Zum Inhalt springen

Artus

Faan Wikipedia
Tekst üüb Öömrang
Stunbil faan Könang Artus uun Innsbruck, 1512.
Di Trinj Boosel faan Camelot.

Könang Artus (waliisk Arthur ['arθir]) as en saagenhelt faan't madelääler. Hi hää wel uun't süüdelk Britanien regiaret, an diar jin a Angeln, Saksen an Jüten streden. Üs a Röömern uun't 5. juarhunert uftoog, fool fulken faan Nuurdwaasteuroopa uun Britanien iin, an haa diar angelsaksisk könangriken grünjlaanj.

Of diar würelk en histoorisken könang Artus lewet hää, an of hi auerhood en könang wiar, det witj daalang näämen muar tu saien. Auer Artus woort tu't iarst tooch uun't Historia Brittonum am't juar 829/830 ferteld.

Uun det Artussaage gongt det am Britanien uun't 5. an 6. juarhunert. A Röömern toog uf, an nü fool a Saksen faan uasten an a Pikten faan nuurden uun det lun iin. A Röömern hed det lun Ambrosius Aurelianus an san frinj, di druiid Merlin auerden. Merlin hää uk det gewaltag stiansaatang Stonehenge apracht läät. Merlin siig föörütj, dat Ambrosius sterew skul, an Uther Pendragon san efterfulger wurd skul. Uther liart Igraine, det wüf faan a Hertooch Gorlois faan Cornwall käänen, di hertooch woort dol an raiset uf efter Cornwall. Nü woort Uther dol an fäält uun Cornwall iin. Gorlois brangt Igraine uun seekerhaid tu't borag Tintagel. Merlin fertroolet Uther, so dat hi ütjsjocht üs Gorlois, an det borag iinnem koon. Uther an Igraine fu en letj, det as Artus. Uther strat uun a naist juaren jin flook fulken, an stareft. Artus as uuntesken apwoksen an koon det swörd Excalibur ütj en stian hise, huar Merlin det iinuun troolet hed. Diarmä wiset hi, dat hi di iarelk Könang faan Britanien as. Artus freit Guinevere an wenet mä ham üüb sloot Camelot. Diar stäänt di grat trinj boosel, huar hi sin wichtagst redern am a trinj boosel fersaamelt: Lancelot, Gawain, Keie, Gaheris, Parzival, Bors, Iwein, Erec, Galahad an öödern. Man a Röömern ferlang en tribuut faan Könang Artus, amdat jo ham diar uun rau läät. Det wal Artus ei hennem, an tjocht mä soldooten tu Rom. Iar hi diar uunkomt, feit hi uun Galien, huar föl Briten lewe, tu weden, dat san ferwalter Mordred ham jin Artus stelt. Artus kiart am, an stäächt Mordred duad, man di hed a redern al jin Artus apbroocht, an nü skal Artus ferswinj tu det eilun Avalon. Üs hi hiart, dat sin wüf Guinevere mä di reder Lancelot tjungelt, komt hi noch ans tüs, an strat jin Lancelot.

Luke uk diar

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons Commonskategorii: Artus – Saamlang faan bilen of filmer
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy