Indstil iCloud Mail på alle dine enheder
Når du har oprettet en primær iCloud Mail-adresse, kan du bruge iCloud Mail på iCloud.com og på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Windows-computer. Du kan finde en oversigt over, hvad du kan foretage dig med iCloud, i Send og modtag iCloud Mail på alle enheder, og hold Mail-indstillingerne opdateret. Hvis du har et abonnement på iCloud+, kan du også indstille et tilpasset e-maildomæne for at gøre iCloud Mail mere personlig.
Bemærk: Sørg for, at du er logget ind med samme Apple-id på alle enheder. Du kan ikke sende eller modtage e-mail via dine iCloud Mail-adresser på enheder, hvor du ikke er logget ind med dit Apple-id, eller hvor iCloud Mail er slået fra. Dine Mail-indstillinger opdateres ikke på enheder, hvor iCloud Drive er slået fra.
Indstil iCloud Mail på din iPhone, iPad eller iPod touch
På din iPhone, iPad eller iPod touch skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud.
Hvis du ønsker at sende og modtage iCloud Mail på din enhed, skal du gøre et af følgende:
iOS 16, iPadOS 16 eller nyere: Tryk på Mail, og slå derefter "Brug på denne [enhed]" til.
iOS 15, iPadOS 15 eller tidligere: Aktivér iCloud Mail (eller Mail).
Hvis du vil holde Mail-indstillingerne opdateret på alle dine enheder, skal du aktivere iCloud Drive. Følgende indstillinger opdateres:
Rækkefølgen af dine postkasser (for alle iOS- og iPadOS-enheder)
Forslag til e-mailadresser (for alle iOS-, iPadOS- og macOS-enheder)
VIP'er (for alle iOS-, iPadOS- og macOS-enheder)
Hvis du vil se din iCloud Mail, skal du åbne appen Mail. Tryk på en postkasse eller en mappe i sektionen iCloud.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Mail på din iPhone, iPad eller iPod touch, på de følgende sider:
Brugerhåndbog til iPhone: Send e-mail i Mail på iPhone og Organiser e-mail i postkasser på iPhone
Brugerhåndbog til iPad: Send e-mail i Mail på iPad og Organiser e-mail i postkasser på iPad
Brugerhåndbog til iPod touch (iOS 15 eller tidligere): Send e-mails i Mail på iPod touch og Organiser e-mails i postkasser på iPod touch
Indstil iCloud Mail på din Mac
Gør et af følgende på din Mac:
macOS 13.3 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, klik på iCloud, klik på iCloud Mail, og slå derefter Synkroniser denne Mac til.
macOS 13 til 13.2: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, klik på iCloud, klik på iCloud Mail, og klik derefter på Slå til.
macOS 12 eller tidligere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-id, klik på iCloud, og vælg derefter iCloud Mail (eller Mail).
Hvis du vil holde Mail-indstillingerne opdateret på alle dine enheder, skal du vælge eller slå Mail til i iCloud Drive. Følgende indstillinger opdateres:
Blokerede afsendere (for alle macOS-enheder)
Forslag til e-mailadresser (for alle iOS-, iPadOS- og macOS-enheder)
Markerede navne (for alle macOS-enheder)
E-mailregler (for alle macOS-enheder)
Signaturer (for alle macOS-enheder)
Smarte postkasser (for alle macOS-enheder)
VIP'er (for alle iOS-, iPadOS- og macOS-enheder)
Hvis du vil se din iCloud Mail, skal du åbne appen Mail. Klik på en postkasse eller en mappe i sektionen iCloud.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Mail på din Mac, i brugerhåndbogen til Mail til Mac.
Indstil iCloud Mail på din Windows-computer
Se Indstil iCloud-kalendere og -kontakter i Outlook på din Windows-computer i Brugerhåndbog til iCloud til Windows.
Brug iCloud Mail på iCloud.com
Du kan få adgang til din iCloud Mail via en webbrowser på en telefon, tablet eller computer.
Gå til icloud.com/mail, og log ind med dit Apple-id.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge iCloud Mail på iCloud.com, på en af følgende sider:
På en telefon: Brug af iCloud Mail på iCloud.com
På en tablet: Brug af iCloud Mail på iCloud.com
På en computer: Brug iCloud Mail på iCloud.com
Se artiklen iCloud Mail-serverindstillinger for andre e-mailklientapps fra Apple-support for at indstille iCloud Mail i andre e-mailapps.