen i Yokosuka og havnen i Kisarazu er alle blandt de travleste i Asien.

Militærfaciliteter

[redigér | rediger kildetekst]

Havnen i Yokosuka huser flådebaserne for United States Forces Japan og Japan Maritime Self-Defense Force.

  1. ^ a b c d "Tokyo Bay". Encyclopedia of Japan. Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 56431036. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-30.
  2. ^ a b "東京湾" [Tokyo Bay]. Dijitaru Daijisen (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 56431036. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-30.
  3. ^ a b c "東京湾" [Tokyo Bay]. Nihon Kokugo Daijiten (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 56431036. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-30.
  4. ^ a b c d "千葉県:総論 > 東京湾" [Overview of Chiba Prefecture: Tokyo Bay]. Nihon Rekishi Chimei Taikei (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 173191044. dlc 2009238904. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-30.
  5. ^ a b c d e f "東京湾" [Tokyo Bay]. Nihon Daihyakka Zensho (Nipponika) (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 153301537. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-30.
  6. ^ "神奈川県:総論 > 東京湾" [Overview of Kanagawa Prefecture: Tokyo Bay]. Nihon Rekishi Chimei Taikei (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 173191044. dlc 2009238904. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-30.
  7. ^ "猿島" [Sarushima]. Nihon Kokugo Daijiten (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 56431036. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-31.
  8. ^ "台場" [Daiba]. Dijitaru Daijisen (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 56431036. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-31.
  9. ^ "夢の島" [Yumenoshima]. Dijitaru Daijisen (japansk). Tokyo: Shogakukan. 2012. OCLC 56431036. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 2012-07-31.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy