Februarrevolutionen (Rusland)

Februarrevolutionen
	Del af Den Russiske Revolution 1917
	; Demonstranter i Petrograd i marts 1917
Dato	8. marts – 16. marts 1917 G.S.; (23. februar – 3. marts 1917 N.S)
Sted	Det Russiske Kejserrige
Resultat	Revolutionær sejr: Afskaffelse af det russiske monarki; Proklamation af republikken;
Parter
Regeringen: Petrograd politi; Specialkorps (gendarmer); Indenrigsministeriet; Kejserlige russiske hær; Monarkister: Russiske Forsamling (Parti); Monarkistisk Parti; Union af det russiske folk;	De Liberale: Kadets; Oktobristerne; Det Progressive Parti; Socialisterne: Det Socialrevolutionære Parti; RSDAP Mensjevik; Bolsjevik; ;
Ledere
Nikolaj 2.; Nikolaj Golitsyn; Sergey S. Khabalov; Mikhail Belyaev; Nikolaj I. Ivanov; Alexander Protopopov; Vladimir Purishkevich; Alexander Dubrovin;	Georgij Lvov; Pavel Miljukov; Aleksandr Gutsjkov; Mikhail Rodzianko; Aleksandr Kerenskij; Viktor Tjernov; Julij Martov; Nikolaj Tjcheidze; Aleksander Sjljapnikov; Nikolay Tolmachyov;

Angrebet på zarens palads under de første dage af februarrevolutionen.

For alternative betydninger, se Februarrevolutionen. (Se også artikler, som begynder med Februarrevolutionen)

Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra 23. februar – 3. marts G.S. (8. – 16. marts N.S) 1917,^[a] som førte til, at zar Nikolaj 2. måtte abdicere. En liberale russiske provisoriske regering kom til magten. Inden for sovjetisk historieskrivning er revolutionen derfor også kendt som den Borgerlige Demokratiske Revolution i Februar.^[1] Februarrevolutionen var den første af to russiske revolutioner i 1917. Den anden revolution, der kendes som Oktoberrevolutionen, så den russiske provisoriske regering – der var kommet til magten i forbindelse med Februarrevolutionen – blive afsat af bolsjevikker og Vladimir Lenin komme til magten.^[2]

Revolutionens vigtigste begivenheder fandt sted i og nær Petrograd (det nuværende Sankt Petersborg), det Russiske Kejserriges daværende hovedstad, hvor længerevarende utilfredshed med monarkiet mundede ud i masseprotester mod madrationering den 23. februar G.S. (8. marts N.S).^[3] De revolutionære begivenheder varede omkring otte dage og involverede massedemonstrationer, voldelige og væbnede sammenstød med politi og gendarmer, som var de sidste loyale styrker overfor det russiske monarki. Den 27. februar G.S. (12. marts N.S.) begik hovedstadens garnison mytteri og valgte at støtte de revolutionæres side. Tre dage senere abdicerede zar Nikolaj 2., hvilket gjorde en ende på Romanov-dynastiets styre og det Russiske Kejserrige. Den russiske provisoriske regering under prins Georgij Lvov ledelse erstattede efterfølgende det tidligere russiske ministerråd.

Noter

^ Der fremkommer en forskel i datoer, fordi man i Rusland dengang brugte den julianske kalender, der er 13 dage efter den gregorianske kalender. I henhold til den julianske kalender, som Rusland dengang anvendte, startede revolutionen i februar – heraf navnet. Nogle, særligt i Vesten, benævner undertiden revolutionen som Marts-revolution, grundet dateringen i henhold til den gregorianske kalender. Rusland overgik til den gregorianske kalender i 1918.

Referencer

^ Aluf, I. A. (1979). February Bourgeois Democratic Revolution of 1917. The Great Soviet Encyclopedia (3rd udgave). The Gale Group, Inc.
^ John Roberts: Verdenshistorie 8. De europæiske imperier 1800-1930 (Rosinante, 2000); s. 152.
^ History of the Women's Day. United Nations website.

[1] Der fremkommer en forskel i datoer, fordi man i Rusland dengang brugte den julianske kalender, der er 13 dage efter den gregorianske kalender. I henhold til den julianske kalender, som Rusland dengang anvendte, startede revolutionen i februar – heraf navnet. Nogle, særligt i Vesten, benævner undertiden revolutionen som Marts-revolution, grundet dateringen i henhold til den gregorianske kalender. Rusland overgik til den gregorianske kalender i 1918.

[2] Aluf, I. A. (1979). February Bourgeois Democratic Revolution of 1917. The Great Soviet Encyclopedia (3rd udgave). The Gale Group, Inc.

[Roberts-3] John Roberts: Verdenshistorie 8. De europæiske imperier 1800-1930 (Rosinante, 2000); s. 152.

[4] History of the Women's Day. United Nations website.

[a]

[1]

[2]

[3]

v d r Ruslands historie
Den varægiske periode	Khazarer Væringer Gardarige Nestorkrøniken Volgabulgarske rige Kijevriget Rurikslægten
Delfyrstendømmer og det mongolske herredømme	Mongolernes invasion af Rusland Storfyrstendømmet Tver Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal Republikken Novgorod Republikken Pskov Nöteborg-traktaten Novgorod-traktaten (1326) Den Gyldne Horde Slaget ved Vozja Krim-khanatet Kazan-khanatet Aleksandr Nevskij
Storfyrstendømmet Moskva	Den russisk-svenske krig (1495-1497) Freden i Novgorod (1537) Freden i Novgorod (1557) Livlandske krig
Zar-Rusland	Opritsjnina Den nordiske 25-årskrig Forvirringens tid Den polsk-russiske krig (1605–1618) Den ingermanlandske krig Den polsk-russiske krig (1654–1667) Karl 10. Gustavs russiske krig 1656-1658 Perejaslav-traktaten Andrusovo-traktaten Den Store Nordiske Krig
Det Russiske Kejserrige	Den kejserlige russiske flåde Kiachta-traktaten Den russisk-svenske krig 1788-1790 Polens tre delinger Freden i Tilsit Finske krig Napoleons felttog i Rusland Den Hellige Alliance Kaukasuskrigene Krimkrigen Russisk-japanske krig Slaget ved Tsushima Østfronten under 1. verdenskrig Kampene i Kaukasus Fjernøstlige Republik
Russiske zarer	Peter den Store Katarina den Store Alexander 1. Nikolaj 1. Aleksandr 2. Aleksandr 3. Nikolaj 2.
De russiske-osmanniske krige	De russisk-tyrkiske krige
Ruslands opstande og revolutioner	Pugatjovopstanden (1773–1775) Januaropstanden (1863) Den Russiske Revolution 1905 Februarrevolutionen (1917) Russiske Republik Den russiske provisoriske regering Oktoberrevolutionen (1917) Vladimir Lenin Den Russiske Borgerkrig
Russiske SFSR og en del af Sovjetunionen	Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Molotov-Ribbentrop-pagten Østfronten under 2. verdenskrig
Russiske Føderation efter 1990	Den Russiske Føderations historie
Se også: Rusland

v d r Revolutionerne: (1750 til 1918)
Den franske revolution	Jakobinerne Girondinerne Bastillen Guillotine Georges Danton Maximilien Robespierre Terrorregimet Revolutionskrigene Napoleon Bonaparte
USA's uafhængighedskrig	Teselskabet i Boston George Washington Benjamin Franklin Den amerikanske borgerkrig
Juli-revolutionen 1830	Saint-Simon George Delacroix Louis-Philippe
Europæiske revolutioner 1848	Februarrevolutionen Martsrevolutionen (tyskland) Martsrevolutionen (Danmark) Østrig-revolutionen 1. Slesvigske krig Det Kommunistiske Manifest Karl Marx Friedrich Engels Stemmeret
Pariserkommunen i 1871	Napoleon 3. Den fransk-preussiske krig Arbejderkommunen
De russiske revolutioner 1917	Februarrevolutionen Mensjevik Bolsjevik Oktoberrevolutionen Vladimir Lenin Lev Trotskij
Tyske revolutioner	Martsrevolutionen Novemberrevolutionen Den polske opstand (1918–1919)
Se også: Andre indgange til historien

Noter

Referencer

pFad - (p)hone/(F)rame/(a)nonymizer/(d)eclutterfier! Saves Data!