vejr

Czech

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈvɛjr]

Noun

vejr m anim

1. (informal) Alternative form of výr

Declension

Declension of vejr (hard masculine animate)

	singular	plural
nominative	vejr	vejři
genitive	vejra	vejrů
dative	vejrovi, vejru	vejrům
accusative	vejra	vejry
vocative	vejře	vejři
locative	vejrovi, vejru	vejrech
instrumental	vejrem	vejry

Further reading

• “vejr”, in Příruční slovník jazyka českého (in Czech), 1935–1957
• “výr”, in Slovník spisovného jazyka českého (in Czech), 1960–1971, 1989

Danish

Etymology 1

From Old Norse veðr, from Proto-Germanic *wedrą, cognate with Swedish väder, English weather, German Wetter.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈvɛːˀr/, [ˈʋɛˀɐ̯], [ˈʋɛɐ̯ˀ]
• Homophones: hver, vær, værd

Noun

vejr n (singular definite vejret, plural indefinite vejr)

1. (uncountable) weather
2. (uncountable) breath
3. (archaic) wind, compass point

Declension

Declension of vejr

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	vejr	vejret	vejr	vejrene
genitive	vejrs	vejrets	vejrs	vejrenes

Derived terms

• uvejr
• vejre
• vejrlig
• vejrmølle
• vejrudsigt

References

• “vejr” in Den Danske Ordbog
• “vejr” in Ordbog over det danske Sprog

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈvajˀr/, [ˈʋɑjˀɐ]

Verb

vejr

1. imperative of vejre